Gregorius episcopus seruus seruorum Dei Acono. regi Danorum. episcopis. principibus clero et populo. salutem et apostolicam benedictionem.
Quoniam uestrę dilectionis amor Deo et beato Petro pronam oboedientiam debitamque reuerentiam/ in quantum potuimus intelligere studuit hactenus propensius exhibere; non dubium habemus quin idcirco uobis triumphum et gloriam pre ceteris gratia diuina contulerit. Quod si in eodem studio perseuerando uestrę deuotionis affectus in finem permanere curauerit; pro certo et eam quam nunc habetis gloriam retinere et ampliorem domino auxiliante ualebitis deinceps adipisci.
Te itaque specialiter fili karissime cui regni curam prouidentia diuina commisit paterno monemus affectu; ut excellentissimi parentis tui regias probitates et uirtutes egregias imitari satagas. Eius quidem precipui mores in tantum ceteris regibus prenituerunt. ut cunctis posthabitis nec ipso etiam imperatore Heinrico qui sanctę Romanę ecclesię propinquius hęsit excepto/ singulari amore illum nobis amplectendum iudicauerimus. De cuius nos obitu uehementer nimiumque dolentes. ut ipsum tibi proponas exemplum uolumus hortamur. iterumque monemus. quatinus inde possis ornamenta uirtutum propagando educere. unde uideris nobilissimi sanguinis lineam trahere. Denique cogitare debes et uigilanter perpendere. hec terrena quam caduca et friuola sint quam incessanter ad occasum cuncta festinent. ut eis confidere nulla stabilitas suadeat. ut in illis habendis timor horribilis lateat. Sicque fugitiuis perspicaciter agnitis et sapienter despectis/ poteris ad illa stabilia et sempiterna. mentis acumen extendere. que ad sese obtinenda animum tuum inuitent. et ad quę concupiscenda bonorum te exempla accendant. Inter cęteras ergo uirtutes quas animo tuo imitandas censueris ecclesiarum defensionem in mente tua uolumus eminere. sacerdotalis ordinis reuerentiam proximum locum tenere. ac deinde iustitiam et misericordiam in cunctis te iudiciis discrete seruare.
Illud interea non pretereundum sed magnopere apostolica interdictione prohibendum uidetur. quod de gente uestra nobis innotuit. scilicet uos intemperiem temporum corruptiones aeris quascunque molestias corporum; ad sacerdotum culpam transferre. Quod quam graue peccatum sit ex eo liquido potestis aduertere. quod Iudeis etiam sacerdotibus ipse saluator noster lepra curatos eis mittendo honorem exhibuerit. ceterisque seruandum esse que illi dixissent preceperit. cum profecto uestri qualescunque habeantur tamen illis longe sint meliores. Quapropter apostolica auctoritate precipimus. ut hanc pestiferam consuetudinem de regno uestro funditus extirpantes/ presbyteris et clericis honore et reuerentia dignis tantam contumeliam contra salutem uestram ulterius non presumatis inferre. uolentes eis occultas diuini iudicii causas imponere.
Preterea in mulieres ob eadem causa simili immanitate barbari ritus damnatas quicquam impietatis faciendi uobis fas esse nolite putare. sed potius discite diuinge ultionis sententiam digne penitendo auertere. quam in illas insontes frustra feraliter seuiendo. iram Domini multo magis prouocare.
Si enim in his flagitiis duraueritis procul dubio uestra felicitas in calamitatem uertetur. et quibus uictis huc usque soliti fuistis dominari. eorum nimirum iugum ferre superati nec resistere ualentes cogemini. Si uero nobis immo beato Petro in his oboedientes fueritis. sicut de clementia diuina confidimus. et peccatorum uestrorum ueniam et apostolicam benedictionem poteritis consequi.
Data Rome .xiii. kal. Maii. Indictione .iii.
20 Gregorius med majuskler a;
Acono fejl for Araldo. Cf. nr. 19.
23 potuimus efter overstreget possumus a.
29 regni rettet fra regna a.
12 fugitiuis rettet fra fugitiuus a.
1 causa med en nasalstreg over det sidste a slettet ved over- og underprikning a.
23-26 cf. Matth. 8,: et ait illi lesus: Vide, nemini dixeris; sed vade, ostende te sacerdoti; cf. Marc. 144: et dicit ei: Vide, nemini dixeris; sed vade, ostende te principi sacerdotum; cf. Matth. 23,.,: Omnia ergo quæcumque dixerint vobis (9: scribæ et pharisæi), servate et facite.
