forrige næste
Dato Sted Nr. Regest
[1051-1053] 497 Notitia om, at biskop Ealdred (af Worcester) har overladt Wulfgeat 1½, hida i Ditchford for hans og to af hans arvingers levetid, hvorefter godset atter skal vende tilbage til bispedømmet. Vidner: 'hele munkesamfundet i Worcester og munkesamfundet i Evesham og munkesamfundet i Pershore og Leofric jarl og Odda jarl og Ælfric, hans broder, og Brihtric, Ælfgars søn, og Owine og Vagn og Æthelric, biskoppens broder, og Ceolmær og Asser og Asbjørn og Ordwig og Athelstan den Tykke og Ælfweard i Longdon og alle de ældste thegner i Worcestershire, danske og engelske'.
[1051-1053] 498 Notitia om, at biskop Ealdred (af Worcester) har overladt Athelstan den Tykke to hida i Hill for hans og to af hans arvingers levetid, hvorefter godset atter skal vende tilbage til bispedømmet. Vidner: 'hele munkesamfundet i Worcester og Manni, abbed, og munkesamfundet i Evesham og Ælfric, abbed, og munkesamfundet i Pershore og Leofric jarl og Odda og Ælfric, hans broder, og Brihtric, Ælfgars søn, og Æthelric, biskoppens broder, og Leofric og Owine og Vagn og Asser og Ceolmær og Ordwig og Wulfric og Ælfric i Combrington og Godric Finch og Brihtwine og Cola og alle thegnerne i Worcestershire, danske og engelske'.
forrige næste