DatoStedNr.Regest
887. 15. januarSchlettstadt220Kejser Karl 3. den Tykke erklærer, at da biskop Geilo af Langres har underrettet ham om, hvorledes han 'på grund af hedningernes overmåde vedvarende forfølgelse eller anfald' næsten har fuldført befæstningen af sin bispestad Langres, har kongen på Geilos opfordring skænket ham visse kongelige rettigheder.
887. [o. 1. maj]221En synode (i Waiblingen) af bisper fra kejser Karl 3. den Tykkes rige, der har påhørt en indberetning om nødstilstanden i St. Martins kloster (i Tours), nemlig 'hvorledes fornævnte stiftelse har måttet udstå en begrædelsesværdig nød ved den uhørte hærgning fra det vantro normannerfolks side, og på hvilke nmåde det af angst for hæren på flåden har været udsat for ulykkelige tab under en fortvivlet omflakken', og har hørt, at klostrets abbed Odo har tilbagegivet Solarola og Val Camonica (i Italien) til klostersamfundet som tilflugtssted og indtægtskilde, godkender denne disposition.
887. 7. majWaiblingen222Kejser Karl 3. den Tykke kundgør, at da abbed Bobo i klostret Ny Korvey i Sachsen har underrettet ham om, at kejser Ludvig den Fromme tidligere har fritaget abbeden og alle hans mænd for ledingspligt, ønsker han også at overholde dette i fremtiden, 'skønt den øjeblikkelige farefulde nød for tiden tvinger til at mindske det lidt. Thi på grund af barbarernes umådelige angreb anser vi det for nødvendigt sammen med hele folket, der er betroet os af Gud, at stå fast om forsvaret af Kristi kirke', hvorfor fritagelsen under de nuværende forhold må indskrænkes til kun at gælde for et begrænset antal velbyrdige mænd.
887. 16. juniKirchen223Kejser Karl 3. den Tykke giver på forbøn af abbeden (grev) Odo St. Martins kloster (i Tours) stadfæstelse på dets gods i Italien (Solarola, Liona, Peschiera og Val Camonica) og tillader det eventuelt 'på grund af hedningernes eller ondsindede menneskers angreb' at flytte dertil eller andetstedshen.
887. 23. juniKirchen224Kejser Karl 3. den Tykke skænker munkene i St. Médards kloster (nær Soissons) landsbyen Donchery ved floden Meuse 'nemlig til deres brug, underhold og tilflugt for den truende hjemsøgelse af samme abbedi', så at de der kan oprette et munkebo 'for at kunne undgå den voldsomme forfølgelses rasen'.
887. [juni]Kirchen225Kejser Karl 3. den Tykke skænker abbed Blitgarius (i St. Filiberts kloster) i Tournus klostret Donzère 'som tilflugtssted og til underhold for hans munke'.
[887-88]226Pave Stefan 5. svarer biskop Robert af Metz, at klerken Flavinus, overbringeren af bispens brev, der har fået hugget en finger af venstre hånd, da han for nylig blev fanget 'af normannerne', alligevel, hvis det forholder sig således, kan forfremmes i de gejstlige grader trods den kanoniske rets bestemmelser om inhabilitet.