Gregorius episcopus seruus seruorum Dei regi Danorum salutem et apostolicam benedictionem.
Sancta et uniuersalis mater nostra Romana scilicet ecclesia quanta dilectionis et amoris instantia erga patris tui curam et honoris sui sollicitudinem inuigilauerit. te plene nosse. nec tui memoria excidisse dubitamus. uidelicet cum ipse reminisci poteris quam puram semper et in omnibus seruitutis et debitę oboedientię reuerentiam circa beati Petri apostoli honorem exhibuisset. Suis nanque temporibus ut apostolica testatur ecclesia. tam deuotum. tam fidum. tamque unicum in amoris sui studio fuisse filium nouimus. ut pene in regibus nullus inueniretur secundus. Et ni diabolico instinctu incentiuas uitiorum illecebras imitans corporis sui frena laxasset. inter optime Deo placentes reges illum celicas sedes <inhabitare> nequaquam dubitaremus. Sed quoniam credimus apostolis quibus fidelis extitit opitulantibus domini illum misericordia et gratuita pietate lamenta poenitentię ante uitę suę finem contrito corde arripuisse; ueniam posse consequi non dubitamus. immo sui memores in orationibus nostris sibi concedi caritatis affectu oramus. et te ut optimum decet filium ei succurrere largis elemosinarum subsidiis. et ecclesiarum orationibus hortamur. Decet enim ut qui te sui corporalis et secularis regni seu honoris heredem ut bonus pater reliquit. spiritualibus auxiliis prout esse poterit ne uideatur fraudari. quatenus res quę tibi decus paterni ministrat regni; manibus pauperum delatę celo; patri conferant auxilium requiei.
Nunc uero fili karissime apostolica te inuitatione monemus. ut patris tui fidem et dilectionem quam erga apostolicam gessit ecclesiam. corde prospicias. fide intendas. mente aduertas. et sic te filium Petri apostoli exhibeas quatenus sereno te uultu conspiciens; in hereditatem superni regni. in locum pię retributionis. ut dignam sobolem introducat. Si uero te deuotum prospexerit. profecto uocem pii sui magistri assumens dicet. Volo ut ubi ego sum. et hic sit mecum. Sic enim a domino potestatem accepisse credimus ut quem ligaret ligatus. et quem solueret in cęlis esset solutus. Et idcirco iterum iterumque monemus ut te ita dignum acceptabilemque prout fragilitas humana permiserit domino concedente omni annisu perficere satagas. ut tam presentis quam etiam futuri regni sublimitatem obtinere ualeas. Quod si forte pater etiam tuus; diabolo suadente aliqua incurrit animę detrimenta. cęlum potius immo cęli dominum hortamur adtendas quam terram. et contra ea tui creatoris inuincibilia arma corde cotidie puro exposcas. quatenus et profectu apostolici filii lętemur. et tuis comparibus regibus incitamenta ualeas prebere uirtutum.
Monemus insuper karissime ut tibi commissi a Deo regni honorem. omni industria sollertia. peritiaque custodias. Sit uita tua digna. sapientia referta. iustitig. et misericordie condimento. saleque condita. ut de te uera sapientia que Deus est dicere queat. Per me rex iste regnat. Pauperum. et pupillorum. ac uiduarum adiutor indeficiens esto. sciens pro certo quoniam ex his operibus et condimentis amor tibi reconciliatur Dei.
Audiuimus insuper nec dubitamus. quod Dei ecclesia. que mater et domina nostra est. sicut in multis aliis terrarum partibus ita in uestris ab iniquis hominibus et diaboli membris. comprimatur. et non ut decet tueatur et ueneretur. Ad cuius auxilium et tuitionem in omnibus et super omnia te inuigilare uolumus. et paterne monemus. Nam talibus non resistere; quid aliud est. quam fidem negare; Quapropter monemus et obsecramus ut posthabito omni humano odio. inuidia. postposita etiam si incubuerit morte; eam eruere. protegere. fouere. tueri. et ab insidiantium faucibus luporum eripere pro posse labores. sciens pro certo quod nullam orationem. nullumque gratius sacrificium in supremi arbitri oculis poteris offerre. Votum insuper nostrum tale Deo teste est. quod sepe uelimus nuntios tuos uidere. per quos possemus tui salutem anime uidelicet et corporis plenius agnoscere. et te mutua uice prout Deus concederet apostolicis institutionibus excitare.
Omnipotens Deus a quo bona cuncta procedunt. meritis beatissimorum apostolorum Petri et Pauli te karissime fili custodiat. et sua uirtute. et pietate corroboret. quatenus sic in ipso temporalia amministrare ualeas. ut post huius uite metam eterni regni gloriam optinere merearis.
Data Rome .viii. idus Nouembris. Indictione .i.
16 Gregorius med majuskler a; Dei herefter lakune på 10 bogstaver til kongens navn a.
18 scilicet ecclesia rettet fra ecclesia scilicet a.
27 (inhabitare) eller lignende verbum oversprunget a. Samme tekstrestitution hos tidligere udgivere, cf. MG.
13 arbitri] arbitris med overstreget s a.
1 cf. Ier. 23,: contritum est cor meum.
14-15 Ioan. 17,,: volo, ut, ubi sum ego, et illi sint mecum.
15-16 cf. Matth. 16,,: et tibi dabo claves regni celorum. Et quodcumque ligaveris super terram, erit ligatum et in cælis, et quodcumque solveris super terram, erit solutum et in cælis.
21 Tob. 7,,: Dominus cæli; etc.
22 1. Tim. 1,: de corde puro; etc.
27 cf. Col. 4g: sermo vester semper in gratia sale sit conditus.
1 cf. Prov. 8,,: per me reges regnant.
