forrige næste
DatoStedNr.Regest
1078. 15. decemberRom18Gregor (7.) til Olaf (Kyrre), Nordmændenes konge. Paven har opfordret kongen over Danerne til at sende unge, velbyrdige mænd til kurien for at blive oplært i de hellige og guddommelige love og siden vende hjem og overbringe det apostoliske sædes mandater til kongen. Samme opfordring rettes til brevmodtageren. Det er blevet indberettet, at den danske konges brødre har begivet sig til kong Olaf for ved hjælp af hans tropper at tvinge deres broder til at dele riget med dem. Paven formaner kongen til at nægte samtykke og hjælp til sådant. Men han ser gerne og råder til, at han foranlediger, at kongen over Danerne tager imod brødrene i sit rige og giver dem del i, hvad der endnu findes af goder og hædersposter, så at hverken de lider nød, eller riget bringes til fald.
forrige næste