forrige næste
DatoStedNr.Regest
1075. 25. januarRom11Gregor (7.) til Svend (Estridsen), konge over Danerne. Da paven beklædte diakonatet, modtog han ofte breve og sendemænd fra kongen. Siden sin ophøjelse har han, uvist af hvilken grund, ingen breve modtaget. De sendemænd, han selv har udsendt, har måttet vende om på grund af uroen i Tyskland. Deres ærinde var at give kongen svar og forhandle med ham om et metro-politansæde og visse andre ting, som kongen har bedt om og forpligtet sig til i Alexander (2.s) tid. Hvis dette stadig ligger ham på sinde, og hvis han, hvad paven mere end een gang har hørt af hans sendemænd, skulle ønske at overgive sig selv og sit rige til St. Peder, udbeder Gregor sig ufortøvet pålidelige sendemænd. Gennem dem ønsker han også at få at vide, hvilket håb, han kan sætte til kongen, om kirken skulle behøve hans hjælp med hensyn til krigsfolk og våben. Ikke langt fra Rom ligger der et rigt land ved havet; hæretikere råder over det. En biskop fra kongens land har berettet, at kongen havde i sinde at lade en af sine sønner med et tro følge gøre krigstjeneste for pavehoffet. Hvis han tilsigter dette, vil paven gøre sønnen til høvding og troens forsvarer i landet.
[1075]12L(iemar, ærkebiskop af Hamburg) til H(ezilo, biskop af Hildesheim). På hjemvejen fra kejserhoffet berettede L(iemar) for H(ezilo) hjemme hos denne, at han og ærkebiskop (Sigfried) af Mainz havde undslået sig for at gå ind på de pavelige legater Gerald (af Ostias) og (Hubert) af Palestrinas krav om at opfordre til indkaldelse af en tysk synode. Selv fremførte han ved den lejlighed særlig, at han havde sine koadjutorer og lydbiskopper hos Danerne og folkene på den anden side af havet, at disse ikke ville indfinde sig ved en tysk synode som denne, og at det ikke tilkom ham at opfordre til en sådan. Paven har nu indstævnet L(iemar) til fastelavnssynoden i Rom og suspenderet ham, indtil han giver møde for paven. L(iemar) beder om H(ezilos) råd.
1075. 17. aprilRom13Gregor (7.) til Svend (Estridsen), konge over Danerne. Paven beder kongen gennem sine sendemænd og de sendemænd, som paven nu sender afsted, lade ham vide, om der er noget, han behøver, og kirken kan give ham. Overfor hans forgænger, Alexander (2.), fremsatte kong Svend ønske om at erhverve St. Peders beskærmelse for sig og sit rige. Gregor ønsker at vide, om hans forlangende står fast, er svækket eller — hvad han helst så — er vokset i styrke. Som archidiakon havde Gregor kong Svend meget kær, og kærligheden syntes at være gensidig. Efter at have modtaget det pastorale hverv, hvis fundament er kærligheden til Gud og næsten, er hans kærlighed til kongen blevet endnu større.
[1075]14I(mad), biskop af Paderborn, til paven. Ærkebiskop Liemar af Hamburg har til hensigt at begive sig til Rom. Han har bedt om at få et brev med sig til paven, der omhandler, hvad I(mad) og Liemars forgænger, Adalbert, har foretaget sig mod kanniken Rikwal (fra Paderborn). Paven har allerede for nogle måneder siden fået overrakt et brev herom stilet til Liemar. I(mad) bevidner, at han i en halv snes år har måttet finde sig i, at samme Rikwal er løbet bort fra sin kirke og er flygtet over til Danerne. Begge biskopper, først I(mad) og derefter Adalbert, har kaldt ham tilbage og derpå hver for sig banlyst ham. Rikwal er blevet biskop. Formodentlig er han bange for at miste titel og værdighed. Nu endelig lover han at komme tilbage og yde satisfaktion.
[1075]15(Ærke)biskop Lanfrank (af Canterbury) til biskop Walcher (af Durham). Kong (Vilhelm Erobreren) har underrettet ham om, at Danerne virkelig kommer. (Ærke)biskoppen pålægger biskoppen at bemande sin borg og forsyne den med våben og proviant.
forrige næste