0863

Dato	Sted	Nr.	Regest
[863. Begyndelsen af året]		105	Ærkebiskop Hinkmar af Reims skriver til 'normanneren Rørik, der er omvendt til den kristne tro', at det vil være til hans gavn altid at efterleve Guds bud, og at ingen bør overtale ham til at bistå 'hedningerne' med råd og dåd, thi den modtagne dåb gavner ham ikke, hvis han spinder rænker mod de kristne. Han formaner ham ligeledes til ikke at yde grev Balduin asyl, thi denne er bandlyst som følge af hans ugyldige ægteskab med Judith, og han vil i modsat tilfælde blive involveret i samme bandlysning.
[863. Begyndelsen af året]		106	Ærkebiskop Hinkmar af Reims skriver til biskop Hungarius (af Utrecht) om bandlysningen af grev Balduin og opfordrer ham til at formane 'normanneren Rørik, der for nylig er omvendt til den kristne tro' om ikke at tage imod Balduin eller yde ham beskyttelse. Men hvis — som han har hørt — 'andre normanner' efter Røriks omvendelse har angrebet dette rige 'på hans råd', skal denne gøre bod.
863. 28. april		107	Pave Nicolaus 1. til biskop Odo af Beauvais. Da denne har underrettet ham om, at kirken i Beauvais er blevet berøvet sine midler af verdslige magter, 'og den også i nyere tid er svækket meget ved hedningernes angreb og plyndring', og da kong Karl 2. den Skaldede derfor har tilstået den to klostre, nemlig Oroër og Saint-Germer-de-Fly, som dog tidligere i ikke ringe grad var ødelagt som følge af strid og oprør 'og nu er fuldstændig tilintetgjort på grund af det barbariske angreb', har han bestemt, at de to klostre skal forblive under kirken i Beauvais, og deres bygninger og kirker genopføres.
[863. o. 28. april]		108	Pave Nicolaus 1. til de ærkebisper og bisper, der har deltaget i synoden i Soissons. Han udtrykker sin medfølelse med, at 'I trænges af hedningernes hyppige angreb i eders stifter', men afslår iøvrigt at godkende synodens beslutninger.
[863. o. 28. april]		109	Pave Nicolaus 1. skriver til kong Karl 2. den Skaldede om forskellige gejstlige forhold og roser ham til slut for hans hengivenhed mod det apostoliske sæde og mod kirken i det hele taget, 'og — idet vi tiljubler den stærke ophavsmand hertil — udtrykker vi vor tak for, at normannernes rasen er blevet betvunget ved Eder'.
863. 4. november	Verberie	110	Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da ærkebiskop Wenilo af Rouen har fremført for ham, at kirkens breve eller adkomstdokumenter er gået til grunde ved ildsvåde eller på anden måde, og anmodet ham om at udstede et stadfæstelsesbrev på alle dens ejendomme, har han imødekommet hans bøn og givet dem stadfæstelse på alle munkebo, landsbyer og ejendomme, som tilhørte kirken, 'nemlig alt, hvad fornævnte kirke i Rouen sås at besidde i ro og orden, da denne stad første gang blev afbrændt under normannernes hærgning', samt hvad der er erhvervet senere.
[o. 863]		111	Biskoppen af Périgueux underretter en unævnt biskop om, at en præst, som han sender til ham, ikke har forladt sit kald i modstrid med de kanoniske regler, men 'af hensyn til normannernes forfølgelse, som utåleligt truer os', hvor for han anmoder om at lade ham udøve sit kald i sit stift og have sit underhold der.