Lanfrancus peccator et indignus antistes uenerabili fratri et coepiscopo Walchero salutem;
Letatus sum in his que dicta sunt mihi a uobis; Pacem uos uestris litteris habere didicimus. quam procul a uobis esse multis multorum relationibus territi credebamus; Nos uero expulsis Britonibus et sedatis omnibus bellis in tanta tranquillitate uiuimus; ut postquam rex mare transiit tranquillius nos uixisse nequaquam meminerimus; Res domini nostri regis in summa prosperitate esse et eum ad presens ad nos transire certissime sciatis; Dani ut rex nobis mandauit reuera ueniunt; Castrum itaque uestrum et hominibus et armis et alimentis uigilanti cura muniri facite; Omnipotens autem dominus ab omni malo uos defendat;
5 Lanfrancus med bogstaverne delvis udfyldt a;
uenerabili med li over linien a.
14 facite med i over linien a.
Lanfrank, synder og uværdig biskop, til sin ærværdige broder og medbiskop Walcher hilsen.
Jeg har glædet mig ved det, I har fortalt mig. Vi har af Eders brev lært, at I har fred; opskræmte af mange folks forskellige beretninger troede vi, at freden var langt borte fra Eders dør. Efter Bretonernes fordrivelse og alle kampes ophør lever vi under såre fredelige forhold, at vi ikke erindrer nogensinde at have levet så fredeligt, siden kongen stævnede over havet. At vor herre kongens anliggender har megen medbør, og at han nu begiver sig over til os, skal I vide for sikkert. Efter hvad kongen meddelte os, kommer Danerne virkelig. Sørg altså omhyggeligt og årvågent for, at Eders borg bliver bemandet og udrustet med våben og proviant. Og måtte den almægtige Herre beskærme Eder mod al ulykke!
Brevet omtaler, at Bretagnerne er fordrevet fra England, og at Danerne kommer. Hvad der hentydes til, er jarl Ralfs oprør mod kong Vilhelm af England 1075 (Freeman, The History of the Norman Conquest of England, IV 572) og Danernes forventede angreb henimod slutningen af samme år — en dansk flåde på 200 skibe sejlede da ind i Humbers munding under kommando af Svend Estridsens søn Knud (den Hellige) og jarlen Håkon (ibid. 585). Brevet må henføres til efteråret 1075.