Kong Odo erklærer at have overdraget St. Médards kloster (i Soissons) sit gods i Cuisy-en-Almont med alle dets tilliggender til forbedring af bygningsfonden, til guld- eller sølvinventar, til lys, de fattiges underhold 'et ad reintegrandum decorem domus dei, quæ nuper a Marcomannis combusta esse videtur. Munitionem quoque muratam et muro cinctam in circuitu ipsius monasterii fieri decrevimus propter insurgentium Danorum insolentiam et infidelium inimicorum Christi insidias, ut absque excusatione Christi milites deo semper in præfato monasterio valeant militare. Munitionem quoque vici super fluvium Axonæ (Aisne) reparari fecimus propter eorumdem Danorum insolentiam'. Samtidig har han stadfæstet, hvad forgængeren har skænket af jordegods.
Kong Odo erklærer at have overdraget St. Médards kloster (i Soissons) sit gods i Cuisy-en-Almont med alle dets tilliggender til forbedring af bygningsfonden, til guld- eller sølvinventar, til lys, til de fattiges underhold 'og til genoprettelse af skønheden i Guds hus, som for nylig sås nedbrændt af markomannerne. Vi har også bestemt, at der skal være en muret befæstning med mur omkring dette kloster på grund af de angribende daners overmod og slette kristne fjenders efterstræbelser, således at Kristi stridsmænd uden undskyldning altid kan gøre tjeneste for Gud i fornævnte kloster. Vi har også ladet befæstningen af vejen over floden Aisne udbedre på grund af samme daners overmod'. Samtidig har han stadfæstet, hvad forgængerne har skænket af jordegods.