Kong Edvard Bekenderen erklærer over for biskop Ulf (af Dorchester), 'Siwardo comiti', sheriffen Ælfric og alle sine thegner i Huntingdonshire, at han har skænket St. Benedict's kloster i Ramsey det land, han sad inde med i Broughton.
Kong Edvard Bekenderen erklærer over for biskop Ulf (af Dorchester), 'Sigvard jarl', sheriffen Ælfric og alle sine thegner i Huntingdonshire, at han har skænket St. Benedict's kloster i Ramsey det land, han sad inde med i Broughton.
Sigvard, jarl af Northumberland, var dansker og oprindelig Knud den Stores mand. Han fortsatte som jarl under Edvard Bekenderen og døde 1055, jf. Steenstrup, Normannerne III 424-26 og Harmer 572. Sigvard jarl optræder hyppigt som vidne i breve fra kong Edvards tid, Kemble IV nr. 767-70, 772, 774-76, 778-781, 784, 787, 791 (= Reg. Dan. nr. 119*), 794 (= Reg. Dan. nr. 117* = *35), 796-97, 800, 912 (= Reg. Dan. nr. 120*), 916, 939 (= Reg. Dan. nr. 116*), 962 og VI nr. 1332 samt The Cartæ Antiquæ Rolls 11-20 nr. 581 (= Reg. Dan. nr. 113*).