1002

[1002-1008]. 359

Overenskomst, der angives at være indgået mellem kongerne Alfred og Guthrum og siden tiltrådt af kongerne Edvard (1. den Ældre) og Guthrum, 'dengang da englænderne og danskerne uforbeholdent gik ind for fred og venskab', om kirkens forhold, hvori der bl. a. fastsættes bøder for gejstliges forsømmelser 'blandt englænderne og blandt danskerne' og ligeledes for dem, der undlader at betale tiende, peterspenge og andre kirkelige afgifter, samt for overtrædelse af helligdagsbestemmelserne.

Tryk: Lambard, APXAIONOMIA (1568) f. 52, (1644) 41; Spelman, Concilia I 375 (latin) og 390; Hist.Angl. SS. I 829 (latin); Alford, Annales III 176 (latin med år 887) og 214 (med år 905); Labbe-Cossart IX 512; Hearne, Textus Roffensis 15; Wilkins, Leges 51 (efter Lambard og Textus Roffensis); Wilkins, Concilia I 202 (efter Spelman og Textus); Mansi XVIII 35 (efter Spelman 375) og 237 (efter Wilkins); J. Johnson, A Collection of all the Ecclesiastical Laws (1750) I ark R bl. 5 (oversættelse efter Spelman 375 med år 878), 2. udg. i Library of Anglo-Saxon Theology 54 330; (Thorpe), Ancient Laws 71 og 508 (latin); Schmid, Gesetze I 64 (efter Lambard og Wilkins, Leges), 2. udg. 118 (efter Thorpe); Liebermann, Gesetze I 128, cf. III 86; Attenborough, The Laws of the Earliest English Kings 102; English Hist. Review 56 (1941) 2-5 (i udtog). — Faksimile: Textus Roffensis I. Regest: Reg. Dan. nr. 13 (880-83) og 18* (906). — Regesten ovf. efter Attenborough, The Laws 102. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 359; DRB. I:1 nr. 359 (i oversættelse).

Aktstykket dateredes af Liebermann, Gesetze III 87, til tidsrummet mellem Edvards erobring af East Anglia 921 og kong Athelstans død 939, idet han anså det for et lovstykke, der særligt tog hensyn til forholdene der. Heroverfor gjorde D. Whitelock i English Hist. Review 56 (1941) p. 1ff. gældende, at en række af aktstykkets bestemmelser i indhold og ordlyd stemte nøje overens med tilsvarende afsnit i kong Ædelreds love af 1008, cf. nr. 368, og i kong Knuds, cf. nr. 401, medens en tilsvarende overensstemmelse med kong Athelstans og de ældre love ikke lod sig påvise. Aktstykket samt kong Ædelreds seks seneste love, cf. A.J. Robertson, The Laws of the Kings of England s. 47, som næsten udelukkende vedrører kirkens forhold, og delvis også kong Knuds er formuleret i et sprog, hvis sproglige begrebsmæssige særpræg er det samme, som findes i ærkebiskop Wulfstan af Yorks homilier, hvorfor D. Whitelock fremsætter den hypotese, at Wulfstan muligvis har affattet alle disse lovstykker, og at ovennævnte "overenskomst" er det første i rækken; det må derfor antagelig dateres til tidsrummet mellem ærkebiskop Wulfstans forflyttelse til York i 1002 og 1008, da Æthelreds lov, cf. nr. 368, blev udstedt.

Overenskomst, der angives at være indgået mellem kongerne Alfred og Guthrum og siden tiltrådt af kongerne Edvard (1. den Ældre) og Guthrum, 'þa þa Engle and Dene to friþe and to freondscipe fullice fengon', om kirkens forhold, hvori der bl.a. fastsættes bøder for gejstliges forsømmelser 'mid Englum and mid Denum' og ligeledes for dem, der undlader at betale tiende, Peterspenge og andre kirkelige afgifter, samt for overtrædelse af helligdagsbestemmelserne.

Overenskomst, der angives at være indgået mellem kongerne Alfred og Guthrum og siden tiltrådt af kongerne Edvard (1. den Ældre) og Guthrum, 'dengang da englænderne og danskerne uforbeholdent gik ind for fred og venskab', om kirkens forhold, hvori der bl. a. fastsættes bøder for gejstliges forsømmelser 'blandt englænderne og blandt danskerne' og ligeledes for dem, der undlader at betale tiende, peterspenge og andre kirkelige afgifter, samt for overtrædelse af helligdagsbestemmelserne.