1-2 cf. ler. 22,: advenam et pupillum et viduam nolite contristare; cf. c 23 C XXIII qu 5: regum est proprium ... peregrino pupilloque et viduæ ... prebere auxilium.
9 cf. 1. Tim. 5: fidem negavit; etc.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Danernes konge, hilsen og apostolisk velsignelse.
Med hvilken inderlig hengivenhed og kærlighed vor hellige almindelige moder, den romerske kirke, har våget omsorgsfuldt og bekymret over din fader og hans hæder, tvivler vi ikke om, at du ved og husker, da du jo selv vil kunne erindre den altid rene og gudfrygtige og lydige ærbødighed i alt, som han viste den hellige apostel Petrus. Thi vi ved, at han efter den apostoliske kirkes vidnesbyrd i sine dage var en så hengiven, tro og enestående søn i sin store kærlighed, så at der næppe blandt konger fandtes nogen, som han stod tilbage for. Og hvis han ikke, idet han på djævelens tilskyndelse gav efter for lasternes æggende tillokkelser, havde løsnet de tøjler, der skulle tæmme hans kødelige lyster, vilde vi ikke nære tvivl om, at han havde plads i de himmelske boliger blandt de konger, som er Gud kærest. Men da vi tror, at han med hjælp fra apostlene, mod hvem han var tro, ved Guds miskundhed og nådige medynk har været grebet af bodfærdig jammer i hans knuste hjerte inden hans sidste stund, tvivler vi ikke om, at han kan opnå tilgivelse, ja, vi ihukommer ham i vore bønner og beder kærligt om, at den må blive ham givet. Og vi opfordrer dig til, at du, som det sømmer sig for en god søn, står ham bi med rige almissegaver og bønner i kirkerne. Det sømmer sig nemlig, at den mand, der som en god fader efterlod dig som arving til sit legemlige og verdslige kongerige og til sin hæder, så vidt det er muligt ikke bliver bedraget for åndelig bistand, eftersom det gods, som din faders herlige rige skænker dig, og som bliver overladt i de fattiges hænder, kan give din fader hvilens husvalelse i himmelen.
Men nu, elskede søn, formaner vi dig ved vor apostoliske tilskyndelse til, at du i dit hjerte betænker din faders troskab og kærlighed, som han viste den apostoliske kirke, at du i troskab agter herpå og samler dit sind herom, og at du på en sådan måde viser dig som en søn af apostlen Petrus, at han kan betragte dig med ubekymret åsyn og føre dig som en værdig efterkommer ind i det himmelske riges arv, stedet for den fromme belønning. Hvis du står gudhengiven i hans øjne, vil han gøre sin fromme lærermesters ord til sine og sige: Jeg vil, at, hvor jeg er, skal også denne være hos mig. Thi vi tror, at han har fået den myndighed af Herren, at den, han binder, skal være bundet, og den, han løser, skal være løst i Himlene. Og derfor opfordrer vi dig atter og atter til, at du, for så vidt som den menneskelige skrøbelighed tillader det, med Guds hjælp af al evne higer efter at blive så værdig og velbehagelig, at du kan vinde såvel det nærværende som det kommende riges herlighed. Og om også din fader efter djævelens tilskyndelse har lidt nogen skade på sin sjæl, opfordrer vi dig til hellere at rette blikket mod himmelen, ja mod himmelens Herre end mod jordiske forhold og hver dag af et rent hjerte bede om din skabers uovervindelige våben mod denne skade, så at vi både kan fryde os over vor apostoliske søns fremgang, og du selv kan være en dydernes spore for dine kongelige ligemænd.
Vi opfordrer dig ydermere, elskede søn, til at beskærme det dig af Gud betroede riges ære med al mulig flid, omhu og kyndighed. Måtte dit levned være værdigt, fuldt af visdom, krydret med retfærdighedens og barmhjertighedens egenskaber og salt, så at den sande visdom, som er Gud, kan sige om dig: Ved mig regerer denne konge. Vær en utrættelig hjælper for de fattige og faderløse og for enker, idet du må vide for vist, at du med disse gerninger og egenskaber erhverver dig Guds kærlighed.
Vi har ydermere hørt og betvivler ikke, at Guds kirke, som er vor moder og frue, ligesom i mange andre af verdens egne også hos Eder bliver undertrykt af slette mennesker og djævelens fæller og ikke værnes og hædres som sig bør. Det er vor vilje, og vi opfordrer dig faderligt til, at du i alt og frem for alt våger over, at den bliver hjulpet og beskærmet. Thi hvis man ikke gør modstand mod dette, er det så ikke det samme som at benægte troen? Derfor beder og bønfalder vi dig om, at du lader alt menneskeligt had og misundelse ude af betragtning, ja, selv døden, om den skulde være en følge, og efter evne bestræber dig på at drage kirken frem i forgrunden, forsvare, værne og hævde den og rive den ud af de angribende ulves gab, idet du må vide for vist, at du ikke vil kunne fremføre nogen bøn eller fuldbyrde noget offer, der er mere velset i den øverste dommers øjne. Gud er vort vidne, at det er vort ønske hyppigt at se sendebud fra dig, af hvilke vi bedre kan få indsigt i din sjæls og dit legemes frelse og velfærd og til gengæld i overensstemmelse med Guds nåde kan opbygge dig med vore apostoliske vejledninger.
Den almægtige Gud, fra hvem alt godt kommer, bevare dig, højtelskede søn, i kraft af de hellige apostle Petrus' og Paulus' fortjenester og styrke dig med sin kraft og fromhed, så at du i ham kan styre det verdslige på en sådan måde, at du, når livets løb er til ende, kan fortjene at vinde det evige riges glorie.
Givet i Rom den 6. november i den første indiktion.