0913

[913]. 282

Suffraganbisperne i ærkestiftet Narbonne beder pave Anastasius 3. om godkendelse af deres valg af Agius til ærkebiskop og om undskyldning for, at denne ikke har indfundet sig hos paven, 'eftersom vejene er besat såvel af saracenerne som af normannerne'.

Referat: G. Catel, Histoire des Comtes de Tolose (1623) 83; G. Catel, Mémoires de l'Histoire du Languedoc (1633) 774 og 775 (her i formuleringen: 'a cause des dangers des chemins, et courses ordinaires des Sarrasins et Normands'). — Regest: Reg. Imperii II, 5. Abt. 5 nr. 10. — Agius' forgænger ærkebiskop Arnustus døde 912 efter at være blevet overfaldet og lemlæstet. Pave Anastasius døde i slutningen af oktober 913, cf. Reg. Imperii II 6 nr. 11. Catel beretter, at paven døde, mens udsendinge med brevet var undervejs, cf. ovennævnte Mémoires p. 775. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 282; DRB. I:1 nr. 282 (i oversættelse).

Suffraganbisperne i ærkestiftet Narbonne beder pave Anastasius 3. om godkendelse af deres valg af Agius til ærkebiskop og om undskyldning for, at denne ikke har indfundet sig hos paven, eftersom 'les chemins sont occupez tant par les Sarrasins, que par les Normans.'

Suffraganbisperne i ærkestiftet Narbonne beder pave Anastasius 3. om godkendelse af deres valg af Agius til ærkebiskop og om undskyldning for, at denne ikke har indfundet sig hos paven, 'eftersom vejene er besat såvel af saracenerne som af normannerne'.