'Hardecnut rex et Alfgiua mater eiusdem regina' erklærer over for biskop Eadnoth (af Dorchester), Turi jarl, Kinric og alle deres thegner i Huntingdonshire, at de har tilstået kirken i Ramsey deres jord i Hemingford Grey med den dertil hørende domsmyndighed 'pro anima Cnutonis regis domini nostri et nostra amborum'.
'Hardeknud, konge, og Ælfgiva, dronning, sammes moder' erklærer over for biskop Eadnoth (af Dorchester), Turi jarl, Kinric og alle deres thegner i Huntingdonshire, at de har tilstået kirken i Ramsey deres jord i Hemingford Grey med den dertil hørende domsmyndighed 'for vor herre kong Knuds sjæl og for vore begges'.
I to senere uægte breve fra omkr. 1200 til Ramsey Abbey af [1065] 30. november, cf. P. H. Sawyer (1968) 306 nr. 1030 — Reg. Dan. nr. 130* = *45, og [1055-1065], cf. P. H. Sawyer (1968) 331 nr. 1110 — Reg. Dan. nr. 125, stadfæster kong Edvard Bekenderen henholdsvis klostrets privilegier, givet 'a regibus Eadgaro videlicet et Hardecanuto seu aliis fidelibus ante me', og opregner dets besiddelser, herunder at 'Hardecnutus vero frater meus' havde skænket Hemingford og Gilling, og giver i det andet brev sit samtykke til et mageskifte mellem klostret og Peterborough Abbey, hvorved det bl.a. erhverver 'Godrices twa gerde Þe Densce (duas virgatas Godrici Dani)', og stadfæster samtidig grænseskellet mellem Ramsey Abbey og Thorney Abbey langs kanalen King Cnut's Delph. Endvidere erklærer sheriffen i Norfolk m.fl. i et udateret, men ægte brev fra [(1114-1130), trykt Cartularium monast. de Rameseia I 148 nr. 81; Chronicon abbat. Rames. 266 nr. 298, at abbed Rainald i Ramsey med mænd fra ni hundreder har ført vidnesbyrd om, at 'rex Canutus' har skænket klostret landsbyen Brancaster.