Gelasius, biskop, Guds tjeneres tjener, til den ærværdige broder Cuno, biskop af Palestrina, pavestolens legat, hilsen og apostolisk velsignelse. Allerede for længe siden har vi sendt dig et brev, men vi ved ikke, om det har nået dig. Det lyder således: Efter valget af osN kom den herre kejseren ubemærket af os og med en overrumplende hastighed til Rom og tvang os til at forlade byen .... Straks, det vil sige den 44. dag efter vort valg, lod han bispen af Braga, hvem NormannerneN kalder Burdinus, og som sidste år blev banlyst på konciliet i BeneventN af vor herre forgænger pave Paschalis, trænge sig ind i vor moder, kirkenN .... I denne store mis gerning havde kejseren, Gud være lovet, ingen medskyldig blandt det romerske præsteskab. Men nogle WibertinereN, nemlig Romanus af S. Marcello, Centius, der kaldtes af S. Crisogono, og TeuzoN, som så længe huserede i Danmark, erhvervede sig denne skændige berømmelse. Vi har visselig sammen med vore brødre og bispernes kollegium sidstafledne palmesøndagN i Capua banlyst kongen sammen med hans afgudN. Vi pålægger dig, vor erfarne broder, at meddele dette til brødrene i dit legationsområdeN og med Guds hjælp at ruste dig til at fuldbyrde moderkirkens straf, thi du vil forstå, hvor nødvendigt det er.

Givet i Capua den 13. april.