næste

Tekst efter Faksim. Oorkondenboek van het sticht Utrecht.

C In nomine sancte et indiuidue Trinitatis. Heinricus diuina fauente clementia quartus Romanorum imperator augustus.

Dum fidelium nostrorum utilitati benigne consulimus. digneque eorum peticioni acquiescimus. antecessoru<m> nostrorum regum siue imperatorum morem. exsequimur et tanto maiorem futurorum nobis nostrisque successoribus beniuolentiam spe remunerationis captamus. Notum sit igitur omnibus tam futuris quam presentibus. quod non solum Traiectensibus sed etiam omnibus qui in illorum ambitu continentur, [ius] et consuetudinem ac priuilegium ab episcopo Godebaldo concessum. cognoscimus et sub huius condicionis titulo confirmamus. ut unanimes nostre insistant fidelitati. nostreque dignitati. ac corone detrahentes et aduersantes. pro possibilitate opprimere studeant. infideles humiliando. sed fideles corroborando. Venientes autem ad presentiam nostram deuoti ac fideles nostri Giselbertus. Galo scultetus et Arnoldus castellanus et honestiores Traiectensium ciues conquesti sunt nobis de uiolenta iniuria, quam in theloneo Traiecti constituto sustinuerunt, dicentes quod contra antiquam et ratione subnixam consuetudinem a mercatoribus ciuitatem illam frequentantibus graues cotidie fierent exactiones. Habito igitur tractatu cum pruden[tior]ibus super antiqua consuetudine et iusta soluendi thelonei ratione intellex[imus], quid super eiusdem thelonei rationabili exactione celsitudinis nostrę auctoritas definire deberet. Decreuimus enim circa hoc et in perpetuum precepimus antiquę institutionis et obseruantię modum, qui talis est. [1]. Qui desuper Dusburg [ueneri]nt annonam afferentes, dent octo denarios, sed octauus eis reddatur, de pl[ecte] duos et unum pro modio. Qui autem a locis infra Dusburg constitutis uenerint, dent septem denarios et septimus eis reddatur, de plecte duos et unum pro modio. [2]. Vinum afferentes de quolibet uase sedecim denarios dent, sextus decimus [eis reddatur]; si decem uasa uel plura habuerint, unius uasis theloneum remittatur eis, quod uulgo uillewin dicitur, si pauciora quam decem, nichil condonetur eis. [3]. Siall[ecia], ut deferant, emerint, si maius est theloneum piscis quam uini, pro pisce theloneum soluant. [4]. Fresones sal afferentes unum lop salis et unum denarium soluant, [Freso]nes de Osterlant uenientes uiginti quatuor denarios dent, ita ut quatuor eis reddantur. [5]. De Saxonia uenientes decem et septem dent denarios, septimus decimus eis reddatur; es uenale afferentes fertonem de quolibet last soluant. [6]. Dani cum mercandi causa introierint ciuitatem, de capite suo singuli, qui magistri d[ic]untur nauium, quatuor denarios dent. [7]. Nortmannos ab omnimodo theloneo liberos esse cognoscimus. [8]. Quicunque infra terminum huius thelonei uenerit et de hoc conuictus fuerit, quod iustum theloneum dolose detulerit, tria talenta Tielensis monete soluat. [9]. Quicunque mercandi causa ciuitatem intrauerint, tam ipsi quam bona eorum sub iudicio illorum maneant qui publice iurauerunt iustam iudicii dare sentenciam i[d es]t scabinorum.

Ut autem huius nostre confirmationis auctoritas. stabilis et inconuulsa permaneat. hanc inde cartam propria manu corroboratam scribi. et sigilli nostri impressione iussimus insigniri. Huic nostrę confirmationi idoneos adhibuimus testes Godebaldum Traiectensem episcopum. Conradum Osnabrucgensem episcopum. Mengodium sancti Martini prepositum. Hermannum prepositum. Fridericum comitem de Arnesberch. Arnoldvm comitem de Cleue. Arnoldum de Rod et fratrem eius Rucherum. Giselbertum. Galonem scultetum. Waldonem. Sigebaldum. Hermannum. Wiltetum. Godescalcum. Vscherum. Algerum. Petrum. Tanconem.

Signum Heinrici quarti Romanorum imperatoris inuictissimi. (M.)

Bruno cancellarius recognoui uice archicancellarii.

Indictione. xiii. iii. nonas. Iunii. Data in palacio imperatoris in Traiecto. quod uulgo Lofen dicitur. anno incarnationis dominice m. c. xx. ii. Anno domini Heinrici quarti. regni eius xxiii. Imperii uero. xii.

26 C = Chrismon; In nomine — augustus i første linie og med forlængede skrifttegn a.

29 antecessoru(m)] antecessoru uden nasalstreg a.

