Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at han har skænket
klostret Prüm gården Neckarau og en trediedel af den skov, som hører til
'Liudoluesheim',
'efter at have hørt om angrebet af de
hedninger, som kaldes normanner, der stødte frem til samme kloster'.
Tryk: Martene et Durand, Amplissima Coll. I 216, herefter Hontheim, Hist.
Treveriensis I 220 nr. 114 og Wirdtwein, Monasteria Palatina I 24 (i
udtog); Beyer, Mittelrhein. UB. I 127 nr. 121; MGH. Dipl. regum Germaniae II
99 nr. 58. — Regest: Böhmer, Reg. Karolorum nr. 943; Wauters I 299 (med
datum 77. maj); Goerz, Mittelrhein. Reg. 732; Mühlbacher, Die Urk. nr. 60;
Böhmer-Mühlbacher nr. 1638. — 882 19. juli udsteder kejser Karl et brev i Ascloha,
d.v.s. under belejringen af normannerlejren i Elsloo, uden at normannerne dog
omtales i dette (et privilegium for klostret Metten i Bayern), Böhmer-Mühlbacher
nr. 1639, cf. Vogel 290 note 2. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 202; DRB. I:1 nr. 202 (i oversættelse).
Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at han har skænket klostret Prüm gården
Neckarau og en trediedel af den skov, som hører til 'Liudoluesheim',
'audita infestatione paganorum qui dicuntur Nordmanni ad eundem monasterium
erumpentium.'
Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at han har skænket
klostret Prüm gården Neckarau og en trediedel af den skov, som hører til
'Liudoluesheim',
'efter at have hørt om angrebet af de
hedninger, som kaldes normanner, der stødte frem til samme kloster'.