1027

[1027]. 422

'Knud, konge over hele England og Danmark og over nordmændene og en del af sveerne', kundgør for ærkebisperne Æthelnoth af Canterbury og Ælfric af York samt alle bisper, stormænd og hele det engelske folk, at han for nylig af hensyn til et godt forhold til pavestolen har besøgt Rom og deltaget i påskehøjtiden sammen med paven, kejser Konrad (2.) af Tyskland og mange andre fyrster, modtaget mange gaver fra dem, særlig fra kejseren, og drøftet med dem 'hele folket i hele mit riges tarv, såvel englændernes som danskernes' med hensyn til større retssikkerhed og færre toldafgifter under pilgrimsrejser til Rom samt indgået aftale med kejseren, kong Rudolf (af Burgund) og alle fyrsterne om sikkerhed og frihed for sine undersåtter på disse rejser, og at paven har indrømmet ærkebisperne fritagelse for de store afgifter, de hidtil har måttet betale, når de hentede deres pallium i Rom. Kongen lover endvidere at styre sine riger i henhold til ret og billighed og pålægger sine råder, som styrer riget i hans fravær, at hindre enhver form for uret, og dette kundgør han nu, da han ad samme vej, som han drog ud, drager til 'Danmark' for efter 'alle danskeres råd' at slutte fred med de folk, som ville berøve ham rige og liv, hvorefter han til sommer vil vende tilbage til England, så snart han får en flåde udrustet; men før han vender tilbage, skal alle skyldige tiendeafgifter til kirken og Peterspengene til pavestolen være betalt.

Tryk: Baronius, Annales XVI 559; Alford, Annales III 495; Parker, De antiquitate Brit. ecel. 70 (i udtog); Will. Malmesbury, Gesta regum II cap. 11, ed. Saville 41, herefter Cypræus, Annales 87; Scheid, Orig. Guelf. II 164; Spelman, Concilia I 535; Labbe-Cossart IX 861; Ingulph, Croylandensis hist., ed. Saville 518, ed. Fello 59, herefter Wilkins, Concilia I 297 (samt efter Will. Malmesbury og Florence of Worcester); Mansi XIX 499; Bouquet X 504 (i udtog); Minter, Kirchengesch. I 581; Memoriale fratris Walteri de Coventria I 49; Pontanus, Rer. Dan. Hist. V 156; Migne CLI 1181; Ingulph, Historia ed. Birch 103; Annales monastici II 16 og III 12 (i udtog); Radulfi de Diceto, Opera 175; Florence of Worcester, ed. Thorpe I 185; William of Malmesbury, ed. Stubbs I 221; MGH. SS. XIII 126; Dipl. Norv. XIX 22 nr. 11; Liebermann, Gesetze I 276, cf. III 189; A. J. Robertson, The Laws of the Kings of England 146-53 (med oversættelse og med kommentar p. 137 og 345-47); W. Levison, England and the Continent in the Eighth Century 247 (i udtog). — Engelsk oversættelse: T. Forester i Bohn's Antiquarian Library (1854); J. Stevenson, Church Historians of England II:1 (1855); J. A. Giles, Will. of Malmesbury; Ingulph's Chronicle, ed. H.T. Riley 119; Larson, Canute the Great 344; English Hist. Documents I 416 nr. 49; Tysk oversættelse: Pontoppidan, Annales I 195; Dahlmann, Gesch. Dänemarks I 109 (i udtog); Giesebrecht, Gesch. der deut. Kaizerzeit II 233, 5. udg. 249 (i udtog); Fransk oversættelse: A. Thierry, Oeuvres complètes I 171; Dansk oversættelse: Hvitfeld I 150, fol. 72; Suhm III 611; Helveg, Den danske Kirkes Hist. I 140 (i udtog); Steenstrup, Normannerne III 355 (i udtog). — Regest: Reg. Dan. nr. 70*. — Regesten ovf. efter Robertson, The Laws l.l. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 422; DRB. I:1 nr. 422 (i oversættelse).

