1133

Dato	Sted	Nr.	Regest
1133. 7. januar		56	Asser, den hellige Lundekirkes ærkebiskop, har 1123 30. juni indviet krypten i hovedkirken i Lund til Johannes Døberen og alle Kristi patriarker og profeter. Han forkyndte da for dem, som var i staden, hvilke gårde, bol og ejendomme, han havde givet til kirken og brødrenes brug, og lader dem nu optegne: Gården Väsum 2 bol, gården Åby 6½ bol, gården i St. Hammar (?) 1½ bol, gården Värpinge 1 bol og 1 mølle, gården Frirup 1 bol, gården Hjortshög 4 bol, gården Herrestad, som ligger i brødrenes bol. Endvidere har ærkebiskoppen stiftet et præbende på 7½ bol: i landsbyen Råby 4½ bol, Eskilstorp 1 bol, Isie 1 bol. Desuden et andet præbende, hvortil hører: Borrby (?) 3 bol, Simris 2 bol, 3 mark af byskatten og skatten af Bornholm. Alle jorderne har han lovligt erhvervet ifølge manges vidnesbyrd; skønt de tilhørte ærkebispesædet, har han af egen myndighed overdraget dem til brødrene; til sine efterfølgere efterlader han langt flere, end han har modtaget. Optegnelsen er gjort efter råd og opfordring af Eskil, provst ved kirken.
1133. 27. maj	Rom. Aventin	57	Innocentius 2. til Adalbero, ærkebiskop af Hamburg, og hans efterfølgere. Ærkebiskoppen har ofte klaget overfor hans forgængere Calixtus (2.) og Honorius (2.) og ham selv over, at Asser, biskoppen af Lund, og de andre biskopper i Danmark nægter ham den skyldige lydighed som deres metropolit. De nævnte paver og han selv har gang på gang påbudt biskopperne, at de enten måtte vende tilbage til lydighed eller, hvis de havde nogen retlig grund for deres optræden, komme og fremlægge denne for pavestolen. De er hverken kommet eller har sendt fuldmægtige. Da ingen bør drage nytte af sin trods, lægger paven påny biskoppen af Lund og de andre biskopper i Danmark under Adalbero og stadfæster ham og gennem ham den hamburgske kirke i besiddelsen af bispedømmerne i Danmark, Sverige og Norge, på Færøerne og Grønland, i Helsingland, på Island, hos Skridfinnerne og Slaverne, i overensstemmelse med Gregors, Sergius', Leos, Benedictus', Nicolaus' og (H)adrianus' privilegier og efter kong Lothar (af Sachsens) bønner.
[1133]. 27. maj	Aventin	58	Innocentius (2.) til Niels, Danernes konge. Pavens forgængere har lagt bispedømmet Lund og de andre bispedømmer i Danmark under metropolitankirken Hamburg. Adalbero, ærkebiskop af Hamburg, har i Innocentius' forgængeres og hans egen tid klaget over, at biskopperne med foragt undlader at vise ham den skyldige lydighed. De nævnte forgængere, Calixtus (2.) og Honorius (2.), og han selv har påbudt dem at komme til pavestolen for at svare herpå, men de er hverken kommet eller har sendt fuldmægtige. Paven lægger påny biskoppen af Lund og de andre biskopper i Danmark under Adalbero. Han pålægger kongen at adlyde ærkebiskop Adalbero som sin metropolit og søge at formå biskopperne i sit rige til at vende tilbage til lydighed.
[1133]. 27. maj	Aventin	59	Innocentius (2.) til (Asser), biskop (af Lund). A(dalbero), ærkebiskop af Hamburg, har overfor Calixtus (2.), Honorius (2. og ham selv klaget over), at biskoppen undlader (at vise) ham (den lydighed) og ærbødighed (han skylder ham) som sin metropolit. Biskoppen er ofte både af disse (paver) og af ham selv blevet tilsagt til pavestolen; men hverken han selv (eller andre for ham) er kommet. Paven befaler (Asser) at vende tilbage til underdanighed under A(dalbero og adlyde) ham som sin metropolit.
[1133]. 27. maj	Aventin	60	Innocentius (2.) til Svenskernes konge. (Adalbero), ærkebiskop af Hamburg, er kommet til pavestolen og har klaget over, at biskopperne i kongens rige fordrister sig til at nægte ham den lydighed, de skylder ham, tiltrods for at han er deres metropolit. Paven pålægger kongen at adlyde ærkebiskoppen som sin metropolit og virke for, at biskopperne i hans rige vender tilbage til lydighed imod ham.
[1133]. 27. maj	Aventin	61	Innocentius (2.) til biskopperne i Sverige. A(dalbero), ærkebiskop af Hamburg, er kommet til pavestolen og har klaget over, at biskopperne unddrager ham den lydighed, de skylder ham, tiltrods for at han er deres metropolit. Paven pålægger dem at adlyde ærkebiskoppen som deres metropolit og ikke volde denne nogen ulempe i så henseende.