© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine sancte et indiuidue Trinitatis Ego Eskillus Roskildensis ecclesie, Dei gratia episcopus.
Notum esse uolo omnibus catholice ecclesie filiis. tam presentibus quam et futuris in posterum qualiter Petrus Botildis filius. fratres quoque eius Hemmingus atque Georgius una cum matre sua. karitate diuina succensi. consolatorii spiritus rore perfusi decorem domus Dei ampliauerunt. et fundamento eius que edificatur ut ciuitas/ cuius participatio eius in idipsum. gemmas. lapides politos. preciosos. superedificauerunt. In hacigitur conualle lacrimarum. ascensiones in corde suo disponentes/ ut recipiant pro paruis magna/ pro terrenis celestia. coheredem sibi Deum fecerunt. et ecclesiam in Næstweth que iuris eorum uidebatur; nostra concessione cum omnibus suis appendiciis; Deo et sancto Petro. ad monasticam inibi instituendam uitam/ secundum beati Benedicti regulam per manus nostras delegauerunt. Ad stipendia quoque ibidem Deo militantium; suum participati sunt patrimonium. Petrus in Lathbu. et Bukkæthorp. curiam suam ut ipse possederat. cum omni familia et agris. pratis et siluis. mansum unum et dimidium. et quadrantem dedit. et sextam partem silue que Foxingiworæ dicitur. in Møn. in uilla Kælbu. quinque mansos et dimidium. Hemmingus. in uilla Alabech. dimidium mansum. et in Falstria in Getæsbu. mansum unum. Georgius in eadem uilla Getæsbu et Skælbu et Walnæs. duos mans<o>s; eo iure pratorum siluarumque/ uti ipse habuerat. Mater uero eorum in Næstweth parua.medietatem uille. et silue que Lathbuworæ nuncupatur. et Thorp. et in Næstweth maiori mansum unum. et quadrantem. et molendinum donauit. Hec pro remedio animarum suarum suorumque. pro salute uidelicet uiuentium. pro refrigerio decedentium. prefate ecclesie contulerunt. Et ut nulli umquam mortalium quicquam. nec sibi. nec suis heredibus. salua in omnibus episcopali reuerentia debeant manu nostra roborari. banno nostro confirmari petierunt.
Huic eorum pio affectui iuste petitioni libenter annuens; ego Eskillus seruorum Dei seruus/ simulque cum ipsis in resurrectione partem beatam habitur<u>m me credens. uolui in domino iuuare manus eorum. Memento ergo mei Deus in bonum. et eandem ecclesiam in Næstweth. et eam que est in Thiærbu. necnon et eam que est in Hasleuæ. et omnia eis attinentia. Deo sanctoque Petro in eodem loco. una cum predictis fratribus manumisi. et ut serui Dei libera hec quiete possideant. omne ex hinc episcopale seruicium eis. quod moris est ecclesiarum remisi nec deinceps seculari aut ecclesiastice cuiquam persone in aliquo subiaceant. preter quod episcopo in cuius sunt diocesi debitam subiectionem. et que sanctos decet obedientiam exhibeant. Ipse uero omni sollicitudine curam eorum gerat. consoletur. sustineat. si quid inter eos quod absit controuersie ortum fuerit/ si prelatus eorum nequiuerit. per ipsum terminari et corrigi canonice debebit. Quia ergo annuente Deo. propter spem retributionis eterne. ad memoriale sempiternum. tam nostri/ quam et successorum nostrorum. uolumus ecclesiam hanc in bonis omnibus augere. concedimus eisdem fratribus nostri iuris decimam in toto quadrante de Thiuthæbyærshæreth. in quo consistunt. itemque decimas omnium suarum in nostro episcopio possessionum. et presentium et futurarum in perpetuum. ut si quando pro utilitate matris ecclesie infra uel extra prouintiam ad sinodum uel concilium eundum fuerit; prout episcopo uisum fuerit. aut cum eo. aut eius uice; abbas honestiori sua expensa uadat.
