Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Olaf, Nordmændenes konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Skønt det som følge af (o. s. v.). Men vi vil, at det skal være vitterligt for Eder, at det er vort ønske — hvis vi på nogen måde måtte være i stand hertil — at sende nogle brødre, som er troende og oplærte, til Eder for at give Eder undervisning i al viden og alle læresætninger angående Jesus Kristus, således at I, velunderrettet om evangelisk og den apostoliske lære, ikke skal vakle på noget punkt, men være rodfæstet og forankret i den faste grundN, som er Jesus KristusN, og at I kan vokse rigere og mere fuldkommen i Guds kraft og som følge af gode gerninger sætte en troens frugt, som fortjener løn i evighed. Men da dette på grund af den fjerne beliggenhed og navnlig på grund af de ukendte sprog er uhyre vanskeligt for os, beder vi Eder — ligesom vi også har givet det til kende for Danernes konge — at I vil sende unge, velbyrdige mænd fra Eders lande til den apostoliske kurie, for at de kan blive omhyggeligt oplærte i de hellige og guddommelige love under apostlene Petrus' og Paulus' vinger, og således ikke som ukyndige men kyndige personer viderebringer det apostoliske sædes befalinger til Eder og det på en måde, der er Gud værdig, og som hos Eder — ikke som rå og ukyndige mænd, men indsigtsfulde i sprog, videnskab og sædvane — kan forkynde, hvad den kristne tro vil, og med Guds hjælp fremelske den i rigt mål. — Det er blevet os meddelt, at Danerkongens brødre har begivet sig til Eders højhed for, støttede af Eders magt og midler, at tvinge deres broder til at dele riget med dem. I hvor høj grad dette tjener til rigets skade, til den kristne menigheds opløsning, til ødelæggelse af kirkerne, mod hvilke hedningerne i naboskabet uophørlig har grumme planer, og til hele jordens forødelseN, derom belærer Eder selve sandheden, som er KristusN, i evangeliet, når han siger: Hvert rige, som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder over husN. Derfor formaner vi Eders højhed til i særlig grad at give agt på, at I aldrig lader Eder overtale af nogen til at bifalde eller understøtte denne sag, for at ikke denne synd — det Gud forbyde — skal falde tilbage på Eder, og for at himlens vrede ikke skal opvækkes mod Eder eller Eders rige i anledning af det danske riges sønderlemmelse. Men vi ønsker gerne og råder Eder til at foranledige, at den fornævnte Danerkonge med kærlighed modtager sine brødre i riget og der, hvor han kan, tildeler dem ledige godser og hæderfulde stillinger på en sådan måde, at de hverken bliver trykket af en uværdig trang, eller at riget eller dets værdighed bliver rystet ....

Givet i Rom den 15. december i den 2. indiktion.