0866

[886. 1. halvår]. 213

Ærkebiskop Fulco af Reims formaner indtrængende kejser Karl 3. den Tykke om i overensstemmelse med sine forpligtelser som fransk konge at komme frankerriget og Paris til hjælp, som belejres 'af normannerne'. Hvis Paris falder, falder riget. Kun de slette kristne, som gør fælles sag med hedningerne, er sikre på deres liv, og derfor er mange gået over til den hedenske tro for at opnå normannernes beskyttelse.

Referat: Flodoard, Historia Remensis ecclesiae IV 5, trykt MGH, SS. XIII 563, herefter N. Skyum-Nielsen, Vikingerne i Paris 54 nr. 23 (i oversættelse). — Regest: E. Favre, Eudes 45 note 4, — Belejringen af Paris begyndte 885 26. november. Fulcos brev opfattes almindeligvis (Kalckstein 34, Dümmler III 263, Vogel 327, Favre 45) at være udstedt, inden en tysk hjælpehær under grev Henriks ledelse nåede frem til Paris i februar 886. Da den intet formåede at udrette og allerede forlod Paris i marts, er det imidlertid muligt, at brevet hører til tiden før kejser Karls egen intervention i striden, der blev vedtaget på et rigsmøde i Metz i juli måned, cf. Skyum-Nielsen 54-55 note 121 og 61 note 142. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 213; DRB. I:1 nr. 213 (i oversættelse).

Ærkebiskop Fulco af Reims formaner indtrængende kejser Karl 3. den Tykke om i overensstemmelse med sine forpligtelser som fransk konge at komme frankerriget til hjælp og undsætte Paris, som belejres 'a Nordmannis'. Hvis Paris falder, falder riget. Kun de slette kristne, som gør fælles sag med hedningerne, er sikre på deres liv og derfor er mange gået over til den hedenske tro for at opnå normannernes beskyttelse.

Ærkebiskop Fulco af Reims formaner indtrængende kejser Karl 3. den Tykke om i overensstemmelse med sine forpligtelser som fransk konge at komme frankerriget og Paris til hjælp, som belejres 'af normannerne'. Hvis Paris falder, falder riget. Kun de slette kristne, som gør fælles sag med hedningerne, er sikre på deres liv, og derfor er mange gået over til den hedenske tro for at opnå normannernes beskyttelse.