Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til HakonN, Danernes konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Med oprigtig kærlighed lykønsker vi dig, vor elskede søn, fordi du, skønt du bor ved jordens yderste grænser, dog årvågent bestræber dig på at udforske det som vedrører den kristne gudsdyrkelse, og fordi du, idet du anerkender den hellige romerske kirke som din og alverdens moderN, ønsker og udbeder dig dens erklæringer. Vi tilføjer det ønske og den formaning, at du, fromme søn, forbliver fast i disse bestræbelser og ønskemål og med Guds nåde tager til i fromhed uden på nogen måde at miste det rette mål af syne, men daglig bestyrkes i det forsæt at gøre fremskridt til det bedre, som det sømmer sig for en indsigtsfuld mand og for den kongelige standhaftighed. Thi din højhed bør betænke, at jo mere du er hævet over og byder over mange, i desto højere grad kan du ved dit eksempel enten drage dine undergivne nedad — det Gud forbyde — eller også få de slette til at besinde sig. I din visdom bør du også betænke, hvor brøstfældige og flygtige det timelige livs glæder er; selv når man tror, at livet vil vare længe, rejser der sig dog ofte mange uforudsete genvordigheder, og så er alle glæder, som syntes sikre, borte. Derfor må du af alle kræfter sørge for stadig at vandre på den rette vej og vende hele dit sind mod de ting, som ikke kan foregå, og som ikke svigter dem, der har dem.

Vi vilde sætte stor pris på, om der kom en af Eders indsigtsfulde klerke til os, som både havde viden til at kunne give os en udtømmende fremstilling af Eders folks sædvaner og adfærd, og som tilbunds underrettet kunde bringe det apostoliske sædes erklæringer og befalinger til Eder.

Givet i Rom den 15. oktober.