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til Hakon, Danernes konge, til bisper, stormænd, gejstlighed og menighed, hilsen og apostolisk velsignelse.
Eftersom I, vor højtelskede søn, så vidt vi kan forstå, hidtil har gjort Eder de største anstrengelser for at vise Gud og den hellige Petrus beredvillig ly dighed og skyldig ærbødighed, nærer vi ingen tvivl om, at den guddommelige nåde af den årsag har skænket Eder sejr og glorie frem for andre. Og hvis Eders dybe kærlighed holder fast ved disse bestræbelser indtil enden, vil I visselig bevare den glorie, som I nu besidder, og med Guds bistand i det hinsidige erhverve en endnu større. Med faderlig ømhed opfordrer vi i særdeleshed dig, vor kære søn, hvem himmelens nåde har betroet omsorgen for riget, til, at du attrår at efterligne din høje faders kongelige retfærd og udmærkede dyder. Thi hans fremragende levned overstrålede i den grad alle andre konger, så at vi med forbigåelse af alle, endog uden undtagelse af selve kejser Henrik, som dog stod den hellige romerske kirke særlig nær, mente at måtte omfatte ham med en enestående kærlighed. Idet vi blev stærkt og dybt rystet ved hans bortgang, ønsker, opfordrer og formaner vi dig til at tage ham til forbillede, så at du derved kan virke for, at alle prydefulde dyder kaldes frem i lyset, og det kan skønnes, at du kommer af det ædleste blod. Dernæst bør du betænke og altid have i tanken, hvor brøstfældigt og forfængeligt alt i denne verden er, hvordan alt ustandseligt haster mod enden, så at man ikke kan forlade sig på dets bestandighed, men at besiddelsen af alt er forbundet med en forfærdelig angst. Og når du således skarpt har gennemskuet al tings forfængelighed og viseligt har lært at foragte alt dette, kan du rette din tankes od mod de grundfæstede og evige værdier, som ægger dit sind til at erhverve dem, og som gode mænds forbilleder ansporer dig til at attrå. Øverst blandt de dyder, som du skulde lægge dig på sinde at erhverve, ønsker vi, at kirkernes beskærmelse skal stå i dine tanker; på næste plads ærbødighed for præstestanden, og endelig skal du altid med skønsomhed øve retfærdighed og vise barmhjertighed i alle dine domme.
I denne forbindelse synes følgende, hvad vi har erfaret om Eders folk, ikke at burde forbigås, men i højeste grad at burde forbydes under straf af apostolisk banlysning, nemlig at det giver præsterne skylden for stærke udsving i årstidernes temperatur, stormvejrs forstyrrelser og alle mulige legemlige sygdomme. Hvor alvorlig en synd dette er, kan I klart indse deraf, at vor Frelser selv viste endog de jødiske præster en ære ved at sende dem de folk, som var blevet helbredt for spedalskhed, og lærte, at andre skulde efterkomme, hvad hine sagde, og det endskønt Eders præster, hvordan I end agter dem, dog er langt bedre end hine. Derfor pålægger vi Eder med apostolisk myndighed, at I ganske udrydder denne fordærvelige uskik i Eders rige og ikke yderligere fordrister Eder til at udsætte præster og gejstlige, hvem I skylder ære og ærbødighed, for slig skændig beskyldning til fare for Eders frelse, når I vil tilskyde dem at være de skjulte årsager til Guds straffedomme.
Endvidere må I ikke tro, at det er rigtigt af Eder at handle ugudeligt med hensyn til kvinder, der af samme grund ved en lignende ubillighed er kendt skyldige i kraft af en umenneskelig og barbarisk skik. Men I må hellere lære at afvende himmelens straffedom med passende bod end til ingen nytte at fare frem med dødsstraf mod disse uskyldige kvinder og derved i endnu højere grad at fremkalde Herrens vrede.
Thi ifald I forhærdes i disse skændsler, vil Eders lykke utvivlsomt blive vendt til ulykke, og de besejrede folk, som I hidtil har plejet at byde over, deres åg vil I blive tvunget til at bære som overvundne og modstandsløse. Men hvis I i dette adlyder os eller rettere den hellige Petrus, hvilket vi ved Guds nåde stoler på, vil I kunne få tilgivelse for Eders synder og modtage den apostoliske velsignelse.