Tekst efter Prou.
*In nomine sancte et indiuidue Trinitatis. Ego Philyppus, gratia [Dei] Francorum rex.
[Cum in] exhibitione temporalium rerum etc. Innotescat ergo sollertię omnium sanctę matris ęcclesię fidelium et nostrorum, quod Dagobertus olim rex Francorum ... ęcclesiam sancti Vincentii et sancti Germani in suburbio Parisiace urbis sitam suis temporibus ditare cupiens ... plurima predia ipsi loco tribuit, inter quę omnia etiam quandam uillam sui iuris, nuncupatam Cumbis, affluentissimis reditibus copiosam, in Briacensi territorio sitam, ibi delegauit. Quę, ut diximus, ita copiosis exuberabat reditibus, ut olim, Danorum scilicet temporibus, asilum foret monachis pręfatę ęcclesię; ibi namque, ingruente persecutione prefatę gentis, monachi cum corpore almi Germani non semel, sed bis et ter confugerunt. Hanc igitur uillam, dum per succedentium temporum curricula iam dicta ęcclesia absque aliqua inquietudine retineret, accidit tempore Hugonis ducis, qui magnus cognominabatur, ut ipse dux ... hanc ecclesiam mutilaret ablatione multarum possessionum. Unde inter alia pręfatam uillam Cumbis coenobio sancti Vincentii et sancti Germani detraxit. ... Pro commutatione huius uillę, Cumbis uidelicet, donauimus coenobio sancti Vincentii et sancti Germani quandam uillam nostri iuris, nuncupatam Banniolis, sitam prope moenia Parisiacę urbis. ...
Huius scripti et conuentionis astipulationem etc.
Actum a Phylippo rege anno incarnati uerbi millesimo sexagesimo primo, regni uero eius primo.
(M)
(S.)
Ego Balduinus cancellarius scripto subsceripsi.
11 Foran In et seksarmet kors med et A forbundet med længdestaven A.
11-13 In nomine — rerum med forlængede skrifttegn A.
15 Vincentii og Germani her og i det følgende med kapitalskrift A.
1-2 Actum — primo med kapitaler A.
1 Actum herefter spatium (fem skrifttegn) A.
5 Ego — subscripsi med forlængede skrifttegn A.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Filip af Guds nåde Frankernes konge.
Da der ved de timelige tings overdragelse (o. s. v.). Det gøres altså vitter ligt for alle den hellige moderkirkes og vore tro mænd, at Dagobert, fordum Frankernes konge, .... i sit ønske i sin tid om at berige Saint-Vincents og Saint-Germains kirke i Paris' forstad .... gav mange ejendomme til dette sted; blandt alle disse gav han også en landsby, som hørte til hans ret, kaldet Combs, et sted med meget store indtægter og beliggende i landskabet Brie. Denne landsby var, som vi allerede har sagt, så rig, at den fordum i Danernes tid var tilflugtssted for munkene i den fornævnte kirke; thi når forfølgelser fra det fornævnte folk satte ind, flygtede munkene did med den hellige Germanus' legeme, og det, ikke een, men to og tre gange. Medens den alt nævnte kirke igennem de følgende tider kunde beholde denne landsby i uforstyrret ro, hændte det i hertug Hugos med tilnavnet den Stores dage, at hertugen .... lemlæstede kirken ved at fratage den mange besiddelser. Blandt andet tog han den fornævnte landsby Combs fra Saint-Vincents og Saint-Germains kloster .... I bytte for denne landsby Combs har vi til Saint-Vincents og Saint-Germains kloster skænket en landsby, som hører til vor ret, ved navn Bagneux, beliggende ved Paris' mure .... Dette brevs og denne overenskomsts indhold (o. s. v.).
Handlet af kong Filip år 1061 efter at ordet blev kød, i hans regerings første år.
Privilegiet er dateret 1061 i kong Filips første regeringsår. Hans fader og forgænger, Henrik 1., døde 1060 4. august. Privilegiet ligger ifølge den sædvanlige beregning af regentåret i Filip 1.s kancelli forud for denne dato 1061.
Hvad der står i [ ], er indføjet efter a.
Datering og underskrift i særlige stykker i A.