DatoStedNr.Regest
869. 30. januarCosne149Kong Karl 2. den Skaldede forbyder sine mænd efter anmodning af abbed Hugo i St. Martins kloster (i Tours), der har berettet, at klostrets landsbyer Léré og Marsat ofte er udsat for overlast, på nogen som helst måde at befatte sig med fornævnte landsbyer, 'eftersom de ærværdige kanniker i fornævnte kloster ofte plejer at søge tilflugt i nysnævnte landsbyer på grund af hedningernes angreb'.
869. 17. aprilPlélan150Salomon, herre over Bretagne og en stor del af Gallerne, erklærer, at han efter anmodning af abbed Ritcant og munkene i Redon har udvidet det tilflugtssted 'mod normannerne', som han gentagne gange tidligere havde tilstået abbed Conwoion og hans munke, 'når normannerne truer', i hans hal (aula) i Plélan, til et virkeligt kloster under navn af St. Salomon og som tilflugtssted for munkene i Redon samt tillige for de munke fra Saint-Maixent, som tidligere var flygtet til Redon.
869. 24. majAvezac151Notitia om et forlig mellem abbed Ritcant og munkene i (klostret Saint-Sauveur) i Redon på den ene side og Pricient, søn af Maeloc, på den anden om nogle øer og afgifter af visse landsbyer. 'Dette er sket i landskabet Nantes, i sognet Avezac, hvor Salomon og alle bretonerne var beredte til kamp mod normannerne'.
869. juliPîtres152Rigsmøde i Pîtres. I sin adnuntiatio til den udstedte forordning påbyder kong Karl 2. den Skaldede bl. a., at alle bisper, abbeder, grever og vasaller, om nødvendigt, skal være rede 'til forsvar af fædrelandet mod hedningerne eller mod andre fjender af Gud og af os', således som det har været sædvane under hans forgængere.