0875

Dato	Sted	Nr.	Regest
875. 19. marts	Saint-Denis	172	Kong Karl 2. den Skaldede skænker abbed Geilo og munkene i St. Filiberts kloster, 'fordi de....., der ikke har et roligt sted, måtte kunne transportere og føre relikvierne af Guds moder og nysnævnte bekenders legeme med sig til forskellige steder, når de flygtede for hedningernes vilde angreb', abbediet Saint-Valérien i landskabet le Chaunois, borgen Trenorchium og staden Tournus samt Biziat, Sutrieu og Caciacum (Chassey?), hvortil kongen på grev Bosos forbøn yderligere føjer munkeboet Saint-Romain.
875. 27. marts	Saint-Denis	173	Kong Karl 2. den Skaldede skænker munkene i klostret Saint-Denis jordegods i landsbyen Rueil mod, at der til evig tid skal brænde syv lys foran treenighedsaltret, bag hvilket han ønsker at blive begravet; men hvis det 'på grund af markomannernes truende forfølgelse' bliver nødvendigt at føre St. Dionysius' helgenlegeme andetstedshen, skal lysene brænde der.
875. [juni-876. juni]	Chalon-sur-Saône	174	Synoden i Chalon-sur-Saône, der er trådt sammen for bl. a. at indvi biskop Adelgerius af Autun, erklærer, at den på anmodning af denne — som på kong Karl 2. den Skaldedes vegne har fremført, at kongen havde overdraget munkene i St. Filiberts kloster klostret Tournus i landskabet Chaunois ved floden Saône, munkeboet Saint-Romain i landskabet Mâcon, munkeboet Saint-Pourçain i grevskabet Auvergne med alle tilliggender 'for at undgå den markomanniske grumhed' samt Asnières-en-Poitou i landskabet Saintonge, munkeboet Saint-Prouant i Poitou, Cunault i Anjou, Bussiolium (nu Saint-Jean-sur-Mayenne) i Maine og Goudet i Velay — har stadfæstet klostrets besiddelser i overensstemmelse hermed.
[875. e. 25. november]		175	Ærkebiskop Hinkmar af Reims udsender en rundskrivelse til bisperne i sit stift i anledning af, at kong Ludvig 2. den Tyske er i færd med at angribe kong Karl 2. den Skaldedes rige, mens denne er draget til Italien for at opnå kejserværdigheden og under sit fravær har overdraget sin hustru og sønnen Ludvig at forsvare riget 'mod alle kristne såvel som hedninger' med støtte af landets bisper og kongens øvrige råder. Hvis der var tale om en truende krig 'mod hedningerne', skulde bisperne sætte deres krigere ind, men nu, da der er tale om borgerkrig mellem kristne, må bisperne nøje overveje deres stilling, fordi de har været plaget 'af hyppige angreb af hedninger' og andre ubehageligheder; nu er de beklageligvis ved striden mellem de to kongelige brødre kommet mellem hammer og ambolt. Men da riget 'på alle sider er omgivet af hedninger og falske kristne, nemlig bretonerne', må bisperne stræbe efter, at kirkens stilling forbliver uantastet og roen i landet bevares, samt afvente den fremtidige udvikling.
[875-895]		176	Ærkebiskop Aurelianus af Lyon, der har taget imod munkene fra klostret Saint-Maur-des-Fossés, 'hvem hedningernes forfølgelse har fordrevet fra deres egen jord', og anbragt dem i klostret Saint-Bénoit-de-Cessieu, der hører til hans fædrenearv, giver dem af hensyn til forholdet til hans efterfølgere og slægtninge stadfæstelsesbrev herpå, bevilger dem frit abbedvalg efter den nuværende abbeds død og fastsætter, at abbeden i Cessieu, 'når normannernes forfølgelse står for døren', kan optage munke fra des Fossés efter råd af dette klosters abbed.

Saint-Denis

172

Kong Karl 2. den Skaldede skænker abbed Geilo og munkene i St. Filiberts kloster, 'fordi de....., der ikke har et roligt sted, måtte kunne transportere og føre relikvierne af Guds moder og nysnævnte bekenders legeme med sig til forskellige steder, når de flygtede for hedningernes vilde angreb', abbediet Saint-Valérien i landskabet le Chaunois, borgen Trenorchium og staden Tournus samt Biziat, Sutrieu og Caciacum (Chassey?), hvortil kongen på grev Bosos forbøn yderligere føjer munkeboet Saint-Romain.

875. 27. marts

Saint-Denis

173

Kong Karl 2. den Skaldede skænker munkene i klostret Saint-Denis jordegods i landsbyen Rueil mod, at der til evig tid skal brænde syv lys foran treenighedsaltret, bag hvilket han ønsker at blive begravet; men hvis det 'på grund af markomannernes truende forfølgelse' bliver nødvendigt at føre St. Dionysius' helgenlegeme andetstedshen, skal lysene brænde der.

875. [juni-876. juni]

Chalon-sur-Saône

174

Synoden i Chalon-sur-Saône, der er trådt sammen for bl. a. at indvi biskop Adelgerius af Autun, erklærer, at den på anmodning af denne — som på kong Karl 2. den Skaldedes vegne har fremført, at kongen havde overdraget munkene i St. Filiberts kloster klostret Tournus i landskabet Chaunois ved floden Saône, munkeboet Saint-Romain i landskabet Mâcon, munkeboet Saint-Pourçain i grevskabet Auvergne med alle tilliggender 'for at undgå den markomanniske grumhed' samt Asnières-en-Poitou i landskabet Saintonge, munkeboet Saint-Prouant i Poitou, Cunault i Anjou, Bussiolium (nu Saint-Jean-sur-Mayenne) i Maine og Goudet i Velay — har stadfæstet klostrets besiddelser i overensstemmelse hermed.

[875. e. 25. november]

175

Ærkebiskop Hinkmar af Reims udsender en rundskrivelse til bisperne i sit stift i anledning af, at kong Ludvig 2. den Tyske er i færd med at angribe kong Karl 2. den Skaldedes rige, mens denne er draget til Italien for at opnå kejserværdigheden og under sit fravær har overdraget sin hustru og sønnen Ludvig at forsvare riget 'mod alle kristne såvel som hedninger' med støtte af landets bisper og kongens øvrige råder. Hvis der var tale om en truende krig 'mod hedningerne', skulde bisperne sætte deres krigere ind, men nu, da der er tale om borgerkrig mellem kristne, må bisperne nøje overveje deres stilling, fordi de har været plaget 'af hyppige angreb af hedninger' og andre ubehageligheder; nu er de beklageligvis ved striden mellem de to kongelige brødre kommet mellem hammer og ambolt. Men da riget 'på alle sider er omgivet af hedninger og falske kristne, nemlig bretonerne', må bisperne stræbe efter, at kirkens stilling forbliver uantastet og roen i landet bevares, samt afvente den fremtidige udvikling.

[875-895]

176

Ærkebiskop Aurelianus af Lyon, der har taget imod munkene fra klostret Saint-Maur-des-Fossés, 'hvem hedningernes forfølgelse har fordrevet fra deres egen jord', og anbragt dem i klostret Saint-Bénoit-de-Cessieu, der hører til hans fædrenearv, giver dem af hensyn til forholdet til hans efterfølgere og slægtninge stadfæstelsesbrev herpå, bevilger dem frit abbedvalg efter den nuværende abbeds død og fastsætter, at abbeden i Cessieu, 'når normannernes forfølgelse står for døren', kan optage munke fra des Fossés efter råd af dette klosters abbed.