© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Eschillus D<ei> g<ratia> s<an>c<t>æ Lundensis ecclesiæ archiepiscop<u>s dilectis filiis et fratribus in Othense Deo sanctoque Canuto militantibus scribens.
Hi fratres a malis hominibus uexabantur. Indicat quid sancta synodus decreuerit, ut nemini liceat p<er>turbare vel minuere gquæ dominus Hubaldus ep<iscop>us concessit uel regum largitio uel fidelium deuotio priuilegio Paschalis piæ memoriæ concessa, his exceptis, quæ pro tenore concordiæ episcopus recepit communi consensu tempore et consilio gloriosi regis Nicolai. Eschillus præterea confirmat ut secundum canonicas et leges et scripta apostolica liberam electionem in propria ecclesia habeant, primam uidelicet uocem in electione proprii episcopi utpote qui cathedrali ecclesiæ inseruiunt, singularem in electione prioris proprii. Electum episcopo confirmandum præsentent, ut eilus reuerentia in omnibus salua sit. Unctionem, sepulturam sine controuersia lis inpendant, qui largitione elemosinarum quæsierint illorum collegium et in cimiterio illorum sepeliri uoluerint, saluo tamen iure proprii sacerdotis. Nemini liceat ornamenta ecclesiæ illorum uendere, dare etc., nisi pro magna et canonica necessitate et ecclesiastica utilitate congregationis totius consensu. Delicta fratrum non emendet episcopus, nisi a priore et fratribus interpelletur etc.
Hæc vt rata et inconcussa permaneant, auctoritate Dei patris et filii et sp<iritus> sancti et beatorum apostolorum Petri et Pauli et domini papæ Innocentii nostroque officio, cui suam uicem commisit indigno, et omnium coepiscoporum omnibus futuris temporibus illibata p<er>manere sanctimus.
Si quis autem hanc nostræ constitutionis paginam sciens contra ea<m> uenire tentauerit semel et secundo commonitus, si non emendau<er>it, anathema Maranatha sit. Fiat. Fiat. Amen.
Ego Theodignus apost<olicæ> sedis legatus ss.
Ego Esc<h>illus archiep<iscopus> Lundensis ss.
Ego Ryco Roschildensis episcopus ss.
Ego Gyslo Lyngacopensis episcopus ss.
Ego Sueno Vibergensis ss.
Ego Nothaldus Ripensis episcopus ss.
Ego Syluester Burglanensis episcopus ss.
Ego Siguardus Bergensis episcopus ss.
Ego Orm Faroensis episcopus ss.
Ego Hermanus Slesuicens<is> episcopus ss.
Acta Lundis anno incarnationis domini Mo Co XXXo <viiii> indictione iia VI. idus Augusti. Archiepiscopatus autem domini Eskilli anno io, gloriosi regis Erici tertii anno secundo. Regnante domino nostro Iesu Christo.
23 Slie(u)icensis] Slienicensis Hamsf. Reg.
28 (Canu)tiis] comitiis Hamsf. Reg.
30 pontifice, Deodigno] pontifice deodigno Hamsf. Reg.
31 Ly(nycopensi] Lycopensi Hamsf. Reg.
32 Orm rettet, vistnok fra Omn Hamsf. Reg.
25 D(ei) g(ratia) s(an)c(t)æ] D g scæ a;
archiepiscop(u)s] archiepiscopis a.
29 p(er)turbare] proturbare a.
30 ep(iscop)us] epus a.
1 første et suppleret med iam Dipl. AM. 1253.
2 propria efter overstreget sua a;
ecclesia med a rettet a.
6 inpendant med a rettet fra ea.
9 congregationis efter overstreget consua.
13 sp(iritus)] sancti]spsa.
15 futuris over linien a;
p(er)manere] promanere a;
sanctimus=sanccimus.
16 ea(m)] ea a.
17 emendau(er)it] emendauit a.
19 apost(olicæ))] apost a.
20 Esc(h)illus] Escillus a;
archiep(iscopus)] archiep a.
2 Gyslo efter overstreget Gyy a.
3 Vibergensis herefter mgl. formodentlig episcopus a.
4 Nothaldus med o rettet a;
Ripensis herefter overstreget ep ss a.
