Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til den ærværdige broder Adalbero, ærkebiskop af Hamburg, og til hans efterfølgere, der vælges på kanonisk vis, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi indser, at vi efter Guds vilje har fået sæde i St. Peters stol til det formål, at vi skal opretholde de enkelte kirkers og kirkelige personers rettighed og drage helsebringende omsorg for, at deres stilling forbliver uanfægtet i det timelige såvel som i det åndelige. Thi det er ret og rimeligt, at ligesom Guds højhellige kirke altid er enhedens og troens moder, således skal visselig dens privilegier værnes og forblive uanfægtede, og det skal forhindres, at de udsættes for slette menneskers fortrædigelser og overgreb. Du, ærværdige broder Adalbero, ærkebiskop af Hamburg, har visselig ofte i vore forgængeres Calixtus' og Honorius' — salig ihukommelse — og i vor nærværelseN klaget over, at Asser af Lund og andre bisper i Danmark nægter dig den lydighed, de skylder dig som deres metropolit, således som det indeholdes i de gamle privilegier af de romerske paver Gregor, Sergius, Leo, Benedikt, Nicolaus og HadrianN. Og det er hyppigt blevet dem pålagt både af vore fornævnte forgængere Calixtus og Honorius og af os, at de enten atter skulde vende tilbage til lydigheden mod dig og kirken i Hamburg, eller hvis de stolede på at have en gyldig grund til deres holdning, at de skulde komme til pavestolen og velforberedte bevise det. Men de kastede vrag på at adlyde de pavelige befalinger, og de hverken kom eller sendte brev med svar. Da nu ingen bør drage fordel af sin opsætsighed, giver vi dig atter efter moden overvejelse med vore brødre, bisperne og kardinalerne, myndigheden over bisperne af Lund såvel som over de øvrige bisper i Danmark. I overensstemmelse med Gregors, Sergius', Leos, Nicolaus' Benedikts og Hadrians privilegier stadfæster vi på vor højtelskede søn kong LotharsN bøn i kraft af dette brev bispedømmerne i Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Grønland, Hälsingland, Island, hos Skridfinnerne og Venderne for dig og gennem dig for Hamburg kirke, deres metropol.

Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer disse bestemmelser, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.

Givet i Rom på Aventinerhøjen ved Aimericus', den hellige romerske kirkes kardinaldiakon og kanslers hånd, den 27. maj i den 11. indiktion, år 1133 efter Herrens menneskevorden, men i paven herr Innocens 2.s fjerde pontifikatsår.