© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Med hensyn til a: tekst efter Schmeidler.
Alexander episcopus, seruus seruorum Dei, omnibus episcopis in regno Danorum constitutis, apostolicae sedi et nostro uicario obedientibus, salutem et apostolicam benedictionem.
A. Hammaburgensis archiepiscopus, uenerabilis uicarius noster, litteris et legatis suis conquestus est, quod quidam E<il>bertus, Farriensis episcopus, multis criminibus inuolutus ad synodum suam per triennium uocatus uenire contempserit. Quod quia consilio quorundam uestrorum dicitur esse factum, mandamus et apostolica auctoritate precipimus, ut ab huiusmodi consilio recedatis omnino eumque ad audientiam predicti fratris nostri ire admoneatis, quatinus post factam examinationem canonice iudicetur. Fraternitatem denique uestram nullo modo credimus latere neminem archiepiscoporum neque patriarcharum. episcopum posse deponere canonice nisi prius data licentia fuerit sententia sedis apostolice.
16 ibidem] ibi B2.
20 Omnibus] OMIB b.
15 ille ...] ille in Lappenberg, tvivlsomt Schmeidler.
16 in .. us] inuitus (?) inuitatus (?) Schmeidler;
.....leret] ascenderet (?) Schmeidler, accederet (?).
23 nostro uicario) uicario nostro C.
25 A.(=Adalbertus)] Adalbertus B7, mgl. B2;
Hammaburgensis] Hamburgensis B;
archiepiscopus] episcopus B;
noster mgl. C2.
26 E(ilybertus] Edbertus B, Ekbertus C, men Eilbertus alle andre steder i mss.;
Farriensis] Fariensis B2.
1 contempserit] contemsit B2,.
2-3 consilio recedatis omnino] recedatis omnino consilio B2.
4 Fraternitatem med F som initial i ny linie, idet F, der oprindelig stod lige efter det sidste ord egerit i nr. 6, er raderet ud der b.
6-7 data fuerit med licentia over data og første stavelse af fuerit b, licentia er ifølge Loewenfeld understreget og dermed slettet.
27 cf. 2. Mac. 5;g: nisi contigisset eos multis peccatis esse involutos.
27 cf.c5 D XVIII: Non oportet uocatos episcopos ad sinodum contempnere, sed adire debere et aut docere aut doceri, que sunt ad ecclesiæ ceterorumque correctionem utilia; quod si contempserint, se ipsos videntur accusare, nisi ire forte non possint.
4-7 cf. c 6 C III qu 6: Discutere episcopos et summas ecclesiasticorum negotiorum causas metropolitano una cum omnibus suis conprovincialibus, ita ut nemo ex eis desit, et omnes in singulorum concordent negotiis, licet; sed diffinire eorum atque ecclesiasticarum summas querelas causarum, vel dampnare episcopos absque sanctæ huius sedis auctoritate minime licet, quam omnes appellare, si necesse fuerit, et eius fulciri auxilio oportet.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til alle bisper i Danernes rige, som adlyder det apostoliske sæde og vor vikar, hilsen og apostolisk velsignelse.
Adalbert, ærkebiskop af Hamburg, vor ærværdige vikar, har med brev og ved sendebud klaget over, at en vis Eilbert, biskop af Farria , som er hildet i mange forbrydelser, har undladt at give møde på hans synoder, skønt han har været stævnet gennem tre år. Og da dette siges at være sket efter råd fra nogle af Eder, pålægger vi Eder og befaler med apostolisk myndighed, at I ganske ophører med at give den slags råd og formaner ham til at møde til forhør hos vor fornævnte broder, for at han efter en undersøgelse kan blive dømt på kanonisk vis. Endelig tror vi ikke, at vore brødre kan være uvidende om, at ingen ærkebiskop eller patriark kan afsætte en biskop efter kanonisk ret, medmindre der først er givet tilladelse dertil ved dom af det apostoliske sæde.
Den verbale overensstemmelse mellem adressen i a og overskriften i b samt den nære tilknytning mellem de to fragmenters indhold, formidlet ved ordene Fraternitatem denique (cf. Migne 146:1295 1320), har foranlediget, at de to fragmenter nedenfor er ført sammen til eet mandat (cf. Ewald V 329). At mandatet hermed ikke er ophørt med at være fragmentarisk, fremgår imidlertid med al tydelighed af tillægget hos Adam.
Mandatet dateres 1061, c. 1061, 1062, senest 1062, 1065 og 1072.
Biskop Eilbert, som ifølge Adam III 77 og IV 3 var biskop af Fyn foruden at være episcopus Farriensis, døde i henhold til IV 9 i året 1072. Han var da ifølge schol. 115 (114) suspenderet fra sit embede af ærkebiskop Adalbert; det samme scholion, der kun er bevaret i fragment, synes at tilkendegive, at han, da døden indtraf, var på vej til Rom (.. Funensis ille ... capitalibus .. [a]b archiepiscopo [suspen]sus ab of[ficio], cum sic in .. us Romam .... leret, ui[ta] defun[ctus] est). Sagen imod ham har øjensynlig 1072 udviklet sig derhen, at der i tilknytning til mandatet forestod ham dom ved kurien. Det sidste mulige år for udstedelsen af mandatet er altså 1072. Den første tidsgrænse, som med sikkerhed kan fastsættes, Alexanders tiltræden som pave 1061 1. oktober, synes at falde altfor tidligt.