Hec ut rata et inconcussa permaneant; presentis priuilegii sanctione firmauimus et sigilli nostri inpressione signauimus.
S[i qua autem)] ecclesiastica secularisue persona. hec nostra statuta uiolare temptauerit; et seruos Dei inquietare temerario ausu pres<u>mpserit. secundo. tercioue commonita; si non resipuerit; diuine ultioni subiaceat. cum Dathan et Abyron quos terra deglutiuit dispereat. duplici contricione conteratur. de libro uiuentium eradatur; induatur sicut diploide confusione sua. sitque anathema. Maranatha. Fiat Fiat. Amen.
Acta sunt hec anno dominice incarnationis. mo. co. xxxovo. indictione. <xiii.> imperante Lothario [Roman]orum Cesare augusto. anno. vo. Erici Danorum regis. episcopatus autem dompni Eskilli Roskildensis ecclesie uenerabilis episcopi. anno. iio. in uilla Næstweth. Hiis testibus. Salomon prepositus. Richard[us] ei[us]dem ecclesie prior. Hermannus episcopi capellanus. Elyas. Ericus. Ysaac. Boso. maioris ecclesie canonici. Laici quoque Karolus Agonis filius. Tholf Godescalki filius. et Hæmmingus filius eius. et Ingulf. Vbbi filius Gummi. Hæmmingi filius. Sibbi in Stænkilstorp. Bo filius eius. Suni de Rinæbæch. Bo Asceri filius et complures alii. iiio. kalendarum Decembrium. Presidente catholice ecclesie dompno uniuersali Innocentio papa secundo.
12 ecclesiam med det andet c rettet fra 1 a.
15 delegauerunt] delegaueruntt a.
20 mansos med forkortelsestegn for us (eller os) efter det første s, skønt ordet ikke er forkortet a.
1 mans(o)s] mansus, uforkortet, a.
10 iuste herefter mgl. formodentlig que.
11-12 habitur(u)m) habiturm a.
13 mei Deus] Deus mei med omflytningstegn a.
16 Dei delvis ulæseligt grundet på hul i perg. a.
19 subiectionem delvis ulæseligt grundet på fugtplet a.
5 S[i qua autem) hul i,perg. på 2,9 cm. a. Udfyldt Si qua igitur af Langebek i hans Diplomatarium. Men igitur fylder, forkortet g som ovenfor i teksten, for lidt. I en anden afskrift i Langebeks Diplomatarium foreslås autem. Antages dette, passer det med, at en rest af en overlængde midt over hullet kan være et spor af et a med overlængde. Det stemmer også med, at det bevarede forkortelsestegn over sidste stavelse i det forsvundne, sidste ord er den almindelige længdestreg, ikke ur-forkortelsen.
6 pres(u)mpserit)] presimpserit a.
10 Amen herefter spatium på 7-8 bogstaver a.
12 (xiii.) oversprunget a;
[Roman]orum med de første stavelser ødelagt af fugt a.
15 Richard[us] eifus]dem med de to forkortelsestegn for us ulæselige grundet på fugtplet a.
8 Ps. 25,: decorem domus tuæ.
8-9 Ps. 121,: quæ edificatur ut civitas, cujus participatio ejus in idipsum; cf. 1. Cor. 3,42: si quis . . superedificat super fundamentum hoc . . lapides pretiosos.
10 cf. 3. Reg. 64,: lapidum politorum; cf. ib. 10,: gemmas pretiosas.
10-11 Ps. 83,: in valle lacrymarum. 11 Ps. 83,: ascensiones in corde suo disposuit.
12-13 cf. Augustinus: Sermones, CCCLV De vita et moribus clericorum suorum: si quis autem irascitur in filium suum et moriens exheredat eum, si viveret, non eum placarem? Non ei filium suum reconciliare deberem? Quomodo ergo cum filio suo volo ut habeat pacem cujus appeto hereditatem? Sed plane, si faciat quod sepe hortatus sum: unum filium habet, putet Christum alterum, duos habet, putet Christum tertium, decem habet, Christum undecimum faciat et suscipio; gengivet c 8 C XIII qu 2. Cf. Stig Iuul, Fællig og Hovedlod, 71.
