Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Svend, Danernes konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Dengang vi endnu kun havde rang af diakonN, modtog vi ofte breve og sendebud fra dig, kære søn, af hvilke vi forstod, at din stormægtighed vilde være redebon i dit sind mod os. Men efter at vi, skønt uværdig, er forfremmet til større pligter og en højere gerning, har vi bemærket, at din kærlighed er kølnet, idet du har unddraget os dine henvendelser, siden vi så længe har måtte savne dine brevskaber, uvist af hvilken grund. Os tynger nu omsorgen ikke blot for konger og fyrster, men for alle kristne med så meget desto større vægt, som alles tarv ligger os stærkere og mere inderligt på hjerte som følge af den altomfattende bemyndigelse, der er os betroet. Men da vi har forstået, at du, ædle og høje konge, udmærker dig frem for andre rigers fyrster både ved boglige kundskaber og ved din iver for kirkens forskønnelse, retter vi med så megen større tillid vort brev til dig, som vi mener, at vi desto lettere vil have fremgang hos dig, jo mere du vides at have gjort fremskridt i lærdom og livsvisdom. Vi beder dig altså om og formaner dig i oprigtig kærlighed til at bestræbe dig for at varetage det dig betroede riges styre efter Guds bud og føre det høje navn af konge under udfoldelse af alle de dyder, som navnet indebærer, så at du lægger for dagen, at den retfærd, i kraft af hvis grundprincip du byder over dine undersåtter, stedse råder i dit hjerte. Thi du ved, at denne verdens glans og tomme glæde er ubestandig og bedragerisk. Du ved, at alt kødN hver dag haster mod enden, og at døden i sin ubønhørlighed hverken skåner en villig eller en uvillig. Du ved, at konger skal blive støv og askeN, på lige vilkår med tiggere, og at vi alle skal stå frem på dommens dag, som ikke blot vi, der er præster, men også konger og andre fyrster i nutiden må frygte og bæve for med så megen desto større sønderknuselse, som vi skal stå til regnskab for os selv og vore undergivne. Højtelskede søn! Lev da dit liv og styr dit rige på en sådan måde, at du på den dag uden frygt kan skue den evige konges og dommers ansigt og som løn for, at du på rette vis har båret den jordiske værdigheds glans, kan modtage det himmelske riges ophøjede og uforlignelige krone af Guds hånd. Iøvrigt skal det være vitterligt for dig, at vi har skikket dig bud for at give dig svar og forhandle med dig om de ting til dit riges forherligelse — dels et ærkebispesæde, dels andre anliggender — som du i vor herre pave Alexanders dageN har forlangt af det apostoliske sæde, og hvorom du på den anden side også har afgivet løfter. Men da vore sendebud indså, at rejsen vilde blive farlig på grund af urolighederne i TysklandN, er de vendt tilbage til os. Ifald nogen af disse sager derfor ligger dig på hjerte, og hvis du i from hengivenhed ønsker at overgive dig selv og dit rige i apostelfyrstens varetægt og støtte dig til hans myndighed, således som vi nogle gange har forstået af dine sendebud, skal du bestræbe dig for uopholdeligt at sende pålidelige sendebud til os, for at vi, belært af disse om dine ønsker i alle enkeltheder, efter grundig overvejelse kan erkende og udtænke, hvad vi skal svare dig og foretage os i alle disse anliggender. Hvis derudover den hellige romerske moderkirke får brug for din støtte med hensyn til krigsfolk og det verdslige sværd mod ugudelige mennesker og Guds fjender, ønsker vi ligeledes at erfare af dine visse sendebud, hvilke forhåbninger vi kan nære til dig. Der ligger også i vor nærhed ved havet en såre rig provinsN, som usle og dorske kættere sidder inde med; i denne ønsker vi, at en af dine sønner gøres til lederN og fyrste og kristenhedens forsvarer, hvis du — hvad du efter udsagn af en biskop fra dit land skal have i sinde — skulde give ham i krigstjeneste ved den pavelige kurie sammen med en skare tro krigere.

Givet i Rom den 25. januar i den 13. indiktion.