0890

Dato	Sted	Nr.	Regest
890. 21. maj	Slottet i Verberie	234	Kong Odo stadfæster klostret Saint-Vaast (i Arras), som kaldes Nobiliacus, i dets besiddelser og godkender en udvidelse heraf, idet disse besiddelser 'fuldstændigt er udplyndret under det normanniske angreb'. Endvidere anerkender han eksistensen af den borg, som på munkenes initiativ og med kejser Karl 3.s samtykke er blevet opført på klostrets grund 'på grund af hedningernes overmåde kraftige angreb og plyndring — oh, ve —'.
890. [efterår]	Valence	235	Ærkebiskop Aurelianus af Lyon samt ærkebisperne af Arles, Embrun og Vienne, kundgør, at de sammen med andre bisper — efter at have hørt ærkebiskop Bernoinus af Viennes beretning om sin rejse til pave Stefan 5. i anledning af kongeriget Provences nødstilstand, forårsaget ikke alene af dets egne indbyggere, 'men også af hedningerne: eftersom normannerne på den ene side foretog angreb, idet de hærgede alt til bunds, og saracenerne på den anden affolkede Provence og lagde landet øde' — på pavens opfordring enstemmigt har valgt kong Bosos søn Ludvig til konge; 'skønt hans alder syntes at være mindre fyldestgørende til at undertrykke barbarernes vildskab', skulde de kunne undertrykkes ved stormændenes råd og tapperhed. Samtidig vælges Richard, hertug af Burgund, og enkedronning Irmengard til formyndere.
890. 31. oktober		236	Pave Stefan 5. til ærkebiskop Herman af Köln samt til hans suffraganbisper Franco af Tongres, Odibald af Utrecht, Wolfhelm af Münster, Drogo af Minden og Engilmar af Osnabrück. Da de har gjort krav på, at kirken i Bremen tilhører ærkestiftet Köln, og da de på grund af fjenderne (d.v.s normannerne), som overalt omgiver dem, og som blokerer Rhinfloden, ikke er i stand til at give møde for paven sammen med deres modpart, opfordres de i stedet til at sende befuldmægtigede repræsentanter til Rom.

Slottet i Verberie

234

Kong Odo stadfæster klostret Saint-Vaast (i Arras), som kaldes Nobiliacus, i dets besiddelser og godkender en udvidelse heraf, idet disse besiddelser 'fuldstændigt er udplyndret under det normanniske angreb'. Endvidere anerkender han eksistensen af den borg, som på munkenes initiativ og med kejser Karl 3.s samtykke er blevet opført på klostrets grund 'på grund af hedningernes overmåde kraftige angreb og plyndring — oh, ve —'.

890. [efterår]

Valence

235

Ærkebiskop Aurelianus af Lyon samt ærkebisperne af Arles, Embrun og Vienne, kundgør, at de sammen med andre bisper — efter at have hørt ærkebiskop Bernoinus af Viennes beretning om sin rejse til pave Stefan 5. i anledning af kongeriget Provences nødstilstand, forårsaget ikke alene af dets egne indbyggere, 'men også af hedningerne: eftersom normannerne på den ene side foretog angreb, idet de hærgede alt til bunds, og saracenerne på den anden affolkede Provence og lagde landet øde' — på pavens opfordring enstemmigt har valgt kong Bosos søn Ludvig til konge; 'skønt hans alder syntes at være mindre fyldestgørende til at undertrykke barbarernes vildskab', skulde de kunne undertrykkes ved stormændenes råd og tapperhed. Samtidig vælges Richard, hertug af Burgund, og enkedronning Irmengard til formyndere.

890. 31. oktober

236

Pave Stefan 5. til ærkebiskop Herman af Köln samt til hans suffraganbisper Franco af Tongres, Odibald af Utrecht, Wolfhelm af Münster, Drogo af Minden og Engilmar af Osnabrück. Da de har gjort krav på, at kirken i Bremen tilhører ærkestiftet Köln, og da de på grund af fjenderne (d.v.s normannerne), som overalt omgiver dem, og som blokerer Rhinfloden, ikke er i stand til at give møde for paven sammen med deres modpart, opfordres de i stedet til at sende befuldmægtigede repræsentanter til Rom.