I en senere traktat, bevaret i et italiensk håndskrift fra omkr. 1400, trykt MGH, SS. XXX 1444-1460, findes en redegørelse for, hvorledes 'omnia iura regalia Longobardorum uetustis temporibus instituta fuere'. Heri omtales bl.a., at der ved alle toldsteder i bjergpassene betaltes 10% af de indførte varers værdi: 'Gens uero Anglicorum et Saxorum uenerunt et ueniebant cum eorum negociis et mercadanciis, et uidentes ad clusas euacuari males et bulges, ira commoti, sese cum ministralibus camere altercationibus imiscebant et uerbis iniuriosis et sepius cultro mutuis uulneribus percuciebant. Rex uero Anglicorum et Saxorum pro secandis tantis et malis et tolendis periculis et rex Longobardorum hoc insimul modo conuenerunt: Gens Anglicorum et Saxorum non umquam deberent adecimari, et ob hanc causam rex Anglicorum et Saxorum et eorum gentes tenentur et debent mittere ad palatium in Papia et ad cameram regis omni tercio anno quinquaginta libras cocti argenti et duos magnos canes ueltrices mirabiles, pilosos seu uelutos, in cathenis cum collariis copertis laminis deauratis et bolatis siue smaltatis ad arma regis, et duo scuta optima bocelata et duas optimas lanceas et duas optimas spatas operatas et probatas, et magistro camere debent dare duas magnas collas de uario minuto et duas libras cocti argenti et recipere sigillum a magistro camere, quod in eundo et redeundo nullam molestationem recipiant.

'Canutus, rex totius Angliae et Denemarciae et Norreganorum et partis Swavorum' [Suanorum Florence of Worcester] kundgør for ærkebisperne Æthelnoth af Canterbury og Ælfric af York samt alle bisper, stormænd og hele det engelske folk, at han for nylig af hensyn til et godt forhold til pavestolen har besøgt Rom og deltaget i påskehøjtiden sammen med paven, kejser Konrad (2.) af Tyskland og mange andre fyrster, modtaget mange gaver fra dem, særlig fra kejseren, og drøftet med dem 'necessitatibus totius populi uniuersi regni mei, tam Anglorum quam Danorum' med hensyn til større retssikkerhed og færre toldafgifter under pilgrimsrejser til Rom samt indgået aftale med kejseren, kong Rudolf (af Burgund) og alle fyrsterne om sikkerhed og frihed for sine undersåtter på disse rejser, og at paven har indrømmet ærkebisperne fritagelse for de store afgifter, de hidtil har måttet betale, når de hentede deres pallium i Rom. Kongen lover endvidere at styre sine riger i henhold til ret og billighed og pålægger sine råder, som styrer riget i hans fravær, at hindre enhver form for uret, og dette kundgør han nu, da han ad samme vej, som han drog ud, drager til 'Danemarciam' for efter 'omnium Danorum consilio' at slutte fred med de folk, som ville berøve ham rige og liv, hvorefter han til sommer vil vende tilbage til England, så snart han får en flåde udrustet; men før han vender tilbage, skal alle skyldige tiendeafgifter til kirkerne og Peterspengene til pavestolen være betalt.

'Knud, konge over hele England og Danmark og over nordmændene og en del af sveerne', kundgør for ærkebisperne Æthelnoth af Canterbury og Ælfric af York samt alle bisper, stormænd og hele det engelske folk, at han for nylig af hensyn til et godt forhold til pavestolen har besøgt Rom og deltaget i påskehøjtiden sammen med paven, kejser Konrad (2.) af Tyskland og mange andre fyrster, modtaget mange gaver fra dem, særlig fra kejseren, og drøftet med dem 'hele folket i hele mit riges tarv, såvel englændernes som danskernes' med hensyn til større retssikkerhed og færre toldafgifter under pilgrimsrejser til Rom samt indgået aftale med kejseren, kong Rudolf (af Burgund) og alle fyrsterne om sikkerhed og frihed for sine undersåtter på disse rejser, og at paven har indrømmet ærkebisperne fritagelse for de store afgifter, de hidtil har måttet betale, når de hentede deres pallium i Rom. Kongen lover endvidere at styre sine riger i henhold til ret og billighed og pålægger sine råder, som styrer riget i hans fravær, at hindre enhver form for uret, og dette kundgør han nu, da han ad samme vej, som han drog ud, drager til 'Danmark' for efter 'alle danskeres råd' at slutte fred med de folk, som ville berøve ham rige og liv, hvorefter han til sommer vil vende tilbage til England, så snart han får en flåde udrustet; men før han vender tilbage, skal alle skyldige tiendeafgifter til kirken og Peterspengene til pavestolen være betalt.