Tekst efter Beyer, UB.
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis. Heinricus diuina fauente clemenI tia quartus Romanorum imperator augustus.
Iusticiam cuique etc. Quapropter ... notum esse uolumus. qualiter fidelis noster Berengozus uidelicet abbas ex monasterio sancti Maximini. quod in suburbio Treuirorum situm est nostram ... interpellauit clementiam. quate- nus bona sancti Maximini. que Emicho comes et Gerlah filius eius hactenus iniuste possederant ei restitueremus. et restituta nostro imperiali precepto confirmaremus.
Cuius petitioni ... ob interuentum fidelium nostrorum Brunonis uidelicet reuerendi Treuerensis archiepiscopi. necnon uenerabilium episcoporum Arlongi Wirceburgensis. Rådolfi Basiliensis. Cånonis Argentinensis. Brunonis Spirensis. Burchardi Monasteriensis. Odalrici Constantiensis. Ebonis Nouariensis. Geraldi Rifensis. Adalberonis Metensis. necnon Odalrici Augiensis. Erlolfi Morbacensis uenerandorum abbatum. Frederici etiam ducis. Herimanni marchionis. Godefridi et Manegoldi palatinorum comitum. aliorumque fidelium nostrorum assensum prebere complacuit. etc.
Si quis etc. Et ut hoc firmum etc.
Signum domni Heinrici quarti Romanorum imperatoris augusti. Bruno cancellarius recognouit.
Data. viii idus Aprilis. anno domini m.c.xiii. Indictione vi. Regnante domno Henrico anno xiii. Imperante uero ii.
Actum Wormatię in ipso die Pasche. In domino. Amen.
I den hellige, udelelige treenigheds navn. Henrik, af Guds nåde den fjerde, den ophøjede kejser over romerne.
Retfærdighed til enhver (o. s. v.).
Derfor .... gør vi vitterligt, at vor tro Berengoz, abbed i St. Maximinus' kloster, der ligger i Triers forstad, har anråbt vor nåde om atter at lade ham få de af St. Maximinus' ejendomme, som grev Emicho og hans søn Gerlach hidtil havde siddet inde med uden nogen ret, og derefter stadfæste dem med vort kejserlige påbud. Ifølge intervention fra vore tro mænd Bruno, den ærværdige ærkebiskop af Trier, samt de ærværdige bisper Arlong af Würzburg, Rudolf af Basel, Kuno af Strassburg, Bruno af Speyer, Burchard af Münster, Odalrik af Konstanz, Ebo af Novara, Gerald af Ribe og Adalbero af Metz og fremdeles de ærværdige abbeder Odalrik af Rheinau og Erlolf af Murbach, endvidere hertug Frederik, markgreve Herman, pfalzgreverne Godfred og Manegold og andre af vore tro mænd har det behaget os at bøje os for hans bøn.
Hvis nogen (o. s. v.). Og for at dette kan være sikkert (o. s. v.).
Mærke af herr Henrik den fjerde, den ophøjede romerske kejser, som kansleren Bruno har erkendt (at være rigtigt).
Givet den 6. april i det Herrens år 1113, i den 6. indiktion, i vor herre Henriks 13. regeringsår og hans kejserdømmes 2. år.
Forhandlet i Worms påskedag. I Herren. Amen.