Tekst efter Bibl. rer. Germ.
Gelasius episcopus, seruus seruorum Dei, uenerabili fratri C., Praenestino episcopo, apostolicae sedis legato, salutem et apostolicam benedictionem. Iam dudum nostras tibi litteras misimus; sed utrum ad te peruenerint, ignoramus. Quae ita se habent. Post electionem nostram domnus imperator furtiue et inopinata uelocitate Romam ueniens nos egredi compulit. ... Ille statim, die uidelicet post electionem nostram quadragesima quarta, Bracarensem episcopum, qui Burdinus a Normannis dicitur, anno praeterito .. a domno praecessore nostro Paschali papa in concilio Beneuenti excommunicatum, in matris ecclesiae inuasionem ingessit. ... In hoc autem tanto facinore nullum de Romano clero imperator, Deo gratias, habuit socium. Sed Wibertini quidam: Romanus de sancto Marcello, Centius, qui dicebatur sancti Crisogoni, et Teuzo, qui tanto per Datiam tempore debachatus est, tam infamem gloriam celebrarunt. Sane nos cum fratribus nostris et episcoporum collegio in praeterito Palmarum die Capuae regem ipsum cum idolo suo excommunicauimus. Tuae igitur experientiae praecipimus, ut omnia hec per commissae tibi legationis partes fratribus constitutis nota facere studeas, et ad matris ecclesiae ultionem, sicut oportere cognoscis, prestante Deo, accingaris. Data Capuae idibus Aprilis.
29 Gadit<an>us mgl. a; Gaditinatus b.
12 C. = Cunoni.
25 in praeterito Palmarum die = 7. april.
Gelasius, biskop, Guds tjeneres tjener, til den ærværdige broder Cuno, biskop af Palestrina, pavestolens legat, hilsen og apostolisk velsignelse. Allerede for længe siden har vi sendt dig et brev, men vi ved ikke, om det har nået dig. Det lyder således: Efter valget af os kom den herre kejseren ubemærket af os og med en overrumplende hastighed til Rom og tvang os til at forlade byen .... Straks, det vil sige den 44. dag efter vort valg, lod han bispen af Braga, hvem Normannerne kalder Burdinus, og som sidste år blev banlyst på konciliet i Benevent af vor herre forgænger pave Paschalis, trænge sig ind i vor moder, kirken .... I denne store mis gerning havde kejseren, Gud være lovet, ingen medskyldig blandt det romerske præsteskab. Men nogle Wibertinere, nemlig Romanus af S. Marcello, Centius, der kaldtes af S. Crisogono, og Teuzo, som så længe huserede i Danmark, erhvervede sig denne skændige berømmelse. Vi har visselig sammen med vore brødre og bispernes kollegium sidstafledne palmesøndag i Capua banlyst kongen sammen med hans afgud. Vi pålægger dig, vor erfarne broder, at meddele dette til brødrene i dit legationsområde og med Guds hjælp at ruste dig til at fuldbyrde moderkirkens straf, thi du vil forstå, hvor nødvendigt det er.
Givet i Capua den 13. april.
Det foreliggende pavebrev er for en væsentlig del en gentagelse af et tidligere, dateret Gaëta samme år 16. marts og stilet til ærkebiskopperne, biskopperne, abbederne, gejstligheden og stormændene i Frankrig (Reg. Dan. 167*; Jaffé 6635 (4884); Migne 163:489; cf. Suhm V 227). Blandt kejserens håndgangne mænd nævnes også her: Teuto qui multo per Daciam debachatus est tempore.