8 Slesuicens(is)) Slesuicens a.
9 Mo Co XXXo (viiii)] Mo Co XXXo med en tilføjelse i marg.: Corr. xxxix. vel potius xxxx. Indict. iii. a.
2 cf. c 1 D LXIII: nullus laicorum principum vel potentum semet inserat electioni ... cuiuslibet episcopi ... Quisquis secularium principum vel potentum vel alterius dignitatis laicus adversus communem ac consonantem atque canonicam electionem ecclesiastici ordinis agere temptaverit, anathema sit, donec obediat et consentiat, quicquid ecclesia de ordinatione atque electione proprii presulis se velle monstrauerit; cf. c 35 D LXIII (=c. 28 fra 2. Lateransynode 1139, april): sub anathemate interdicimus, ne canonici de sede episcopali ab electione episcoporum excludant religiosos viros, sed eorum consilio honestam et idoneam personam in episcopum eligant (cf. Hinschius II 603).
8-11 Cf. c 39 C XVII qu 4: nullus res ecclesie distrahat. Quod si redditus non habeat, et aliqua necessitas nimia cogit, hanc insinuandam esse primati ipsius prouincie censemus, ut cum statuto numero episcoporum utrum faciendum sit arbitretur ... Quod si non fecerit (3: ecclesia), reus Deo et sancto concilio venditor .. teneatur.
18 1. Cor. 16,,: sit anathema Maran Atha.
Eskil, af Guds nåde ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, til sine elskede sønner og brødre, der i Odense gør krigstjeneste for Gud og den hellige Knud, skriver han:
Disse brødre blev forfulgt af onde mennesker. Han meddeler, hvad den hellige synode har bestemt, at ingen må forstyrre eller forringe, hvad bispen herr Hubald har tilstået, eller hvad de har fået ved kongernes gavmildhed og de troendes offer ifølge Paschalis' privilegium — salig ihukommelse — med undtagelse af det, som bispen ved fælles samtykke til samdrægtighedens opretholdelse modtog i den glorværdige kong Niels' dage og efter dennes råd. Desuden stadfæster Eskil, at de også i overensstemmelse med de kanoniske love og pavelige skrivelser skal holde frie valg i deres egen kirke, nemlig have den første stemme ved valget af deres egen biskop, da de jo forretter tjeneste i kathedralkirken; og de skal alene have stemme ved valget af deres egen prior. Den udvalgte prior skal de præsentere bispen til stadfæstelse, så at ærbødigheden for ham i alle henseender forbliver uanfægtet. Brødrene kan uden ret til indsigelse meddele den sidste olie og foretage begravelse af dem, der med offergaver søger ind i deres samfund og måtte ønske at blive begravet på deres kirkegård, dog med forbehold af deres egen sognepræsts rettighed. Ingen må sælge deres kirkes paramenter, bortgive dem o. s. v., medmindre der foreligger en stor og kanonisk set gyldig tvangssituation, og det er til gavn for kirken og brødresamfundets billigelse foreligger. Bispen kan ikke pålægge brødrene bod for forseelser, medmindre prioren og brødrene henvender sig til ham o. s. v.
For at dette kan forblive uantastet og urokkeligt, har vi med Gud faders og sønnens og den helligånds og de hellige apostle Petrus' og Paulus' myndighed og i kraft af herr pave Innocens' og vort eget embede, som han har betroet os uværdige at udøve på hans vegne, samt i kraft af alle medbispernes embede godkendt, at det uanfægtet skal bestå til evig tid.
Men hvis nogen formaster sig til bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet har gjort bod, være en forbandelse. Maranatha. Det ske. Det ske. Amen.
Jeg Theodignus, det apostoliske sædes legat, har skrevet under.
Jeg Eskil, ærkebiskop af Lund, har skrevet under.
Jeg Riki, biskop af Roskilde, har skrevet under.
Jeg Gisle, biskop af Linköping, har skrevet under.
Jeg Svend, biskop af Viborg, har skrevet under.
Jeg Nothold, biskop af Ribe, har skrevet under.
Jeg Silvester, biskop af Børglum, har skrevet under.
Jeg Sigvard, biskop af Bergen, har skrevet under.
Jeg Orm, biskop af Færøerne, har skrevet under.
Jeg Herman, biskop af Slesvig, har skrevet under.
Forhandlet i Lund år 1139 efter Herrens menneskevorden, i den 2. indiktion, den 8. august og i herr Eskils 1. ærkebispeår, i den glorrige kong Erik den 3.s andet år og under vor herre Jesu Kristi styre.