16 2. Tim. 2,: militans Deo.
11-12 cf. Apoc. 20,: beatus .. qui habet partem in resurrectione.
12 cf. 1. Esd. 6,4: ut adjuvaret manus eorum in opere domus Domini. 12-13 Neh. 5,9: memento mei Deus .. in bonum; etc.
16 1. Par. 6,9: servus Dei; etc.
22 cf. c 29 C XVIII qu 2: non semel sed sepius in anno episcopi visitent monasteria monachorum, et si quid corrigendum fuerit, corrigatur.
8 cf. Ps. 105,7: aperta est terra et deglutivit Dathan et .. Abiron.
8-9 cf. Dan. 74: et conteratur et dispereat; cf. Ier. 17,6: duplici contritione contere eos,
9 cf. Ps. 68,8: deleantur de libro viventium.
9-10 Ps. 108,,:induantur . . .sicut diploide confusione sua.
10 1. Cor. 1649: sit anathema Maran Atha.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Eskil, af Guds nåde biskop af Roskilde, vil, at det skal være vitterligt for alle kirkens rettroende sønner, nulevende såvel som fremtidige, hvorledes Peder Bodilsen og hans brødre Hem ming og Jørgen sammen med deres moder, opflammet af guddommelig kærlighed og vædet af dug fra den ånd, der trøstende vederkvæger, har forøget skønheden i Guds hus, og oven på grundvolden af det hus, som bygges som staden, hvori alle i sig selv har del, har de bygget med ædelstene og med slebne og kostelige stene. I denne jammerdal har de, idet de i deres hjerte stilede mod det høje, gjort Gud til deres medarving, for at de kan modtage meget for lidet, himmelsk løn for jordisk gods, og ved vor mellemkomst og med vor billigelse har de overdraget den kirke i Næstved, som syntes at høre under deres ret, sammen med alt tilliggende til Gud og St. Peter, for at der sammesteds kan blive indstiftet et klostersamfund efter den hellige Benedikts ordensregel. Og til sold for dem, der sammesteds gør krigstjeneste for Gud, skal munkene være parthavere i deres fædrenearv: Peder har givet sin gård, således som han selv besad den, i Ladby og Bukkerup med hele husstanden og med ager, eng og skov og halvandet bol og en fjerding og sjetteparten af den skov, som kaldes Faksinge Ore; i landsbyen Keldby på Møn 5 1/2 bol. Hemming har i landsbyen Ålebæk givet et halvt bol og på Falster i Gedesby et bol. Jørgen har i samme landsby Gedesby og i Skelby og i Vålse givet to bol med den ret i eng og skov, som han selv havde. Og deres moder skænkede i Lille-Næstved halvdelen af landsbyen og af skoven, som kaldes Ladby Ore, og Torpet og i Store-Næstved et bol og en fjerding og en mølle. Dette overdrog de til den fornævnte kirke til bod for deres egne og deres pårørendes sjæle, til frelse for de levende og til lindring for de afdøde. Og de har bedt om at få bekræftet under vor hånd og stadfæstet med vort ban, at de ikke skylder nogen dødelig noget, hverken dem selv eller deres arvinger, dog med forbehold i alle henseender af den biskoppelige ret.
