0864

864. 25. juni. Pîtres122

Rigsmøde i Pîtres. I sin adnuntiatio takker kong Karl 2. den Skaldede alle sine tro mænd for deres støtte, påminder dem om nødvendigheden af at arbejde videre på de forsvarsværker, som han har påbegyndt (ved Pîtres)2) 'mod Guds og hans hellige kirkes og vore fælles fjender, normannerne', idet han henviser til, hvor formålstjenlige sådanne vilde have været, dengang man stod over for disse ved Meaux (862). I den udstedte forordning, der omfatter 37 kapitler, foreskrives i kap. 6, at der skal skrides ind mod de skrupelløse mennesker (leves homines) fra de grevskaber, 'som er hærget af normannerne', når de begår ulovligheder og skyder sig ind under, at de har mistet alt og derfor ikke kan stævnes på deres bopæl og straffes på deres gods; endvidere i kap. 25: 'eftersom normannerne i medfør af vore synder kommer os ind på livet', skal enhver, der efter 1. juli udleverer harnisker, våben eller stridsheste til 'normannerne', hvad enten de gør det for at udrede løsepenge eller sælger dem for vindings skyld, straffes med døden som landsforræder; i kap. 31, at greverne skal optegne navnene på flygtningene fra det område, 'som er hærget af normannerne', og tillade dem, der flygtede under Karl den Store og Ludvig den Fromme, at forblive på stedet, hvor de har slået sig ned, men at de, 'som på grund af normannernes forfølgelse for nylig er flygtet fra disse egne til hine egne', under skattefrihed skal vende tilbage, og i kap. 37, at han forbyder sine tro mænd at lægge beslag på et herberge i Pîtres, som han har ladet genopføre, og som han forbeholder sig, når han har behov for at opholde sig der til forsvar 'mod hedningerne'. I en tilføjelse indskærper kongen alle sine vasaller, at de, når de får et kongeligt budskab herom eller bringer i erfaring, at kongen har brug for tropper, straks skal begive sig til ham for at kæmpe 'enten mod hedningerne eller mod alle andre'.

Tryk: Sirmond, Caroli Calvi Cap. 296; Sirmond, Opera III 223; Baluze II 173, herefter Mansi XVII Tillæg 117 og Bouquet VII 654; Bessin, Cone. Rothomag. I 23; Pertz, MG. Leges I 488, herefter Migne CXXXVIII 699; MGH. Legum sectio II:2, 310 nr. 273; A. Blanchet, Manuel de numismatique du Moyen Age et moderne I 129. — Regest: Bréquigny I 269; Wauters I 253; Recuil des actes de Charles II le Chauve II 108 nr. 270; MGH., Epist. VIII 165 note 6. — Arbejdet på værkerne ved broen i Pîtres omtales også i to breve af ærkebiskop Hinkmar af Reims til henholdvis kong Karl og ærkebispen af Rouen, refereret af Flodoard i Historia Remensis ecclesiae III 18 og 21, trykt MGH. SS. XIII 510 og 517, cf. Schrörs 530 nr. 176 og 177. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 122; DRB. I:1 nr. 122 (i oversættelse).

Rigsmøde i Pîtres. I sin adnuntiatio takker kong Karl 2. den Skaldede alle sine tro mænd for deres støtte, påminder dem om nødvendigheden af at arbejde videre på de forsvarsværker, som han har påbegyndt (ved Pîtres) 'contra dei et sanctae eius ecclesiae et nostros communes inimicos Nortmannos', idet han henviser til, hvor formålstjenlige sådanne ville have været, dengang man stod over for disse ved Meaux (862). I den udstedte forordning, der omfatter 37 kapitler, foreskrives i kap. 6, at der skal skrides ind mod de skrupelløse mennesker (leves homines) fra de grevskaber, 'qui devastati sunt a Normannis', når de begår ulovligheder og skyder sig ind under, at de har mistet alt og derfor ikke kan stævnes på deres bopæl og straffes på deres gods; endvidere i kap. 25: 'quia peccatis nostris exigentibus in nostra vicinia Nortmanni deveniunt', at enhver, der efter 1. juli udleverer harnisker, våben eller stridsheste til 'Nortmannis', hvad enten de gør det for at udrede løsepenge eller sælger dem for vindings skyld, skal straffes med døden som landsforræder; i kap. 31, at greverne skal optegne navnene på flygtningene fra det område, 'quae a Nortmannis devastata est', og tillade dem, der flygtede under Karl den Store og Ludvig den Fromme, at forblive på stedet, hvor de har slået sig ned, men at de, 'qui persecutione Nortmannorum nuper de istis partibus in illas partes confugerunt', under skattefrihed skal vende tilbage, og i kap. 37, at han forbyder sine tro mænd at lægge beslag på et herberge i Pîtres, som han har ladet genopføre, og som han forbehol der sig, når han har behov for at opholde sig der til forsvar 'contra paganos'. I en tilføjelse indskærper kongen alle sine vasaller, at når de får et kongeligt budskab herom eller bringer i erfaring, at kongen har brug for tropper, skal de straks begive sig til ham for at kæmpe 'aut contra paganos aut contra quoscumque alios'.

Rigsmøde i Pîtres. I sin adnuntiatio takker kong Karl 2. den Skaldede alle sine tro mænd for deres støtte, påminder dem om nødvendigheden af at arbejde videre på de forsvarsværker, som han har påbegyndt (ved Pîtres)2) 'mod Guds og hans hellige kirkes og vore fælles fjender, normannerne', idet han henviser til, hvor formålstjenlige sådanne vilde have været, dengang man stod over for disse ved Meaux (862). I den udstedte forordning, der omfatter 37 kapitler, foreskrives i kap. 6, at der skal skrides ind mod de skrupelløse mennesker (leves homines) fra de grevskaber, 'som er hærget af normannerne', når de begår ulovligheder og skyder sig ind under, at de har mistet alt og derfor ikke kan stævnes på deres bopæl og straffes på deres gods; endvidere i kap. 25: 'eftersom normannerne i medfør af vore synder kommer os ind på livet', skal enhver, der efter 1. juli udleverer harnisker, våben eller stridsheste til 'normannerne', hvad enten de gør det for at udrede løsepenge eller sælger dem for vindings skyld, straffes med døden som landsforræder; i kap. 31, at greverne skal optegne navnene på flygtningene fra det område, 'som er hærget af normannerne', og tillade dem, der flygtede under Karl den Store og Ludvig den Fromme, at forblive på stedet, hvor de har slået sig ned, men at de, 'som på grund af normannernes forfølgelse for nylig er flygtet fra disse egne til hine egne', under skattefrihed skal vende tilbage, og i kap. 37, at han forbyder sine tro mænd at lægge beslag på et herberge i Pîtres, som han har ladet genopføre, og som han forbeholder sig, når han har behov for at opholde sig der til forsvar 'mod hedningerne'. I en tilføjelse indskærper kongen alle sine vasaller, at de, når de får et kongeligt budskab herom eller bringer i erfaring, at kongen har brug for tropper, straks skal begive sig til ham for at kæmpe 'enten mod hedningerne eller mod alle andre'.