1059

105[9]. 21. april. 3

Adalbert, det romerske og apostoliske sædes legat, den hamburgske kirkes forstander og samtlige nordiske folks ærkebiskop. Liudprondus fra Frisland har til Frelserens og Jomfru Marias alter i Bremen givet arvejord i Winterheim med en årlig afgift på et pund sølv. Ærkebiskoppen kundgør donationen. Blandt vidnerne: Vilhelm, biskop af Roskilde.

A: tabt.

a: Copiarius ecclesiæ Bremensis II 41, s. XIV ineunte f. 25, tabt oktober 1943 ved branden i Hannover Staatsarchiv.

Tryk: Lappenberg I 82. Reg.: Reg. Dan.* 46; May 262. Monogr.: Lappenberg I 82; Dehio, Gesch. des Erzbistums Hamburg-Bremen I. Kritische Ausfihrungen 68; Schmeidler, Hamburg-Bremen u. Nordost-Europa, 260; Schmeidlers udg. af Adam 158; May 262. Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 3; DRB. I:2 nr. 3 (i oversættelse).

Man har hidtil fortolket dateringen i a: XI. kalendas Maii anno dominicae incarnationis M^oL; XIIII, indictione. Ordinationis uero domni Adalberti archiepiscopi anno XVI. således, at selve årstallet i afskriften med bibeholdelse af måned og månedsdag bliver 1050, indiktionen 14, ordinationsåret 16. Disse forskellige dateringselementer er alle i strid med hinanden. Dehio opgav da også forsøget på at datere privilegiet. Hvor en datering er foretaget, er det sket med udgangspunkt enten i indiktionen eller i ordinationsåret, og dateringen er blevet 1061 (cf. Jørgensen, Den nordiske Kirkes Grundlæggelse. Tillæg 91), 1059 eller 1060.

Det er øjensynlig nødvendigt at berigtige dateringen i a. At tage sit udgangspunkt fra indiktionen 14 er imidlertid udelukket — indiktionstallet har, som det overalt regelmæssigt er tilfældet, også i Adalberts diplomer (Lappenberg I 77 81 82 98), sin plads ikke foran, men efter indictione. Tallet XIIII må som følge heraf henføres til årstallet M^oL i stedet for til indictione. Sker dette, og antager man en almindelig afskriverfejl: X for V, bliver årstallet 1059. Fra dette år er der bevaret to andre diplomer udstedt af Adalbert, det ene fra 20. juli (Faksim. Schmeidler, HamburgBremen u. Nordost-Europa Tafel I), det andet fra 11. september; de har begge årstallet skrevet på samme måde som det foreliggende privilegium, når fejlen heri er rettet: M^oLVIIII, og samme ordinationstal: XVI (Lappenberg I 81 82). Det her anførte viser, at inkarnationsåret må være 1059, og at 16. ordinationsår først er begyndt efter 11. september 1058. Indiktionstallet, oversprunget i a, var for 1059 XII.

Tekst efter Lappenberg.

In nomine sanctae et indiuiduae Trinitatis. Adalbertus sanctae Romanae et apostolicae sedis legatus, scilicet Hammaburgensis ecclesiae prouisor indignus et uniuersarum septentrionalium nacionum archiepiscopus, cunctis fideliter in Christo uiuentibus uerae et perpetuae salutis effectum.

Si sanctae matris etc. Unde tam nascituris quam natis in Christo notum fieri uolumus, qualiter uel quantum terrae suae hereditariae Liudprondus de Frisia ... in loco Wintarhem nominato ad altare sancti saluatoris eiusque piae matris et perpetuae uirginis Mariae in Brema in proprium donauit et firmiter, nullo herede suo contradicente, tradidit. Tantum uidelicet pro quanto singulis annis in conductione una libra argenti inpenditur etc.

Haec autem si etc. Testium uero, qui hiis intererant, nomina haec sunt: Willehelmus episcopus Roshaldensis ecclesiae, Meynwardus et Acelinus prepositi, Adalwardus decanus et Herad prepositus. Otto dux. Widilo comes. Heilbrondus aduocatus et Acko et Gerhardus uillicus.

Et ut haec firma etc.

Data est haec carta per manum Liodgarii archicapellani XI. kalendas Maii anno dominicae incarnationis M^oL<V>IIII. indictione <XII>. Ordinationis uero domni Adalberti archiepiscopi anno XVI.

12 Roshaldensis = Roschildensis, cf. Roscald hos Adam af Bremen 2,28.

17 MPL<V) III. indictione (XIIY).] MYL: XIII. indictione a.

4 cf. Rom. 6₁₁: viventes autem Deo in Christo Iesu.

I den hellige og udelelige treenigheds navn. Adalbert, det hellige romerske og apostoliske sædes legat, Hamburg kirkes uværdige forstander og alle nordiske folkeslags ærkebiskop, ønsker alle, der lever i troen på Kristus, en sand og evigvarende frelse.

Hvis den hellige moders (o. s. v.). Derfor er det vor vilje at gøre dem, der bliver født eller er født i Kristus, bekendt med, hvorledes og hvor meget Liutprand fra Frisland har skænket af sin arvejord .... i det sted, der kaldes Winterheim, til ejendom og fast overdragelse til den hellige frelsers og hans fromme moders, den evige jomfru Marias alter i Bremen, idet ingen af hans arvinger rejser indsigelse: så stort et stykke nemlig, at der hvert år udredes et pund sølv i forpagtning deraf .... Men hvis nogen (o. s. v.). Og navnene på de vidner, som var til stede, er disse: Vilhelm, biskop af kirken i Roskilde, Meinward og Acelin, provster, Adalward, dekan, og Herad, provst, Otto, hertug, Widilo, greve, Heilbrond, foged, Acko og Gerhard, bryder. Og for at dette kan stå ved magt (o. s. v.).

Dette brev er givet og skrevet af Liodgar, ærkekapellan, den 21. april år 1059 efter Herrens menneskevorden, i den 12. indiktion, i det 16. år efter herr ærkebiskop Adalberts ordination.