Idet jeg imødekommer deres fromme følelse og berettigede anmodning, har jeg Eskil, Guds tjeneres tjener, der tror, at jeg med dem vil få en salig del i opstandelsen, ønsket i Gud at støtte deres hænders arbejde. Min Gud! kom mig derfor i hu til det gode, at jeg frit både har overladt denne kirke i Næstved og den, som er i Tjæreby, samt den, som er i Haarslev, med alt deres tilliggende til Gud og til St. Peter i samme kloster samt tillige til de fornævnte brødre; og for at Guds tjenere kan besidde dette frit og uanfægtet, har jeg for fremtiden eftergivet dem al den tjenesteydelse til bispen, som er sædvane i kirkerne, og fremtidig skal de ikke være nogen verdslig eller gejstlig person undergivet i noget, bortset fra den underordning, som de skylder bispen i deres stift, og den lydighed, som sømmer sig for fromme mænd. Selv skal han med største omhu drage omsorg for dem, trøste dem, støtte dem; hvis der — det Gud forbyde — skulde opstå nogen trætte iblandt dem, og deres klosterforstander ikke magter at bilægge den, skal han bringe den til en afslutning og afhjælpe den på kanonisk vis. Da vi altså med Guds vilje i håbet om den evige belønning og til evig ihukommelse såvel af os selv som af vore efterfølgere ønsker at fremme kirken med hensyn til alt deres gods, tilstår vi samme brødre den tiende, som er vor ret, af hele den fjerding i Tybjerg herred, hvor de bor, samt tienderne af alle deres besiddelser i vort bispedømme, både dem, de nu har, og dem, de i al evighed måtte få, på den måde, at når der til gavn for vor moder kirken skal foretages en rejse til en synode eller et kirkemøde inden for eller uden for stiftet, skal abbeden på egen bekostning og på en værdig vis begive sig af sted, enten sammen med bispen eller som hans stedfortræder, alt efter hvad bispen måtte synes.
For at dette kan forblive uantastet og urokkeligt, har vi givet det fasthed med dette privilegium og beseglet med et aftryk af vort segl.
Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at krænke disse vore bestemmelser og forvovent drister sig til at forurolige Guds tjenere, og han ikke efter anden og tredie gang at være påmindet kommer til besindelse, skal han være hjemfalden til Guds straf sammen med Dathan og Abiron, som jorden opslugte, skal han tilintetgøres og slås ned med dobbelt slag, skal han udslettes af de levendes bog, iføres sin skam som en kappe og være en forbandelse! Maranatha. Det ske. Det ske. Amen.
Dette er forhandlet år 1135 efter Herrens menneskevorden, i den 13. indiktion, da Lothar, romernes ophøjede kejser regerede, i Eriks, Danernes konges, 5. år samt i herr Eskil, Roskildekirkens ærværdige biskops 2. bispeår i byen Næstved med følgende vidner: Salomon, provst, Richard, samme kirkes prior, Herman, bispens kapellan, Elias, Erik, Isak og Boso, kanniker ved hovedkirken, og lægmændene Karl Ågesen, Tolf Godskalksen og Hemming, hans søn, Ingolf Ubbesen, Gumme Hemmingsen, Sibbe i Stenkelstrup, Bo, hans søn, Sune fra Rønnebæk, Bo Assersen og flere andre, den 29. november, da vor alles herre pave Innocens 2. forestod den romerske kirke.
Biskop Eskils privilegium for Næstved kloster indledes af invocatio og intitulatio med Ego; efter en publicatio med adresse følger derefter narratio og dispositio. Den førstnævnte indbefatter en indgående redegørelse for, hvad hver enkelt af de fire har givet, som stiftede klosteret, Peder Bodilsen, hans to brødre og deres moder, og slutter med, at disse har rettet henvendelse om, at biskoppen ville stadfæste donationerne. Med dispositio træder privilegiegiveren derpå frem som handlende. Et nyt ego Eskillus med titulaturen seruorum Dei seruus indleder, og Eskil ikke blot stadfæster: han øger i væsentlig grad det givne. I sanctio trues med gejstlig straf og anathema Maranatha, efterfulgt af et Fiat Fiat. Amen. Dateringen har inkarnationsår, indiktion, den regerende kejsers navn, Erik Lams konge- og Eskils bispeår, stedbetegnelse og efter en indskudt vidnerække dato og pavens navn. Udtryk hentede fra kanonisk ret og biblen giver fremstillingen farve. Påvirkninger spores fra pavelige privilegieformler og fra mellemeuropæisk område.
Privilegiegiveren fremtræder i reglen i første person pluralis. Kun i publicatio og i den første del af dispositio kommer singularis til anvendelse.