In nomine patris et filii et spiritus sancti. Ego Adela, Dei gratia Danorum regina.
Notum sit omnibus sanctæ matris ecclesiæ fidelibus filiis, quod ego partem syluæ meæ, quæ iacet in territorio de Harlebec, dedi sancto Theoderico, confessori Christi gloriosissimo, cuius uirtutum famosissimam laudem a multis didici, ob animæ domini mei regis remedium et omnium antecessorum nostrorum, tam illorum, qui soluti debito mortis diem domini in pace sustinent quam illorum, qui adhuc in carne positi uiuunt. Et ut hoc magis firmum permaneat, consilio domini mei Raynaldi, Remorum uenerabilis archiepiscopi, nec non eximiæ congregationis sanctæ Mariæ Remensis et fratrum Deo et prædicto confessori Christi Theoderico seruientium abbas Radulfus, qui tunc gratia Dei illis præerat pastor, electis sibi fratribus quibusdam, corpus sanctum, quod diuina pietas, quia castitatis et angelicæ munditiæ semper, dum uixit, fuit domicilium, seruauit integrum, huc in nostram præsentiam aduexit. Cuius aduentum cognoscentes obuiam ei processimus cum clericis et proceribus nostris et cum laudibus et hymnis in ecclesiam nostram introducentes, eum cum digno suscepimus honore. Omnibus uero rite peractis, prædictus abbas R. cum fratribus suis nostram præcati sunt clementiam, quatinus donum, quod per fratres suos sibi transmiseram, sancto ibi in præsenti coram nobis posito solemniter redonando confirmarem. Ego, accepta ab eo beneficii sui et totius congregationis tam corporaliter quam spiritaliter societate, adstantibus ibi proceribus nostris, petitionem suam per chirothecam unam adimpleui.
Actum est hoc apud Harlebec anno incarnationis dominicæ millesimo nonagesimo, indictione xXiii, epacta xvii, regnante Philippo gloriosissimo rege Francorum anno xxxXi, anno archiepiscopatus domini R. vii, Rabodo regente Noviomensem feliciter ecclesiam, anno R. abbatis iii. Data per manum Vulfranni 4. calend. Octob. eiusdem reginæ cancellarii.
+ Signum Adelæ reginæ. Signum Rodulfi abbatis. + S. Theobaldi. S. Hugonis. S. Richeri. S. Lanfredi. S. Rogeri. S. T<h>e<o>b<aldi>. S. Dodini monachorum.
S. Hermanni præpositi. S. Leduini. S. Lanberti. S. Albaldi. S. Haimonis. S. Lyæberti. S. Helmicini clericorum.
S. Cannonis præpositi laici. S. Gummari. S. Derulfi. S. Godescalci. S. Ribodi. S. Dodelini. S. Benronis. S. Heriberti. S. Leudonis. S. Beringarii laicorum.
23 Dei gratia mgl. a.
25-26 partem] partem unam b1.
26 meæ mgl. b1;
Harlebec] Herlebee b1.
26-27 Theoderico] Teoderico b1.
28 didici] cognoscens b1;
mei mgl. a.
2 permaneat] permaneret b1;
mei mgl. b1;
Raynaldi] Rainaldi b1; Remorum mgl. a.
4 Deo] domino b1.
5 Radulfus] Rodolfus b1.
6 quia] qui b1;
et mgl. a.
7 munditiæ] munditiem a;
uixit] iuxta a;
integrum] integram a.
9 et cum] cum b1.
11 R. (=Radulfus) mgl. a.
12 sibi mgl. b1.
13 redonando] redonanda a.
14-15 corporaliter quam spiritaliter] spiritualiter quam corporaliter a.
15-16 petitionem] portionem a.
16 chirothecam] cirotecam b1.
17 hoc mgl. a;
Harlebec] Herlebec b1.
18 xiii) 13. a;
xvii] 8.a.
18-19 gloriosissimo rege Francorum) glorisissimo Francorum rege a.
19 xxxi) 31. a;
R. (=Raynaldi)] Raynaldi a;
vii) 7. a;
Rabodo] Radulfo a.