Sådan som ærkebiskop Eskils privilegium for Knudsbrødrene i Odense fra 1139 foreligger i a, falder det i to afdelinger: den første del (Eschillus D<ei> g<ratia> — nisi a priore et fratribus interpelletur etc.) er gengivet i forkortet referat, den sidste del (Hæc vt rata — regnante domino nostro Iesu Christo) ordret, direkte eller indirekte efter originalen. Forholdet fremgår, foruden af ordlyden, af den fornyelse og udvidelse af privilegiet, som ærkebiskop Eskil bevilgede Knudsbrødrene 1174 (Dipl. AM. I 253).
Privilegiet for klostret i Odense står i nær afhængighed af samtidige pavelige privilegier, ikke mindst formelt. Invocatio, Ego-indledning og publicatio mangler som i paveprivilegierne; formlerne er overvejende, helt eller delvis, de samme som i disse; hvad angår den almindelige affattelse, fremtræder privilegiegiveren i første person pluralis. Men afhængigheden røbes også i selve indholdet. Privilegiet genspejler kuriens holdning overfor det centrale spørgsmål, som behandles: kloster overfor biskop. En underskriverliste er som i paveprivilegierne indsat før dateringen. Den pavelige legat Theodignus er opført i denne. Det er nærliggende at tænke sig, at påvirkningen er udgået fra ham.
Ved siden af afhængigheden af samtidige pavelige privilegier spores også i nogen grad påvirkning fra anden side. Corroborationens påberåbelse af højerestående magter er i overensstemmelse med ærkebiskop Assers privilegium for Lunds domkirke af 1133 7. januar (nr. 56), sanctionens anathema Maranatha og påfølgende Fiat. Fiat. Amen med biskop Eskils privilegium af 1135 29. november (nr. 64), rækkefølgen mellem dateringselementerne: Acta, inkarnationsår, indiktion og dato, med dem begge. En apprecatio, fremmed for paveprivilegierne, afslutter ligesom i Assers privilegium.
Den nysnævnte underskriverliste er en af de ældste på dansk grund. Listen er opsat på samme måde som tilsvarende lister i samtidige pavelige privilegier. Ego Theodignus apost<olicæ> sedis legatus ss. indleder; derefter følger med lignende formulering navne og titler på ærkebiskop Eskil og otte biskopper, blandt dem en repræsentant for Sverige, Gislo af Linköping, en for Norge, Sigvard af Bergen, og en for de norske øer, Orm fra Færøerne. Biskopperne, blandt hvilke biskopperne af Odense og Århus mangler mellem de danske, er fordelt i grupper efter lande (cf. nr. 120. Valdemar [1157-1158]; Knud Valdemarsen 1183 21. marts (Dipl. AM. I 271).
Bachmann betoner, at en pavelig legat Theodignus ikke kendes andetstedsfra. Ellen Jørgensen har i denne anledning bemærket, at privilegiet kun er overleveret gennem Hamsfort, og at det må anses for at ligge indenfor sandsynlighedens grænser, at navnet på legaten kan være fejlskrevet. I denne sammenhæng rejser hun spørgsmålet, om ikke Theodignus er identisk med den kardinal Theodewinus, episcopus Sanctæ Rufinæ, som i 1130'erne og 1140'erne udfoldede en betydelig virksomhed som legat i Tyskland.
Den formodede identitet: Theodignus — Theodewinus, har al sandsynlighed for sig.
Privilegiets årstal er i a: Mo. Co. XXXo. Hamsfort noterer i marginen: Corr. xxxix vel potius xxxx. Indict. iii. Hverken årstallet i a (1130) eller det sidste af årstallene (1140) kan være rigtigt: 1130 var Eskil ikke ærkebiskop, Riko ikke biskop; 1140 var Riko død. I begge tilfælde bliver desuden indiktionstallet urigtigt. Årstallet er 1139. Når dette årstal indsættes, hvad også tidligere er sket, får man overensstemmelse med de andre dateringsangivelser i privilegiet.
Med det, som her er sagt om dateringen af det foreliggende privilegium, passer identifikationen af Theodignus med Theodewinus fuldstændigt. Theodewinus mangler blandt underskriverne af pavelige privilegier efter 1139 23. maj og genfindes først 20. oktober samme år (Migne 179:472 481). Tiden herimellem har været tilstrække lig både til rejserne til og fra Lund og til opholdet der omkring 8. august.
Det, som i første afdeling af a ikke genfindes i privilegiet af 1171, er angivet med kursiv.
Underskrifterne opdelt i stykker som i a.