Om hansN sendefærd erklærede hanN intet at kunne sige i øjeblikket, idet han først måtte have tid til at rådføre sig med de danske fyrster og stormænd. Men Ivan og sendebudene skønnede, at det vilde blive for længe for dem at vente og bad om at måtte tage af sted, for at bispenN ikke skulde blive mismodig over deres udebliven. Dette bifaldt han velvilligt, og idet han sendte bispen brev, gaver og et ret stort skib fuldt af smør som tegn på sin kærlighed og sit venskab sagde han, at han snarest efter at have rådført sig med fyrsterne skulde sende sine egne sendebud med svaret angående forkyndelsen.