Tekst efter Bibl. rer. Germ.
Lothario Dei gratia Romanorum inuictissimo Caesari, imperatori augusto E ac triumphatori perpetuo, Guibaldus Dei gratia Casinensis cænobii minister indignus debitae fidelitatis obsequium. ...
Quanta .. et qualia per impiissimas gentes Longobardorum, Nortmannorum et Saracenorum ego et Casinensis ecclesia pro fidelitate Romani imperii et apostolicae sedis sustineamus, stilus scribere non sufficit ... Quia tanto imperatori, tanto augusto, pauca sufficiunt, ex istis iam, triumphator inuicte, quae nos prae gemitu et afflictione cordis loqui non possumus, et ex uerbis filii nostri Petri, huius epistolae dictatoris ac Romani imperii per omnia fidelis, quem in Alemaniam, Saxoniam, Daciam, Sueuiam ac Lotharingiam mittere decreuimus, cognoscetis. ... Imperii uestri magnificentiam Christus dominus feliciter conseruet, tueatur et defendat in annis.
Bene ualete.
Wibald, af Guds nåde uværdig tjener i Monte Cassino kloster, til Lothar, af Guds nåde romernes ubesejrede kejser, den ophøjede overherre og evige triumfator, i skyldig og tro tjeneste.
Hvilken overvældende modgang jeg og klostret i Monte Cassino må udholde for vor troskab mod det romerske kejserrige og det apostoliske sæde fra de ugudelige folkeslag Longobarderne, Normannerne og Saracenerne, kan pennen ikke skildre .... Da få ord er tilstrækkelige for så mægtig og ophøjet en kejser, vil I, ubesejrede triumfator, allerede af det, som vi ikke formår at udsige for gråd og hjertesorg, samt af det, som af vor søn Petrus, dette brevs diktator og det romerske kejserriges fuldtro mand, hvem vi har besluttet at sende til Tyskland, Sachsen, Danmark, Sverige og Lothringen, .... være og blive underrettet herom .... Vor herre Kristus bevare lykkeligt Eders kejserriges herlighed, han værne og bevare det gennem årene!
Lev vel!
Ifølge Chronica monasterii Casinensis diaconi Petri (MG. SS. VII 840) skrev abbed Wibaldus det foreliggende brev til kejseren 1137 i begyndelsen af oktober.