forrige næste

Tekst efter Biskupa sögur.

1.

þá var páfi, er hinn helgi Jón kom suðr, enn helgi Paskal<is>, sá er annarr var með því nafni ... Ok er páfi hafði séð ritið, þá veitir hann þat pekkiliga, er hann var lítilátliga beðinn, ok vísar hinum helga <Jóni> biskupsefni á fund Özurar erkibiskups, ok ritar til hans með sínu innsigli ok gefr honum leyfi á at vígja hinn helga Jón til biskups.

2.

Nú sem verðligr herra Paschalis pape hefir yfirlesit bréf erkibiskupsins ok undirstaðit af Guðs tilvisan verðleika heilags Jóns ... gefr hann honum it af sinum kuria postu lig bréf með sinu bulla, í hverjum hann dispenserar þat með sælum Jóni electo, at hann skyldi biskup mega vera, ok býðr herra Astuero erkibiskupi med páfaligri röksemd at vígja hann til biskupligrar tignar.

Jons saga (1.):

Da den hellige Jon kom til Rom, var den hellige Paschalis pave, han, som var den anden med dette navn .... Og da paven havde set brevet, da tilstår han gerne det, som han ydmygt var blevet anmodet om, og henviser den hellige Jon, bispeemne, til ærkebiskop Asser, og skriver til ham under sit segl og giver ham tilladelse til at vi den hellige Jon til biskop.

Jons saga af munken Gunløg (2.):

Da nu den ærværdige herre pave Paschalis har gennemlæst ærkebispens brev og med støtte fra Gud forstået den hellige Jons fortjenester .... udsteder han for ham fra sin kurie et apostolisk brev med sin bulle, hvori han med sin velsignelse giver Jon, udvalgt biskop, dispensation til, at han skulde kunne være biskop, og påbyder med pavelig myndighed herr ærkebiskop Asser at vi ham til den biskoppelige værdighed.