forrige næste
DatoStedNr.Regest
[864. Tidligst januar]112Ærkebiskop Hinkmar af Reims skriver til pave Nicolaus 1. om forskellige gejstlige forhold og nævner bl. a., at kirkemødet i Soissons blev afbrudt, fordi bispekollegerne i ærkestiftet Reims 'for at gøre modstand mod normannerne' skyndte sig hjem til deres bispesæder.
864 2. februar.112MEn forfalsket notitia om normannernes hærgning i Akvitanien. »Il est tout à fait inutile d'insister sur le caractére fantaisiste de cette notice ou l'on trouve un écho de la campagne des Normands dans le Toulousain et le Rouergue en 864«, Recueil des actes de Charles II le Chauve II 617.
[864. Forår]113Kong Lothar 2., der opholder sig i sit riges fjerneste lande og 'holder byrdefuld vagt mod angreb fra hedningerne', skriver til pave Nicolaus 1. i anledning af sin skilsmissesag.
[864. Forår]114Biskop Adventius af Metz, der har været stærkt optaget af sin kirkes tarv 'under hedningernes såre grumme forfølgelser og de slette kristnes hyppigt gentagne sammensværgelser', godkender pave Nicolaus 1.s bandlysning af ærkebisperne af Köln og Trier.
[864. Forår]115Biskop Rathold af Strassburg undskylder over for pave Nicolaus 1., at han ikke har fået sin udsending af sted i tide, fordi han har været optaget af kongerigets hærtog 'eller rettere stærkt tynget af hedningernes belejringer og ikke mindre af slette kristnes sammensværgelser'.
864. 23. aprilSaint-Denis116Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da abbed Godefridus i klostret des Fossés har underrettet ham om, hvorledes dets breve og adkomstdokumenter er gået til grunde, 'da munkene i samme kloster under hans styre flygtede fra normannernes åsyn og søgte at undslippe fra deres hænder', har han stadfæstet alle deres besiddelser.
[864. o. 31. maj]117Pave Nicolaus 1. formulerer i 11 artikler sit svar på de sager, som kong Ludvig 2. den Tyske har forelagt ham gennem sin gesandt biskop Salomon af Konstanz. Artikel 2: Han vil, idet han følger i kejser Ludvig den Frommes og sin forgænger pave Gregor 4.s fodspor, godkende, at bispen af Bremen fortsat for sig og sine efterfølgere skal have den ærkebiskoppelige myndighed 'over danerne og sveerne'. Artikel 8: Hvad angår kongen af Danmark, som har aflagt et løfte til Gud og St. Peter, takker paven Gud af et fuldt hjerte og vil bede for, at kongen vil fortsætte i høvedsmanden Cornelius' fodspor (jf. Apostl. Gern. 10).
[o. 864. 31. maj]118Pave Nicolaus 1. til 'Hårek, de Danskes konge'. Paven takker Gud for de gaver, som kong Ludvig 2. den Tyskes gesandt biskop Salomon af Konstanz har overbragt fra ham (Hårek) og for efterretningerne om hans tilnærmelse til den kristne tro. Han beder bestandig til Gud for hans frelse og opfordrer kongen til gennem den frelsebringende dåb at vinde det evige liv; han bør afstå fra at dyrke sine hedenske afgudsstøtter.
864. 31. maj119Pave Nicolaus 1. stadfæster, efter at kong Ludvig den Tyske gennem biskop Salomon af Konstanz har forelagt ham, at kejser Ludvig den Fromme havde givet munken Ansgar fra klostret Ny Korvey underhold i Hamburg 'ved grænsen til danerne og venderne eller sachserne', og pave Gregor 4. havde gjort Ansgar til ærkebiskop af Hamburg samt tildelt denne palliet, på ny Ansgar som legat 'blandt alle sveernes eller danernes samt ligeledes blandt vendernes folkeslag deromkring eller blandt de øvrige folk overalt i de lande' med Hamburg som ærkesæde. Da kong Karl den Skaldede har frataget det klostret Turholt, og da det 'på grund af barbarernes grumhed' økonomisk er svækket i den grad, at dets gejstlige har forladt det og missionsvirksomheden gået i stå, bestemmer paven, at det vakante bispedømme i Bremen skal forenes med Hamburg, og disse to stifter for fremtiden regnes for eet. Ingen ærkebiskop af Köln skal have nogen myndighed i dette stift.
