1027

1027. sept.. Frankfurt 420

23 ærkebisper og bisper, herunder Rudolf af Slesvig, der deltager i kirkemødet i Frankfurt, fastslår efter kejser Konrad 2.s mægling, at klostret og kirken i Gandersheim fortsat skal høre under bispen af Hildesheim, hvilket ærkebispen af Mainz havde bestridt.

Tryk: Labbe-Cossart IX App. 1248, herefter Mansi XIX 477 (i udtog); Hartzheim, Concilia III 99 (i udtog); MGH. SS. XI 190; MGH. Constitutiones I 86 nr. 41. — Regest: Reg. Dan. nr. 69*; Böhmer-Will I 158 nr. 62; Wentzcke I 268 nr. 244; v. Guttenberg, Reg. Bamberg. 90 nr. 197; Böhmer-Appelt, Reg. Imperii III 61 nr. 112d; Neues Archiv 48 (1929) 80; Reg. d. Erzbischöfe v. Köln I 214 nr. 728; Reg. d. Bischöfe u.d. Domkapitels v. Augsburg I 146 nr. 254. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 420; DRB. I:1 nr. 420 (i oversættelse).

23 ærkebisper og bisper, herunder Ruodolfus Sleswicensis, der deltager i kirkemødet i Frankfurt, fastslår efter kejser Konrad 2.s mægling, at klostret og kirken i Gandersheim fortsat skal høre under bispen af Hildesheim, hvilket ærkebispen af Mainz havde bestridt.

23 ærkebisper og bisper, herunder Rudolf af Slesvig, der deltager i kirkemødet i Frankfurt, fastslår efter kejser Konrad 2.s mægling, at klostret og kirken i Gandersheim fortsat skal høre under bispen af Hildesheim, hvilket ærkebispen af Mainz havde bestridt.