Pave Johannes 10. svarer på et brev fra ærkebiskop Heriveus af Reims, at han har medfølelse med alle de besværligheder, som ikke blot forvoldes ham af hedninger, men også af kristne. Han glæder sig dog over, at normannerfolket ved Guds nåde og hans anstrengelser er blevet omvendt til den kristne tro. Når Heriveus spørger om, hvordan han skal forholde sig overfor dem, der skønt døbte og gendøbte fortsat efter dåben lever på hedensk vis og efter hedensk skik dræber kristne, ihjelslår præster, ofrer til gudestøtter og deltager i hedenske offermåltider, så foreskriver paven, at de, hvis de ikke er nyligt omvendte, skal ifalde de kirkelige straffe, men eftersom de er primitive (rudes) i troen, og Heriveus har dette folk boende i sit stifts nabolag (gentem uestris confiniis vicinam habentes), kan han bedst selv bedømme, om det ikke er klogest at gå mildere frem mod dem end hvad de kanoniske regler foreskriver, for at forhindre, at de vender tilbage til hedenskabet.