[Ærkebiskop Hinkmars udkast til] en synodalskrivelse til pave Nicolaus 1. i anledning af Ebo-sagen. Heri berettes bl.a., at Ebo i 834, idet han førte så meget guld og sølv med sig, som han kunde, flygtede fra Reims 'cum quibusdam Normannis, qui iter et portus maris ac fluminum mare influentium notos habebant', og forlod sit stift og Belgiernes område og begav sig 'ad Normannos. quibus a Pascali papa necnon ab Eugenio successore ipsius, sicut epistolis eorundem presulum ad ipsum pro hac re datis edocemur, fuerat predicator destinatus'. Det blev afsløret for kejseren (Ludvig den Fromme), som derefter gennem bisperne Rothad af Soissons og Erkenrad af Paris lod ham kalde tilbage og give det nødvendige til livets ophold i St. Bonifaciusklostret (i Fulda).
[Ærkebiskop Hinkmars udkast til] en synodalskrivelse til pave Nicolaus 1. i anledning af Ebo-sagen. Heri berettes bl. a., at Ebo i 834, idet han førte så meget guld og sølv med sig, som han kunde, flygtede fra Reims 'sammen med nogle normanner, som kendte vej og havne og de floder, der løber ud i havet', og forlod sit stift og Belgiernes område og begav sig 'til de normanner, for hvem han var blevet udpeget som prædikant af pave Paschalis samt af dennes efterfølger Eugenius, således som vi belæres af de breve af samme paver, der var givet ham herom'. Det blev afsløret for kejseren (Ludvig den Fromme), som derefter gennem bisperne Rothard af Soissons og Erkenrad af Paris lod ham kalde tilbage og give det nødvendige til livets ophold i St. Bonifaciusklostret (i Fulda).