næste

(Grev) Aleaume, abbed i St. Lupus' kloster (i Troyes) kundgør, at dengang da næsten hele Gallien lagdes øde 'paganorum crudelitate', kom disse hedninger også til Troyes. Byens borgere flygtede skrækslagent, og munkene i St. Lupus' kloster bar på deres skuldre St. Lupus kiste til et sikkert sted ude på landet. 'Pagani vero urbem captam incendio tradiderunt, vastantes cuncta et diripientes omnia'. Senere genopbyggedes byen med mure, tårne og slå, og klostret, som 'feritas et immanitas Marcomannorum flammis adusserat', og som tidligere havde ligget uden for murene, flyttedes med de overordnedes billigelse inden for murene, hvor det fortsat skal nyde de samme rettigheder, som det tidligere sad inde med.

(Grev) Aleaume, abbed i St. Lupus' kloster (i Troyes) kundgør, at dengang da næsten hele Gallien lagdes øde 'ved hedningernes grusomhed', kom disse hedninger også til Troyes. Byens borgere flygtede skrækslagent, og munkene i St. Lupus' kloster bar på deres skuldre St. Lupus' kiste til et sikkert sted ude på landet. 'Men hedningerne overgav den tagne by til flammerne, idet de hærgede det hele og plyndrede alt'. Senere genopbyggedes byen med mure, tårne og slå, og klostret, som 'markomannernes vildskab og umenneskelighed havde overgivet til flammerne', og som tidligere havde ligget uden for murene, flyttedes med de overordnedes billigelse inden for murene, hvor det fortsat skal nyde de samme rettigheder, som det tidligere sad inde med.