908. maj | | 273 | Pave Sergius 3. stadfæster, da han er blevet underrettet om ødelæggelsen af St. Martins kloster i Tours, 'nemlig hvorledes fornævnte stiftelse har måttet udstå ødelæggende og sørgelige ulykker fra det vantro normannerfolks side, og hvorledes det af angst for sammes hær på flåden har døjet skadelige tab under en ulykkelig omflakken', dettes privilegier og bekræfter sine forgængeres samt Karl den Stores, Ludvig den Frommes og Karl 3. den Tykkes privilegier, 'som normannernes generelle ildspåsættelser har levnet gejstligheden i St. Martin'. |
908. 8. juli | | 274 | Notitia om en retsforhandling vedrørende en tiendestrid mellem to prælater i klostret Marmoutier. Petrus, klostrets skatmester og forstander for dets herberg, gør over for Adalelmus, klostrets dekan og præst ved klostrets kirke i St. Symphorien ved Tours, krav på at have ret til tienden af landsbyerne Saint-Barthélemy, La Calourie, Le Mortier, Mons Teobertus, Bauçay og Montreuil eller Chaussay samt af hele havnen med den begrundelse, at han til sit herberg oppebærer tienden af den jord og de indtægter, der dyrkes umiddelbart under eller ligger til klostret. De nævnte landsbyer var i fredstid blevet dyrket af landboer (coloni), men eftersom de nu 'ved hedningernes forfølgelse' er blevet øde og kun stykkevis dyrkes af klostret, må han i overensstemmelse med reglen om jorden, der dyrkes direkte under klostret, have ret til tienden heraf til sit herberg ligesom af havnen. Hans påstand afvises, bl. a. under henvisning til, at når freden kommer, må den kommende præst ved St. Symphorien fortsat have et eksistensgrundlag. |