20 Noviomensem mgl. a;
R.=Radulfi;
R. abbatis mgl. a;
iii] 3. a.
20-21 Data—cancellarii mgl. b1.
22 foran Signum Adelæ og S. Theobaldi et kors a, bl, der mgl. ved de andre underskrifter;
S. Theobaldi] Signum Theobaldi a;
Theobaldi] Taboldi b1;
S. Hugonis] S. mgl. her og i det følgende a.
23-25 S. T(h)e(o)b<aldi)>—præpositi. S. mgl. a.
23 T(h)e(o)b<aldi)] Tebonis b1.
25 Haimonis] Aimonis a.
26-3 S. Lyæberti—laicorum erstattet af etc. a.
I faderens, sønnens og den helligånds navn. Jeg Edel, af Guds nåde Danernes dronning.
Det skal være vitterligt for alle den hellige moderkirkes troende sønner, at jeg til den hellige Theodericus, Kristi højst glorværdige bekender, han, hvis dyders højtpriste ry jeg er blevet belært om af mange, har givet min lod i den skov, der ligger i landskabet Harlebeke, til gavn for min herre kongens sjæl og alle vore forgængeres sjæle, både deres, som på ret måde er frigjort for denne verden ved døden, og som i fred venter på Herrens dag, og deres, som endnu lever i kødet. Og for at dette kunde forblive mere uantastet, søgte abbed Radulf råd hos min herre Reinald, den ærværdige ærkebiskop af Reims, samt hos det høje ordenssamfund ved St. Mariakirken i Reims og hos de brødre, der tjener Gud og den fornævnte Kristi bekender Theodericus; Radulf, som da af Guds nåde var deres hyrde, udtog nogle brødre og bar det hellige legeme, som Gud i sin nåde har bevaret uskadt, fordi det i levende live var et hjemsted for kyskhed og englelig renhed, frem til os. Da vi så det komme, gik vi det i møde med vore klerke og stormænd, og idet vi førte det ind i vor kirke med lovsang og salmer, modtog vi ham under værdig hæders bevisning. Da alt var gjort på rette måde, appellerede fornævnte abbed Radulf sammen med sine brødre til mig, at jeg med helgenen til stede hos os højtideligt i min nåde på ny vilde give og stadfæste min gave, som jeg med hans brødre som mellemmænd havde overdraget ham. Efter at være optaget som medlem af fællesskabet og blevet delagtig i hans og hele klostersamfundets fordele, såvel med hensyn til det legemlige såvel som i det åndelige, opfyldte jeg hans ønske ved at holde på en handske med alle stormænd ved min side.
Dette er forhandlet i Harlebeke år 1090 efter Herrens menneskevorden, i den 13. indiktion, epakten 17, da Filip, Frankernes glorværdige konge regerede i sit 31. år, i herr Reinaldus' ærkebispedømmes 7. år, da Rabod lykkeligt styrede kirken i Noyon, og i abbed Radulfs 3. år. Givet af Vulfrannus, samme dronnings kansler, den 28. september.
+ Dronning Edels mærke. (+) Abbed Radulfs mærke. + Theobalds mærke. (+) Hugos mærke. (+) Richers mærke. (+) Lanfreds mærke. (+) Rogers mærke. (+) Theobalds mærke. (+) Dodins mærke. Disse er munke. (+) Provst Hermans mærke. (+) Leudins mærke. (+) Lanberts mærke. (+) Albalds mærke. (+) Haimons mærke. (+) Lyæberts mærke. (+) Helmicins mærke. Disse er gejstlige. (+) Lægprovst Cannons mærke. (+) Gummars mærke. (+) Derulfs mærke. (+) Godskalks mærke. (+) Ribods mærke. (+) Dodelins mærke. (+) Benrons mærke. (+) Heriberts mærke. (+) Leudos mærke. (+) Beringars mærke. Disse er lægmænd.
Dateringselementerne er indbyrdes overensstemmende (cf. Marlot 181 183 184). Kong Filips regeringsår er regnet fra faderens død 1060 4. august (Recueil des actes de Philippe Ier, publ. par M. Prou, CLXIX); det 31. begynder altså 1090 4. august.