864. 1. juni120Pave Nicolaus 1. stadfæster ærkebiskop Ansgar og hans efterfølgere i besiddelsen af klostret Ramelsloh som erstatning for klostret Turholt og fordi Hamburg fuldstændigt er blevet ødelagt af barbarerne.
864. 20. juniPîtres121Galliens bisper, der er forsamlet i Pîtres, 'hvor den almindelige nødstilstand havde draget os hen for at indrette forsvarsværker mod normanner', og hvortil et kongeligt påbud havde hidkaldt dem til styrkelse af riget, stadfæster på anmodning af munkene i klostret St. Germain i Auxerre alle klostrets besiddelser.
864. 25. juniPîtres122Rigsmøde i Pîtres. I sin adnuntiatio takker kong Karl 2. den Skaldede alle sine tro mænd for deres støtte, påminder dem om nødvendigheden af at arbejde videre på de forsvarsværker, som han har påbegyndt (ved Pîtres)2) 'mod Guds og hans hellige kirkes og vore fælles fjender, normannerne', idet han henviser til, hvor formålstjenlige sådanne vilde have været, dengang man stod over for disse ved Meaux (862). I den udstedte forordning, der omfatter 37 kapitler, foreskrives i kap. 6, at der skal skrides ind mod de skrupelløse mennesker (leves homines) fra de grevskaber, 'som er hærget af normannerne', når de begår ulovligheder og skyder sig ind under, at de har mistet alt og derfor ikke kan stævnes på deres bopæl og straffes på deres gods; endvidere i kap. 25: 'eftersom normannerne i medfør af vore synder kommer os ind på livet', skal enhver, der efter 1. juli udleverer harnisker, våben eller stridsheste til 'normannerne', hvad enten de gør det for at udrede løsepenge eller sælger dem for vindings skyld, straffes med døden som landsforræder; i kap. 31, at greverne skal optegne navnene på flygtningene fra det område, 'som er hærget af normannerne', og tillade dem, der flygtede under Karl den Store og Ludvig den Fromme, at forblive på stedet, hvor de har slået sig ned, men at de, 'som på grund af normannernes forfølgelse for nylig er flygtet fra disse egne til hine egne', under skattefrihed skal vende tilbage, og i kap. 37, at han forbyder sine tro mænd at lægge beslag på et herberge i Pîtres, som han har ladet genopføre, og som han forbeholder sig, når han har behov for at opholde sig der til forsvar 'mod hedningerne'. I en tilføjelse indskærper kongen alle sine vasaller, at de, når de får et kongeligt budskab herom eller bringer i erfaring, at kongen har brug for tropper, straks skal begive sig til ham for at kæmpe 'enten mod hedningerne eller mod alle andre'.
[o. 864. juni]123Ærkebiskop Hinkmar af Reims afgiver en betænkning (consilium) om, på hvilken måde kong Pippin 2. af Akvitanien skal gøre kirkebod, 'fordi han har forbundet sig med hedningerne, ved hvilket forbund meget ondt er blevet forvoldt.
864. 11. oktoberPetegem124Kong Karl 2. den Skaldede erklærer, at da biskop Reinhelmus af Noyon og Tournai og grev Adelelmus, (verdslig) abbed i St. Peters og St. Bavos kloster i Gent, har underrettet ham om, at klostret havde haft stadfæstelsesbreve fra hans forgængere, 'men at samme breve var gået til grunde og brændt under hedningernes voldsomme angreb og som følge af vore os belastende synder', har han på ny stadfæstet dets besiddelser i Belgien, Nordfrankrig og Frisland.
[864-65]125Ærkebiskop Ansgar giver de tyske bisper en beretning om missionsvirksomheden 'i Nordens lande', som har medført, at Kristi kirke nu hos danerne og sveerne har fast grund under fødderne, og at præsterne uhindret kan udføre deres gerning, og beder dem opbevare denne beretning i deres arkiver.
forrige næste