DatoStedNr.Regest
1040. 5. juniStavelot459Kong Henrik 3. af Tyskland meddeler, at han på anmodning af ærkebiskop Herman af Köln og biskop Nithard af Liège m. fl. har tilbagegivet abbedissen og nonnerne i klostret i Nivelles borgen og byen sammesteds og giver dem ret til at vælge en foged. Blandt de tilstedeværende ærkebisper og bisper nævnes 'Rudolf biskop'.
1040. 22. juniStrassburg460Kong Henrik 3. af Tyskland kundgør, at han på anmodning af abbed Salomon af Pfävers har stadfæstet dette klosters friheder og immuniteter og retten til at vælge egen abbed 'til evigt minde om faderen og vor ægtefælle Kunigunde' og ved sin moder kejserinde Giselas mellemkomst.
1040. 29. december461Ærkebiskop Herman (2.) af Köln har i nærværelse af kong Henrik 3. indviet hovedaltret i den nyopførte Überwasserkirke i Münster, medens biskop Herman af Münster indviede vestaltret under medvirken af bispen af Liége og 'biskop Rudolf af Slesvig', og ærkebisperne af Mainz og Magdeburg foretog indvielsen af det sydlige og nordlige alter.
[1040-1042]462'Jeg Hardeknud, kaldet englændernes konge' kundgør, at da 'Knud, min fader', har indført munke i St. Edmund's kloster på den betingelse, at ingen i fremtiden må indføre en anden orden sammesteds, har han på opfordring af ærkebiskop Æthelnoth af Canterbury stadfæstet Bury St. Edmund's friheder og immuniteter. Vidner: Hardeknud, konge, Emma, dronning, denne Hardeknuds moder, Æthelnoth, ærkebiskop af Canterbury, Ælfric, ærkebiskop af York, Ælfwine, biskop af Winchester, Ælfweard, biskop af London, Ælfric, biskop af Elmham, Lyfing, biskop af Worcester, Wulfsige, biskop af Lichfield, Brihtwold, biskop af Wilton, Grimkel, biskop af Sussex, Edmund, biskop af Lindisfarne, Sigvard, abbed, Elias, abbed, Godwine jarl, Turi jarl, Leofric jarl, Sigvard jarl, Rani jarl.
[1040-1042]463'Hardeknud, konge, og Ælfgiva, dronning, sammes moder' erklærer over for biskop Eadnoth (af Dorchester), Turi jarl, Kinric og alle deres thegner i Huntingdonshire, at de har tilstået kirken i Ramsey deres jord i Hemingford Grey med den dertil hørende domsmyndighed 'for vor herre kong Knuds sjæl og for vore begges'.
[1040-1042]464Wulfstan med tilnavnet 'uuilde preost' tilstår 'med bifald af min herre kong Hardeknud' Christ Church i Canterbury sit fædrene gods Thurrock til munkenes underhold. Vidner: 'Min frue dronning Ælfgiva-Emma, Eadsige, ærkebiskop, Godwine jarl, jarl Leofric, jarl Ælfgar, jarl Sigvard, Osgod Clapa, Stigand, præst, Eadwold, præst'.
[1040-1042]465'Hardeknud, konge', erklærer over for borgerne i Thetford, at abbed Athelstan af Ramsey skal have sin mansus sammesteds lige så frit 'som han havde det i min fader kong Knuds dage'.