0979

[979-987]. 339

Grev Adalbert af Vermandois erklærer, at da klostret Mont-Saint-Quentin ved forsømmelighed og 'barbarernes forfølgelse' er blevet så øde, at den gamle bebyggelse næppe kan opspores, har han besluttet at genopføre det og dotere det med gods i landskaberne Vermandois og Soissonais.

Tryk: Mabillon, Annales ord. s. Ben. III 719 nr. 62; Martene, Amplissima Coll. I 327; Gallia Christiana ("nova") X Instr. 359 (c. 980), herefter Bouquet IX 735. — Regest: Bréquigny I 461. — Adalbert var greve af Vermandois 943-987. Blandt medunderskriverne var hans søn Liudulf, biskop af Vermandois og Noyon, som udpegedes efter forgængerens død 977 24. juni, cf. Lot, Les derniers Carolingiens 90, men først indviedes i 979, cf. ibidem 92 note 2 og 114 samt note 1. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 339; DRB. I:1 nr. 339 (i oversættelse).

Grev Adalbert af Vermandois erklærer, at da klostret Mont-Saint-Quentin ved forsømmelighed og 'barbarorum insectatione' er blevet så øde, at den gamle bebyggelse næppe kan opspores, har han besluttet at genopføre det og dotere det med gods i landskaberne Vermandois og Svissonais.

Grev Adalbert af Vermandois erklærer, at da klostret Mont-Saint-Quentin ved forsømmelighed og 'barbarernes forfølgelse' er blevet så øde, at den gamle bebyggelse næppe kan opspores, har han besluttet at genopføre det og dotere det med gods i landskaberne Vermandois og Soissonais.

[979-987]. 339

Grev Adalbert af Vermandois erklærer, at da klostret Mont-Saint-QuentinN ved forsømmelighed og 'barbarernes forfølgelse' er blevet så øde, at den gamle bebyggelse næppe kan opspores, har han besluttet at genopføre det og dotere det med gods i landskaberne Vermandois og Soissonais.

Grev Adalbert af Vermandois erklærer, at da klostret Mont-Saint-Quentin ved forsømmelighed og 'barbarernes forfølgelse' er blevet så øde, at den gamle bebyggelse næppe kan opspores, har han besluttet at genopføre det og dotere det med gods i landskaberne Vermandois og Soissonais.