forrige næste
DatoStedNr.Regest
[1044 el. 1045]. marts484Pave Benedikt 9. tilstår ærkebiskop Adalbert af Hamburg 'legatværdigheden og den ærkebiskoppelige myndighed over alle de nordlige riger, nemlig danernes, sveernes, nordmændenes, islændingenes og over alle de øer, der ligger til disse riger', og oversender ham palliet.
[1044-1045]485Notitia om, at Godwine jarl har mæglet forlig i striden mellem abbed Ælfstan i St. Augustine's kloster (i Canterbury) og præsten Leofwine, som havde erklæret, at han havde købt det gods, der nu ligger til St. Mildred, 'af kong Knud', medens abbeden havde erklæret, at 'Knud konge' havde overført helgenindens legeme til klostret sammen med det hende tilhørende gods.
[1044-1046]486Kong Edvard Bekenderen erklærer over for biskop Robert (af London), 'Osgod Clapa'.og sheriffen Ulf, at munkene i Westminster Abbey må besidde deres land i Chalkhill på samme måde, som hans huskarl Thurstan havde det i len af ham og tilstår dem doms- og sagefaldsret samt desuden hvert tredie træ og hvert tredie svin af afgiften af den skov, der hører til Kingsbury.
[1044-1047]487Kong Edvard Bekenderen stadfæster abbediet St. Benedict of Holme's besiddelser og friheder og nævner under opregningen af abbediets tilliggender kirken i Caister 'tillige med det land, som tilhørte Grimulf den danske i samme landsby'.
forrige næste