0881

881. 2. april. Fismes 198

Synoden i Fismes, som ikke tidligere har kunnet afholdes 'såvel på grund af hedningernes angreb som de slette kristnes forfølgelser', afgiver en række erklæringer om gejstlige og verdslige forhold bl. a. om kongens og hans råders pligt til at sørge for, at folket, som i flere år har lidt under vedvarende plyndringer og 'udskrivninger til normannerne', kan opnå bedre forhold og retfærdige tilstande, så Gud kan gengive det tapperheden 'mod hedningerne', eftersom forsvar i adskillige år ikke har fundet sted i dette rige, men alene 'frikøb og tributydelse', og både fattigfolk og de fordums rige kirker er udmarvede.

Tryk: Hincmari opera et epist., ed. Cordesius 614; Sirmond, Conc. III 502, herefter Bouquet IX 307 nr. 5 (i udtog); Coll. reg. conc. XXIV 479; Labbe-Cossart IX 337; Labbe-Coleti XI 509; Hardouin VI:1, 349; Mansi XVII 537; Migne CXXV 1069; Th. Gousset, Les actes de la province écclés. de Reims I 475 (i udtog). — Regest: Wauters I 299; Neues Archiv 26 (1901) 657; D'Haenens, 209, nr. 35. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 198; DRB. I:1 nr. 198 (i oversættelse).

Synoden i Fismes, som ikke tidligere har kunnet afholdes 'tam paganorum infestationibus quam prauorum Christianorum insectationibus', afgiver en række erklæringer om gejstlige og verdslige forhold bl.a. om kongens og hans råders pligt til at sørge for, at folket, som i flere år har lidt under vedvarende plyndringer og 'exactiones ad Nortmannos', kan opnå bedre forhold og retfærdige tilstande, så Gud kan gengive det tapperheden 'contra paganos', eftersom forsvar i adskillige år ikke har fundet sted i dette rige, men alene 'redemptio et tributum', og både fattigfolk og de fordums rige kirker er udmarvede.

Synoden i Fismes, som ikke tidligere har kunnet afholdes 'såvel på grund af hedningernes angreb som de slette kristnes forfølgelser', afgiver en række erklæringer om gejstlige og verdslige forhold bl. a. om kongens og hans råders pligt til at sørge for, at folket, som i flere år har lidt under vedvarende plyndringer og 'udskrivninger til normannerne', kan opnå bedre forhold og retfærdige tilstande, så Gud kan gengive det tapperheden 'mod hedningerne', eftersom forsvar i adskillige år ikke har fundet sted i dette rige, men alene 'frikøb og tributydelse', og både fattigfolk og de fordums rige kirker er udmarvede.