3 Mengodium med i over linien a.

8 Signum — inuictissimi i linie for sig og med forlængede skrift tegn a;

M. = Monogramma.

9 Bruno — archicancellarii i ny linie og med forlængede skrifttegna.

I den hellige og udelelige treenigheds navn. Henrik, af Guds nåde den fjerde, den ophøjede kejser over romerne.

Når vi velvilligt har vore tro mænds tarv for øje og føjer dem i deres billige ønsker, træder vi i vore forgængeres, kongernes eller kejsernes fodspor, og idet vi håber på genydelse, skaber vi en desto større velvilje for os selv og vore efterfølgere i fremtiden. Det skal derfor være vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi har efterprøvet den lov og sædvane og det privilegium, som af biskop Godebald er givet ikke blot indbyggerne i Utrecht, men også alle i omegnen boende, og vi stadfæster samme på den betingelse, at de endrægtigt bevarer troskaben mod os og efter evne træder op imod dem, der vil forringe og modsætte sig vor krones værdighed, ved at ydmyge de utro og støtte de tro mænd. — Vore hengivne og tro mænd Giselbert, Galo, byfoged, Arnold, slotsfoged, og de bedste borgere i Utrecht har fremstillet sig for os og klaget over den svære uret, der overgik dem med hensyn til toldsatserne i Utrecht, idet de sagde, at der daglig blev afkrævet de købmænd, der søgte til den stad, tunge afgifter mod gammel og velbegrundet sædvane. Efter at have haft en forhandling med de mest forstandige mænd om den gamle sædvane og om den rette måde at erlægge told på, har vi derfor indset, hvad vi med vor ophøjede myndighed burde bestemme vedrørende en fornuftig opkrævning af told. Thi har vi desangående bestemt og befalet overholdelse af den gamle anordning og vedtægt, der er således: 〈1〉 De, som kommer med korn fra steder hinsides Duisburg, skal give otte penning, men den ottende skal gives dem igen, af en matte skal der gives to og af en skæppe een penning. Men de, som kommer fra steder beliggende nærmere end Duisburg, skal give syv penninge, og den syvende skal gives dem igen, af en matte to, af en skæppe een penning. 〈2〉 De, som kommer med vin, skal give seksten penninge af hvert fad, men den sekstende skal gives dem igen. Hvis de medfører ti eller endnu flere fade, skal tolden for et af fadene gives dem igen, hvilken told på folkesproget kaldes uullewin ; har de færre end ti, skal intet eftergives dem. 〈3〉 Hvis de har købt sild til eksport, skal de betale told af silden, hvis sildetolden er større end vintolden. 〈4〉 Frisere, der kommer med salt, skal betale en lop salt og en penning; Frisere, der kommer fra Osterlant, skal give 24 penninge, således at fire gives dem igen. 〈5〉 Folk, som kommer fra Sachsen, skal give 17 penninge, den syttende skal gives dem igen; medbringer de malm for at sælge den, skal de erlægge fjerdedelen af hver læst. 〈6〉 Danskerne, som kommer til staden for handelens skyld, skal pr. hoved for dem, der kaldes skippere, erlægge fire penninge. 〈7〉 Vi erkender, at Nordmændene aldeles skal være fri for told. 〈8〉 Enhver, som kommer inden for dette toldområde, og om hvem det bliver bevist, at han svigagtigt har unddraget sig den rette told, skal betale tre pund mønt fra Tiel. 〈9〉 Enhver, som kommer til staden for handelens skyld, skal både for deres eget og deres varers vedkommende være underkastet deres dom, som offentligt har svoret at dømme retfærdigt, nemlig scabinerne. For at autoriteten af denne vor stadfæstelse kan bestå med fast og uomstødelig gyldighed, har vi ladet dette brev, som vi har bekræftet med egen hånd, skrive, og befalet at lade det mærke med vedhængning af vort segl. Som egnede vidner til denne vor stadfæstelse har vi anvendt Godebald, biskop af Utrecht, Konrad, biskop af Osnabrück, Mengod, provst i St. Martins, provst Herman, Frederik, greve af Arnsberg, Giselbert, Galo, byfoged, Waldo, Sigebald, Herman, Wiltet, Godskalk, Uscher, Alger, Peter og Tanko.

Henrik den fjerdes, romernes uovervindelige kejsers mærke (monogram).

Jeg kansler Bruno har godkendt brevet på ærkekanslerens vegne i den 13. indiktion den 2. juni. Givet i kejserens palads i Utrecht, der på folkesproget kaldes Lofen, år 1122 efter Herrens menneskevorden i herr Henrik den fjerdes 23. regeringsår, men i hans kejserdømmes 12. år.