© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Sanctissimo papae patri et domino. I. sanctę Padebrunnensis ecclesiae seruus et indignus episcopus. subiectionem et obedientiam in Christo/
Abiturus Romam. ac sancti Petri et uestram aditurus serenitatem Hamamburgensis archiepiscopus. mecum egit. ut ei litteras ad uos darem. testes eorum quae a me. et suo predecessore felicis in Christo memoriae Adelberto i[n] Rihcvvalum canonica auctoritate prioribus annis sunt gesta. Quarum rerum alias. litteras. ad ipsum Liemarum arch[i]episcopum mihi conscriptas. ante menses aliquot eius missione presentatas habuistis. plenas ueritatis et fidei. Nunc item alias habetis ad uos meo nomine destinatas. in eandem sententiam continentes. Eundem Rihcvvalum ecclesiae nostrae perpetuum. seruum. ac longo tempore canonicum. aberrantem et fugitiuum decennio iam sustineo. et ut redeat monitus satis litteris et legatis. ut pastor ouem expecto. Fugientem canonicis induciis ecclesia quam rego teste reuocaui. contempnenti ac dissimulanti maledictionem quam Latini excommunicationem. Teutonici bannum uocant inuitus satis et dolens super induxi. Cum autem ad Danos transfugisset. que regio antiquo iure. Hammamburgensi ęcclesię subiacet. archiepiscopo scripsi beatę memorię Adelberto. ut eum suis uocationibus sua auctoritat[e ad] ueterem dominam reducere attemptaret. Ille ex rogatu meo fecit. Nihil proficiens n<on> audientem ac in sua temeritate pertinaciter persistentem. banno eodem et excommunicatione posuit. Nunc demum post tot expectation[es] credo quod nomen episcopatus atque eam dignitatem timet amittere. Rediturum sese ac sanctę ęcclesię satisfacturum pollicetur.
Tuum autem apostolatum pater sanctissime feliciter in multa tempora conseruari multum et multum optamus.
23 curtau(er)it] curtauit med en rettelse i det andet u a; anathema med m rettet fra s a.
21 I.=Imadus.
26 i[n] kun i læseligt a; muligvis cc med overskrevet bogstav=circa Schmeidler;
gesta med e ulæseligt a.
27 arch[i]episcopum med i ulæseligt a.
3 autem utydeligt a.
6 auctoritat[e ad] med de sidste bogstaver ulæselige a.
7 n<on)] n a, idet titulus mgl. eller er slidt af.
8 banno med de første bogstaver meget utydelige a;
posuit foreslås erstattet af percussit eller forbundet med et sub, der er faldet ud foran banno Schmeidler.
9 expectation[es] med de sidste bogstaver ulæselige a.
12 tempora næsten ulæseligt a.
Til den højhellige pave, fader og herre, Imad, tjener og uværdig biskop for den hellige kirke i Paderborn, i underkastelse og lydighed mod Kristus.
Ærkebispen af Hamburg har inden sin afrejse til Rom, hvor han vil fremstille sig for St. Petrus' og Eders højhed, forhandlet med mig om, at jeg skulde medgive ham et brev til Eder med vidnesbyrd om, hvad jeg og hans forgænger Adalbert — salig ihukommelse i Kristus — med kanonisk myndighed har foretaget os de foregående år over for Rikwal. Herom har I for nogle måneder siden gennem ærkebiskop Liemars sendefærd fået forelagt et andet brev, helt igennem sandt og troværdigt og udstedt af mig til samme ærkebiskop Liemar. Nu får I endnu et brev, sendt af mig til Eder og af samme indhold. Jeg har i en tiårs periode måttet finde mig i, at samme Rikwal, som for evigt fast var knyttet i tjenerforhold til og i lang tid var kannik ved vor kirke, er kommet på afveje og er flygtet bort, og jeg har hyppigt ved brev og sendebud formanet ham til at vende hjem og venter ham som en hyrde et vildfarent får. Jeg har med den kirke, jeg styrer, som vidne kaldt flygtningen tilbage med angivelse af kanoniske tidsfrister; da han viste foragt og ubekymrethed, har jeg meget mod min vilje og med smerte lagt den forbandelse over ham, som latinerne kalder ekskommunikation og tyskerne ban. Men da han var flygtet op til Danerne, hvis område efter gammel ret er lagt under Hamburgkirken, skrev jeg til ærkebiskop Adalbert — salig ihukommelse — for at han ved sin stævning og med sin myndighed skulde forsøge at bringe ham tilbage til sin gamle herskerinde. Dette gjorde han på min bøn. Dette førte ikke til noget, da den anden ikke lyttede til ham, men hårdnakket fortsatte sin dristige fremfærd, hvorfor han pålagde ham samme ban og ekskommunikation. Efter så lang ventetid tror jeg endelig nu, at han er bange for at miste bispetitlen og denne værdighed. Han lover at vende tilbage og gøre bod over for den hellige kirke.
Hellige fader, vi ønsker inderligt, at Eders apostolat må blive lykkeligt bevaret gennem lange tider.
De linier, som lader sig trække for dateringen af biskop Imads brev, er følgende.
Imad var biskop af Paderborn 1051-1076 3. februar (Hauck III 988). Adalbert af Hamburg døde 1072 16. marts og fik til efterfølger Liemar, der blev indviet 1072 27. maj (May 338 340). Egino var da biskop af Lund; han døde 1072 19. oktober og efterfulgtes af Rikwal (Lunds domkyrkas nekrologium 100). Disse data indkredser tiden for biskop Imads brev til 1072 efter 19. oktober—1076 3. februar.
Schmeidler har søgt at bestemme dateringen nærmere. Det hedder i brevet, at Liemar har til hensigt at begive sig til Rom (abiturus Romam etc.). Schmeidler går ud fra dette. Han betoner, at Gregor 7. 1074 12. december suspenderede Liemar som ærkebiskop og befalede ham at indfinde sig ved fastelavnssynoden 1075 (22.—28. februar) i Rom. Liemar indfandt sig vel ikke ved denne lejlighed, og synoden afsatte ham (Ep. selectae 1I:1 196), men, hedder det et sted hos Bonitho af Sutri i Liber ad amicum: Nonne, postquam ab eiusdem papę legatis officio suspensus est, tamdiu sacerdotio se abstinuit, quamdiu a Saxonia Romam ueniret? (MG Libelli de lite I 616, cf. 602). Stedet fortolkes således, at Liemar efter fastelavnssynoden 1075 har været i Rom, og at det er denne Liemars rejse, der sigtes til i Imads brev. Schmeidler henlægger rejsen til 1075 april—august, og lader brevet stamme fra den tid, rejsen skal være tiltrådt, samme år april—maj.
Schmeidler synes her at have truffet det rette. Imads brev må være fra foråret 1075, cf. nr. 12.