0890

890. [efterår]. Valence235

Ærkebiskop Aurelianus af Lyon samt ærkebisperne af Arles, Embrun og Vienne, kundgør, at de sammen med andre bisper — efter at have hørt ærkebiskop Bernoinus af Viennes beretning om sin rejse til pave Stefan 5. i anledning af kongeriget Provences nødstilstand, forårsaget ikke alene af dets egne indbyggere, 'men også af hedningerne: eftersom normannerne på den ene side foretog angreb, idet de hærgede alt til bunds, og saracenerne på den anden affolkede Provence og lagde landet øde' — på pavens opfordring enstemmigt har valgt kong Bosos søn Ludvig til konge; 'skønt hans alder syntes at være mindre fyldestgørende til at undertrykke barbarernes vildskab', skulde de kunne undertrykkes ved stormændenes råd og tapperhed. Samtidig vælges Richard, hertug af Burgund, og enkedronning Irmengard til formyndere.

Tryk: Paradino, Annales de Bourgogne 121, herefter Duchesne, Hist. Francorum SS. II 630, Sirmond, Conc. III 529, Bouquet IX 315 nr. 11, Coll. reg. conc. XXIV 609; Labbe-Cossart IX 424, Labbe-Coleti XI 607, Hardouin VI:1, 421, Mansi XVIII 95, Dunod, Hist. des Sequanois II 590, Pertz, MG. Leges I 558 og MGH. Legum sectio II:2, 376 nr. 289; Gallia Christiana XVI 53 (i udtog efter Bouquet); Dumont, Corps Dipl. I:1, 23 (efter Labbe-Cossart); Bouche, Hist. de Provence I 773 (efter Sirmond). — Regest: Böhmer-Mühlbacher nr. 1846a. — For datering, cf. R. Poupardin, Le Royaume de Provence 156 note 2. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 235; DRB. I:1 nr. 235 (i oversættelse).

Ærkebiskop Aurelianus af Lyon samt ærkebisperne af Arles, Embrun og Vienne, kundgør, at de sammen med andre bisper efter at have hørt ærkebiskop Bernoinus af Viennes beretning om sin rejse til pave Stefan 5. i anledning af kongeriget Provences nødstilstand, forårsaget ikke alene af dets egne indbyggere, 'sed etiam a paganis: quoniam ex una parte Normanni cuncta penitus devastantes insistebant, ex alia vero Sarrazeni Provinciam depopulantes terram in solitudinem redigebant', på pavens opfordring eenstemmigt har valgt kong Busos søn Ludvig til konge; 'cuius etsi aetas idonea ad reprimendam harbarorum saevitiam minus sufficere videretur', skulde de kunne undertrykkes ved stormændenes råd og tapperhed. Samtidig vælges Richard, hertug af Burgund, og enkedronning Irmengard til formyndere.

Ærkebiskop Aurelianus af Lyon samt ærkebisperne af Arles, Embrun og Vienne, kundgør, at de sammen med andre bisper — efter at have hørt ærkebiskop Bernoinus af Viennes beretning om sin rejse til pave Stefan 5. i anledning af kongeriget Provences nødstilstand, forårsaget ikke alene af dets egne indbyggere, 'men også af hedningerne: eftersom normannerne på den ene side foretog angreb, idet de hærgede alt til bunds, og saracenerne på den anden affolkede Provence og lagde landet øde' — på pavens opfordring enstemmigt har valgt kong Bosos søn Ludvig til konge; 'skønt hans alder syntes at være mindre fyldestgørende til at undertrykke barbarernes vildskab', skulde de kunne undertrykkes ved stormændenes råd og tapperhed. Samtidig vælges Richard, hertug af Burgund, og enkedronning Irmengard til formyndere.