© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
'Ego Hardeknut rex Anglorum uocatus' kundgør, at da 'Knuth genitorem meum' har indført munke i St. Edmund's kloster på den betingelse, at ingen i fremtiden må indføre en anden orden sammesteds, har han på opfordring af ærkebiskop Æthelnoth af Canterbury stadfæstet Bury St. Edmund's friheder og immuniteter. Vidner: Hardeknut rex, Ymma regina mater ipsius Hardeknut, Ægelnodus Dorobernensis archiepiscopus, Alfric Eboracensis archiepiscopus, Alwinus Wintoniensis episcopus, Aluuordus Lundoniensis episcopus, Alfricus Helmhamensis episcopus, Liuingus Wigorniensis episcopus, Wlsinus Lichefeldensis episcopus, Brithwoldus Wiltoniensis episcopus, Grimketel Sudsaxonie episcopus, Eadmundus Lindisfarnensis episcopus, Sigewart abbas, Aelias abbas, Godwinus comes, Ðuri comes, Leofricus comes, Siwardus comes, Rooni comes.
'Jeg Hardeknud, kaldet englændernes konge' kundgør, at da 'Knud, min fader', har indført munke i St. Edmund's kloster på den betingelse, at ingen i fremtiden må indføre en anden orden sammesteds, har han på opfordring af ærkebiskop Æthelnoth af Canterbury stadfæstet Bury St. Edmund's friheder og immuniteter. Vidner: Hardeknud, konge, Emma, dronning, denne Hardeknuds moder, Æthelnoth, ærkebiskop af Canterbury, Ælfric, ærkebiskop af York, Ælfwine, biskop af Winchester, Ælfweard, biskop af London, Ælfric, biskop af Elmham, Lyfing, biskop af Worcester, Wulfsige, biskop af Lichfield, Brihtwold, biskop af Wilton, Grimkel, biskop af Sussex, Edmund, biskop af Lindisfarne, Sigvard, abbed, Elias, abbed, Godwine jarl, Turi jarl, Leofric jarl, Sigvard jarl, Rani jarl.
Bury St. Edmund's privilegier blev senere stadfæstet af kong Vilhelm Erobreren 1081 31. maj, trykt D. C. Douglas, Feudal Documents from the Abbey of Bury St. Edmund's 50 nr. 7, cf. Reg. Dan. nr. 151, i lighed med sine forgængeres 'Eadmundi Canuti Hardacanuti et Eaduuardi', og kongen eksimerede klostret fra bispen af Thetford på samme måde, som 'Canutus rex' havde gjort det, cf. nr. 408. Stadfæstelsen gentages af kong Henrik 1 [1102— 1103], trykt Douglas, Feudal Documents 62 nr. 21, med henvisning til de friheder, klostret havde 'temporibus Cnuti et Eadwardi regum Anglie'. Endelig forbyder kong Vilhelm Erobreren [1066-1070], trykt The Cartæ Antiquæ Rolls 11-20, 89 nr. 448, cf. Reg. Dan. nr. 141, alle 'ader ge engliscan ge frenkiscan ge denniscan' at overtræde den domsmyndighed, han har tilstået klostret.