Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Danernes konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Med hvilken inderlig hengivenhed og kærlighed vor hellige almindelige moder, den romerske kirke, har våget omsorgsfuldt og bekymret over din fader og hans hæder, tvivler vi ikke om, at du ved og husker, da du jo selv vil kunne erindre den altid rene og gudfrygtige og lydige ærbødighed i alt, som han viste den hellige apostel Petrus. Thi vi ved, at han efter den apostoliske kirkes vidnesbyrd i sine dage var en så hengiven, tro og enestående søn i sin store kærlighed, så at der næppe blandt konger fandtes nogen, som han stod tilbage for. Og hvis han ikke, idet han på djævelens tilskyndelse gav efter for lasternes æggende tillokkelser, havde løsnet de tøjler, der skulle tæmme hans kødelige lyster, vilde vi ikke nære tvivl om, at han havde plads i de himmelske boliger blandt de konger, som er Gud kærest. Men da vi tror, at han med hjælp fra apostlene, mod hvem han var tro, ved Guds miskundhed og nådige medynk har været grebet af bodfærdig jammer i hans knuste hjerteN inden hans sidste stund, tvivler vi ikke om, at han kan opnå tilgivelse, ja, vi ihukommer ham i vore bønner og beder kærligt om, at den må blive ham givet. Og vi opfordrer dig til, at du, som det sømmer sig for en god søn, står ham bi med rige almissegaver og bønner i kirkerne. Det sømmer sig nemlig, at den mand, der som en god fader efterlod dig som arving til sit legemlige og verdslige kongerige og til sin hæder, så vidt det er muligt ikke bliver bedraget for åndelig bistand, eftersom det gods, som din faders herlige rige skænker dig, og som bliver overladt i de fattiges hænder, kan give din fader hvilens husvalelse i himmelen.

Men nu, elskede søn, formaner vi dig ved vor apostoliske tilskyndelse til, at du i dit hjerte betænker din faders troskab og kærlighed, som han viste den apostoliske kirke, at du i troskab agter herpå og samler dit sind herom, og at du på en sådan måde viser dig som en søn af apostlen Petrus, at han kan betragte dig med ubekymret åsyn og føre dig som en værdig efterkommer ind i det himmelske riges arv, stedet for den fromme belønning. Hvis du står gudhengiven i hans øjne, vil han gøre sin fromme lærermesters ord til sine og sige: Jeg vil, at, hvor jeg er, skal også denne være hos migN. Thi vi tror, at han har fået den myndighed af Herren, at den, han binder, skal være bundet, og den, han løser, skal være løst i HimleneN. Og derfor opfordrer vi dig atter og atter til, at du, for så vidt som den menneskelige skrøbelighed tillader det, med Guds hjælp af al evne higer efter at blive så værdig og velbehagelig, at du kan vinde såvel det nærværende som det kommende riges herlighed. Og om også din fader efter djævelens tilskyndelse har lidt nogen skade på sin sjæl, opfordrer vi dig til hellere at rette blikket mod himmelen, ja mod himmelens HerreN end mod jordiske forhold og hver dag af et rent hjerteN bede om din skabers uovervindelige våben mod denne skade, så at vi både kan fryde os over vor apostoliske søns fremgang, og du selv kan være en dydernes spore for dine kongelige ligemænd.

Vi opfordrer dig ydermere, elskede søn, til at beskærme det dig af Gud betroede riges ære med al mulig flid, omhu og kyndighed. Måtte dit levned være værdigt, fuldt af visdom, krydret med retfærdighedens og barmhjertighedens egenskaber og saltN, så at den sande visdom, som er Gud, kan sige om dig: Ved mig regerer denne kongeN. Vær en utrættelig hjælper for de fattige og faderløse og for enker, idet du må vide for vist, at du med disse gerninger og egenskaber erhverver dig Guds kærlighed.

Vi har ydermere hørt og betvivler ikke, at Guds kirke, som er vor moder og frue, ligesom i mange andre af verdens egne også hos Eder bliver undertrykt af slette mennesker og djævelens fæller og ikke værnes og hædres som sig bør. Det er vor vilje, og vi opfordrer dig faderligt til, at du i alt og frem for alt våger over, at den bliver hjulpet og beskærmet. Thi hvis man ikke gør modstand mod dette, er det så ikke det samme som at benægte troen?N Derfor beder og bønfalder vi dig om, at du lader alt menneskeligt had og misundelse ude af betragtning, ja, selv døden, om den skulde være en følge, og efter evne bestræber dig på at drage kirken frem i forgrunden, forsvare, værne og hævde den og rive den ud af de angribende ulves gab, idet du må vide for vist, at du ikke vil kunne fremføre nogen bøn eller fuldbyrde noget offer, der er mere velset i den øverste dommers øjne. Gud er vort vidne, at det er vort ønske hyppigt at se sendebud fra dig, af hvilke vi bedre kan få indsigt i din sjæls og dit legemes frelse og velfærd og til gengæld i overensstemmelse med Guds nåde kan opbygge dig med vore apostoliske vejledninger.

Den almægtige Gud, fra hvem alt godt kommer, bevare dig, højtelskede søn, i kraft af de hellige apostle Petrus' og Paulus' fortjenester og styrke dig med sin kraft og fromhed, så at du i ham kan styre det verdslige på en sådan måde, at du, når livets løb er til ende, kan fortjene at vinde det evige riges glorie.

Givet i Rom den 6. november i den første indiktion.